Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Verdens Krønike 1812
fød
1700
1723
havde den Pietistiske Gæring været for alvorlig; den maatte
tvertimod skjule sine ugudelige Grundsætninger og nøies med
at paatvinge Theologien sin Bevismaade. Vist nok havde den
ogsaa mellem Theologerne mange vantro Tilhængere ; men det
er ei saa med Guds Fjender som med hans Venner; disse vove
Liv og Blod for at tale som de tro, hine føie sig efter deres Tids
alder, fremstille deres Meninger dunkelt eller tvetydig, naar de
have Noget at frygte, fordreie deres egne Ord, naar de tiltales,
og holde sig skadesløse ved i Smug at nedbryde og spotte des
djærvere. Dette har været, er og bliver altid det adskillende
Kendemærke paa Lysets og Mørkets Børn; disse kalde deres
Adfærd Klogskab, og Jesus gav den samme Navn. Saaledes kom
det sig, at den Volfiske Filosofi aabenbar ei anfægtede, ja maatte
endog tjene Kristendommen; ogsaa dæmmede den enstund mod
den Erfaringsvisdom, der efter Loke prædikedes bag Rhinen,
og gjorde Ende paa de forargelige pietistiske Stridigheder, da
alle Kristne nu maatte gøre fælleds Sag. Derimod var det let at
forudse, baade at Bibelen end mere vilde forsømmes, da man
troede, eller lod dog som Man troede, at selve Kristendommens
Hemmeligheder af Forstanden kunde bevises, og at denne Vis
dom, hvis den blev herskende, snart vilde, ligesom den skola
stiske, afkaste det paatvungne Aag og bestride Troen. I bevæge
lige Ord spurgte Oldingen Løscher sine Samtidige, hvor de dog
vilde hen ; men hans Røst tabte sig i Strømmens Brusen, og de
Bedøvede lode sig drive mod Fordærvelsen.
Hvor nær denne fulde Fordærvelse stod for Døren mærkede
Man ei allene paa dem, som under stort Bifald angrebe kriste
lig Tro, men ogsaa paa dem, der opkastede sig til dens Tals
mænd, og allermest paa den ugudelige Zinzendorf og hans Til
hængere. Han var udsprunget af en bøhmisk Grevestamme og
optugtet i Halle under Frankes Opsyn ; men Gudsfrygt kunde
ikke slåa Rødder i hans kødelige Sind, han holdt fast paa Hjer
tets Urenhed og vilde dog agtes for en Apostolisk Mand, han
hyklede Sværmeri og bespottede det Hellige hardtad hvergang
han tog det paa sine Læber. Imidlertid gjorde han megen Op
sigt, ja bedrog endog enstund adskillige fromme Mænd ved sine
navnkundige Indretninger i Hernhut, en By han anlagde paa
sit Gods mellem Zittau og Lobau, først for nogle fra Mæhren
udvandrede Hussiter, siden for dem af alle protesterende Par
tier, som vilde nedsælte sig der. Hernhutternes Tarvelighed,
Flid og Ærbarhed, samt den besynderlige Vægt de, i fuld Mod
sætning til Pietisterne, lagde paa Forsoningslæren, indtog i Be-
Grundtvigs udv. Skrifter. 11. «qi 20
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
