Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Verdens Krønike 1812
242
len og kun vilde hjulpet lidt at tillade det, da Faa havde Raad
til at købe en Afskrift og endnu Færre kunde læse, end sige
forståa den. Var end disse Munkes Kristendom ingenlunde
reen, straffede de dog den herskende Synd og Ugudelighed
og opmuntrede til Gudsfrygt, Gavmildhed, Tarvelighed og Af
hold, og at dette ingenlunde var forgæves, derom vidner den
hardtad utrolige Indgang enkelte Prædikener fandt hos hele
Tusinder ad Gangen. Man saae saaledes en heel Stads Kvinder
efter en saadan Prædiken at aflægge deres Smykker, og Bor
gerne kaare Munken til Stadens Overhoved. Dog Dette og Mere
kunde vel redde Kristendommen fra Døden, men ingenlunde
helbrede den, det formaaede kun Guds rene Ord, og det glem
des daglig mere, ligesom det stedse blev Paverne mere o°m at
gøre at dølge det, da deres Bud, Lærdom og Levnet daglig blev
mere stridende mod Kristi Lære. Det var dem derfor et Tor
denslag, da de hørde, at en veltalende Præst og Professor i
Prag, Johan Hus, med stort Bifald anprisde den hellige Skrifts
Læsning og sammenlignede Geistlighedens hellige og aandelige
Kald med dens verdslige og ryggesløse Liv. Mange Ting stødte
i det 15tende Aarhundredes Begyndelse sammen, som syndes
at spaae Pavemagten Undergang og Kristendommen nyt Liv.
Da Philip den Smukke overtalde Paven til at boe i Avignon, og
den saakaldte hellige Stol siden stedse beklædtes af Fransk
mænd, vare Paverne i mange Dele kun et Værktøi i de franske
Kongers Haand, og da disses Villie dog umulig kunde ansees
for at være Kristi, maatte Troen paa Pavens Ufeilbarhed rystes
i sin Grundvold. Den Forargelse dette foraarsagede, og Roms
Utilfredshed over andengang at have mistet sin Hæder som
Verdens Hovedstad, gjorde, atPavernesMagt og Anseelse endnu
fik et større Skaar, thi nu blev der to og tilsidst tre Paver paa
eengang. At de ikke alle kunde være Kristi Statholdere, var aa
benbart selv for Almuen, og da de bandsatte hinanden, maatte
Bandstraalen derved tabe det Meste af sin Kraft. Adskillige
lærde Mænd, især det Parisiske Universitets oplyste og gudfryg
tige Kantsler Gerson, anfægtede offenlig Pavens Ufeilbarhed og
paastod, at han stod under de kristne Læreres Forsamling eller,
som det kaldtes, Concilium. Baade for at ende den forargelige
Strid mellem trende Paver, for at raade Bod paa Kirkens al
mindelig tilstaaede Fordærvelse og for at undersøge Husses
Lærdom, blev et saadant Concilium sammenkaldt i Kostnits af
en verdslig Herre, den tydske Keiser Sigismund. Sjelden
skuffedes store og rimelige Forventninger saa aldeles som her :
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
