- Project Runeberg -  Nik. Fred. Sev. Grundtvigs udvalgte Skrifter / Andet Bind /
206

(1904-1909) [MARC] Author: N. F. S. Grundtvig With: Holger Begtrup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Verdens Krønike 1812
201
146
f. K
206
en By i Apulien, blevet mest navnkundig, baade som den stør
ste og den sidste ; thi intet Uheld kunde bøie Roms standhaftige
Mod. Hannibals Hær var hensmeltet i de mange Slag, og de
Overblevne hengave sig til Forlystelser, som røvede deres
Størke. Det var derfor saa langt fra, Hannibal kunde indtage
Rom, at han meget mere efterhaanden tabte alle de vundne
Fordele, og maatte tilsidst med uforrettet Sag skynde sig hjem,
for at møde Romerne ved Kartagos Mure. Didhen vare de førte
af en Mand, som under Krigen var opvoxet til sit Fædrelands
Frelser, og denne Mand var: Kornelius Scipio. Efterat have
udjaget Kartaginenserne af Spanien, gjorde han fra Sicilien
Landgang paa Afrika, og mødtes med Hannibal ved Byen
Zama. Anførerne vare hinandens Jævninger, men Hærene vare
det ikke : Hannibal blev slagen, og Kartago maatte paa de mest
ydmygende Vilkaar tilbetle sig Fred. Efter saaledes at have
faaet Herredømmet i Vesten, vendte det herskesyge Rom Øiet
imod Østen paa de Riger, som vare udsprungne af det mace
doniske Monarki. Det ægyptiske er blevet mærkværdigt, saavel
ved den udbredte Handel, der dreves fra dets ny Hovedstad
Alexandrien, som ved den Yndest, dets Konger, der alle førte
Navnet Ptolomæus, bare for Videnskaberne, thi herved frelstes
de ypperlige græske Skrifter fra Undergang. Her behøvede
Romerne ei at gaa frem med Vaaben, thi Ægypten havde fri
villig givet sig under deres Formynderskab; men anderledes
var det med Macedonien og Grækenland. I hint Land regerede
paa denne Tid Filip den 3die, en Konge med adskillige store
Egenskaber, og megen Herskelyst, og i Grækenland søgte en
deel Stæder, som havde forenet sig i det saakaldte Akæiske For
bund, at fornye Frihedens glimrende Tider. Da Filip havde
staaet i Forbund med Hannibal, manglede Romerne ikke An
ledning til Krig, og de størkede sig ved Forbindelse med et
græsk Folkefærd: de rovgerrige Ætoler; men dog kunde de ei
udrette synderligt, førend det lykkedes dem at tilintetgiøre den
Forening, der havde fundet Sted mellem Filip og Akæerne.
Først da maatte Filip ydmyge sig, og nu kom Raden til den
syriske Konge Antiokus, den saakaldte Store, hvem de aftvang
Lilleasien. Ei længe efter indtoge de hele Macedonien; Græ
kerne, hvis Frihed de havde paataget sig at beskytte, maatte
underkaste sig, og uden skellig Aarsag brød de Freden med
Kartago, for rent at tilintetgøre den. Vel strede Kartaginenserne
med fortvivlet Mod for deres gamle By, men de maatte dog til
sidst bukke under, og Kartago forvandledes til en Stenhob.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:28:55 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nfsgudv/2/0210.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free