Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nytaarsnat
70
Guds Ords Tjenere, som var Præst i Morten Luthers og de
gamle Dages christelige Aand, og mens jeg stirrede paa Sølver
krandsen om det gamle Præstehoved, da maatte Øiet sagtens
ved l\ v"2 f ? USynligG Guldkrone i det «eie, og k^des
ved al Verdens forfængelige Væsen, ja selv ved Laurbærkran
sen og det tomme Gjøgleværk som Verden gav Udødeligheds
Navn, og Tungen maatte sjunge:
Laurbærkrandsen har jeg beilet til,
Men ei meer jeg tragter den at vinde,
Hvad er vel et borget Farvespil,
Hvad en Krands, som Mennesker kan binde
Hvad er Kløgt og hvad er alt paa Jord
Med det rene, klare Guddoms Ord?
Derfor skal min Sang nu ene tone
Til Hans Priis, som steeg fra Himlen ned
Som os vilde med vor Gud forsone,
Skjænke os en salig Evighed.
Vel maatte det i slige Timer falde mig paa Sinde, at død var
Morten Luther, den Aand, som gjennem ham oplivede Kirken
bortsvævet, at før kunde Ingen tænke paa at vandre til hans
Grav for at komme ham ihu, ei kunde man ønske at give den
livløse Steen hans Navn i Gjemme før de hule, klangfulde Stene
havde holdt op at velsigne hans Minde og gjentage hans Psal
mers hellige Toner. Vel maatte jeg fra det høie Stade paa Mor
ten Luthers Grav see store Vidnesbyrd, om hvilken Kraft Guds
rene Ord mon eie og kundgjorde i de forbigangne Dage, see den
nærværende Tid i sin hele Krøblingskikkelse, stolt i sine glim
rende Pjalter af sin egen Usselhed og Skjændsel; vel maatte jeg
føle en brændende Længsel efter at see det kraftige Ord åtte?
vandre paa Veirets Vinger, og indaande Liv og Mod og Kraft i
den døende Slægt, men og maatte jeg stande nedbøiet, forsagt
naar jeg spurgte hvorledes? og Intet kunde trøste mig uden Tan
ken om den Guds høie Fred og Jesu Christi Kraft, hvis Spor
jeg saae paa Tidens Bølger, uden dog ret at føle dem inden i
mit eget Hjerte. Derfor bad jeg Oldingen
Medens du kan tale Herrens Ord,
Og fra Altret i hans Navn velsigne
Lys Velsignelsen da over mig,
At min Tro de Helliges maa ligne,
Løfte mig til Christ i Himmerig!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
