- Project Runeberg -  Nik. Fred. Sev. Grundtvigs udvalgte Skrifter / Andet Bind /
232

(1904-1909) [MARC] Author: N. F. S. Grundtvig With: Holger Begtrup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Verdens Krønike 1812
232
åll ?J(T , ! navnkundi§e Hanseforbund, der i 3 Aarhundrede
• beherskede baade Østersøen ogNordsøen, bøiede mangen Greve
og Herremand og befordrede borgerlig Frihed; men have ei før
Reformationen nogen synderlig Fortieneste af den menneske
lige Aands Udvikling og Forædling. Langt anderledes forhol
der det sig med de italienske Stæder, som blev al nyere Aands
udvikhngs Vugge og længe dens Hjem. Da Gother og Longo
barder indvandrede for at skaffe Landet en haardfør, tarveli*
og kraftig Slægt isteden for de feige yppige og blødagtige Slaver!
som omslæbte sig der, vedbleve dog Stæderne. Vel forsvandt
deres Glands; men netop her opvokste en Slægt, som forenede
Nordens og Sydens Fortrin. Stædernes Biskopper bleve deres
Herrer og derved frelstes Indbyggerne fra at vorde Herre
mænds Vordnede. I Forvirringen efter Karl den Stores Tid
havde Borgerne befæstet deres Byer og øvet sig i Vaaben da
Landet var saagodt som høvdingløst og de selv maatte forsvare
sig mod Herremænds Vold og de indstreifende Ungarers Over
rumpling. De underkastede sig vel Otto den Store og hans Æt
mænd men havde dog deres egne Øvrighedsmænd (Podestaer)
og da de frankiske Keisere vilde agte dem som et Arvegods, der
lulgte med Tydsklands og den keiserlige Krone, viste de sic ei
sjelden meget utilfredse derover. Nu begyndte Striden mellem
Keisere og Paver, hine fik andet at giøre end at bekymre sig
om de lombardiske Stæder, og disse bleve vældige Støtter hvor
til Stæderne kunde hælde sig, hvis nogen Keiser igen skulde
komme dem ihu. Den Tid kom, da Frederik Rødskæg, af det
1152. hohenstaufiske (schwabiske) Hus, besteg Tydsklands Trone.
Han forlangte ei allene Overherredømme, men despotisk Maet
og da stor Uenighed dengang herskede mellem de ypperste Stæ
der: Pavia og Mailand, naaede han for et Øieblik sit Maal
men snart knurrede Mailænderne paa ny, og da han for til
gavns at tugte dem adsplittede dem og udjævnede deres By
vaktes saadan Had og Frygt, at et stort Forbund opstod, som i
Samfund med Paven ei allene opbygte Mailand igen, men af
nødte endog Frederik Erkendelsen af dets Frihed. Paa en Om
vei haabede Frederik at naa, eller dog forberede sin Æt, Lom
bardiets Eie, i det han giftede sin Søn Henrik med en norman
nisk Prindsesse, der var Arving til Neapel og Sicilien : men
derved forfeilede han ei allene sin Hensigt, men forberedede
ogsaa sin Slægts Undergang. En stor Del af det nordlige Italien
samt hele Toskana stod under Tydsklands Konge som Keiser
og naar Nedreitalien hermed forenedes, var Pave og Fristæder

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:28:55 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nfsgudv/2/0236.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free