Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Verdens Krønike 1812
300
sad hædret paa Dommersædet, indseer Man først, ved at be
ænke den verdslige Visdom, som i dette Tidsrum lod sis
tilsyne. °
i?«. u Ka | vii\isten Gotfried Leibniz fra Meissen, et grublende
Hoved af kristelig Æt og en stor Regnemester, søgde at gøre
Kristendommen tækkelig for Tvivlere, ved at vise dens Over
ensstemmelse med Menneskets egne alvorlige Tanker Han
reiste ingen heel Lærebygning, hvilket vel ei heller let’ falder
J™^’ "aar han ei har en saadan at bestride; men det
Leibniz ikke, hos Bayle, som hos sig selv, fandt han
im«HP Vn ?pkas*ede °m visse Dele> °g dem vilde han gaa
Skrift ?*„ FeV P
/a FranSk’ i beha§eliS Stil, maatte hans
Skoft udrette meget godt hos dem, der, ligesom han, vilde gerne
staa den fristende Vantro imod; men naar Troen hos de bedre
behøver saadant Forsvar, da er det høi Tid, og i Forsvaret selv
iaa Spiren til sterke Angreb. Det gaar med Saadant, som med den
sterke Gift der bruges i fortvivlede Sygdomme; den afvender
det pludsehge Fald, men bereder Opløsning. Vexelvirkningen
mellem Sjæl og Legeme søgte Leibniz at forklare ved Antagel
sen af en forudbestemt Enighed, og Saadant stred ei mod Kal
vins Lære; men det undergrov Læren om Frihed og Tilregnelse
han vilde retfærdiggøre Gud for det Onde og antog derfor Ver
den, som den er for den bedst mulige, men heraf fulgte enten
en Gudsbespottelse, eller det Onde forvandledes til en blot Ind
skrænkning. Han yttrede, at den Bevismaade, som finder Sted
i den dybere Regnekonst, ogsaa kunde bruges i andre Dele af
den menneskelige Kundskab, og forlangte Man nu en saadan i
Lærdommen om Gud og de guddommelige Ting, da maatte
denne findes übevislig og endelig forkastes som usand Alle
disse Følger af Leibniz’s Gætninger og Vink indsaae Slesieren
Kristian Volf, grandgivelig, men han afskyede dem ikke, som
hans kristelige Forgænger, og derfor kunde han, hvad der var
Leibniz umuhgt, reise en Lærebygning, der ei modsagde sia
selv, men Kristendommen destomer. De strænge Fædre i Halle
maatte, til deres store Harme, se dette Ukrud opvoxe og blom
-1709. Stre > d,erf e§en Have, og skøndt de, ved Volfs Forvisning en
gang fik det oprykket, var dets Frøkorn dog alt for vidt spredte
1740. i frugtbar Jord, til at det saa snart kunde udryddes Volf kom
endog seirende tilbage, og Joakim Lange maatte selv opleve de
Dage, at se sin Høresal tom. Imidlertid var det langt fra at
denne verdslige Visdom vovede at gaa aabenlyst frem og for
kaste, hvad der i Grunden ei kunde beståa med den dertil
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
