Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Verdens Krønike 1812
81
Nu var der ei længere nogen Stat i den da bekendte Verden,
som kunde gøre Rom nogen Modstand, men derfor fik den ikke
Rolighed. I Slutningen af det andet Aarhundrede f. K. blev
Gallien og Italien gæstet af tvende nordiske Folk : Simbrer og
Teutoner, og Verdens Herskerinde skjalv. Vel frelste den tappre
Marius Fædrenelandet fra denne udvortes Fare, men under
Tidsløbet var i dets eget Inderste opvoxet et Tvedragtens og
Fordærvelsens Træ, som nu begyndte at bære blodige Frugter.
De gamle Romere vare tarvelige, afholdne og retfærdige, ei for
di de troede at burde være det for at være rette Mennesker og
behage Guddommen, men ene fordi de følte, at Fædrelandet
ellers ikke kunde beståa. Saasnart derfor Roms Magt blev saa
stor, at den ustraffet kunde være uretfærdig mod andre Folk og
ikke syntes at have nogen farlig Fjende, bortkastede ogsaa dens
Borgere Forfædrenes Dyder, og med Grækenlands, Kartagos og
Asiens Rigdomme hjemførte]de tillige de Overvundnes Over
daad og Laster. Svaghed og lav Tænkemaade vare to, lige nød
vendige Følger heraf: hin viste sig førstegang tydelig, da Ro
merne strax efter den simbriske Krig maatte tilstaa næsten alle
Italienere romersk Borgerret, og denne yttrede sig paa samme
Tid saa stærkt, at de fleste Romere, fra den ringeste Almue af
lige til Konsulen, vare rede til at sælge Ære, Frihed og Fædrene
land for Penge. Under saadanne Omstændigheder var det let
for de faa udmærkede Mænd, som end opstode, at skaffe sig
Tilhængere, og da Enhver af dem vilde herske ene, maatte der
nødvendig opkomme indvortes Krige. Den første Borgerkrig
førtes mellem Marius og en anden tapper Mand : Sylla, og den
Sidste beherskede i to Aar Rom enevældig, efter at have betvun
get sin Modstander. Vel indførte han selv igen for en Del den
gamle Forfatning, men varig kunde den ikke blive, og snart
gjordes et nyt Forsøg paa at omstyrte samme, af den ondskabs
fulde Katilina, som havde i Sinde at plyndre og opbrænde Byen.
Nær var det lykkedes ham, og omendskøndt Staten dennegang
frelstes af sin aarvaagne Konsul, den berømte Cicero, blev den
dog kort efter et Offer for treMænds Herskelyst. Den berømteste
blandt disse var Julius Cæsar, som ved sin Tapperhed, For
stand, Veltalenhed og i mange Henseender ædle Tænkemaade,
syntes født til Tronen, og som ved at undertvinge Gallien havde
skaffet sig det der kunde opløfte ham paa den : Krigerære, tappre
og hengivne Soldater ogGuld. Han saae sig imidlertid nødt til, at
dele Magten med den ogsaa tappre Pompeius, som ved at rense
Havet for Sørøvere og udvide Roms Grændser til Eufrat, havde
207 14*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
