Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nytaarsnat
69
I Kvædlinger er Nytaarsnat optrykt med følgende
Tillæg.
Det er ingenlunde Uskjels at disse Blik paa Christendom og
Krønike føre Navn af Nytaarsnat, thi dette Ord udtrykker i
alle Maader deres Vilkaar. Først er det aabenbart at denne lille
Bog er skrevet og udgivet paa Grændsen af mit Levnets tyende
Aar, det saae jeg dengang allerede, og sagde derfor at dens For
tale var ei saameget Fortale til de etterfølgende Riim, som, til
ligemed dem. Fortalen til mit følgende Liv. Men just heraf følger
en anden Lighed mellem Nytaarsnat og denne Bogs Indhold,
thi som mit Stade var, saa var mit Syn. Det er en gammel Troe
om Nytaarsnat, at alle det tilkommende Aars Hændelser lade
sig i den forbilledlig tilsyne, men i saa forblommet Skikkelse
at der skal egne Øine til at see de fleste og en egen Konst til
dem at samle og udlægge ; det er nu ikke Timen her at sige, om
og man vidste, hvad jeg ikke veed, Beskeed om hvad det gamle
Ord kan have i og paa sig, men det er vist, at der er i Menne
skens og allenneest i Skjaldens Levnet slig en Nytaarsnat, da
Livets Billede staaer dunkelt for hans Øine, i mangfoldig Skik
kelse og rører ham heel underlig, og er han Skjald saa han kan
ret indbilde sig de Syn og afbilde dem i Ord og Toner, da kunde
og et opladt Søndagsøie saa nogenlunde gjætte sig til hans Be
drift saavidt den maatte rimeligen følge, thi det kunde Ingen
iust saa lige vide om hans Levnet vilde sande, hvad han førde
i sit Skjold. Nu mener jeg, at ligesom den lille Bog er skrevet i
en Nytaarsnat, saa er den selv en saadan, og for mit Øie staaer
i den et underlig forsamlet Billede af hvad jeg var og hvad jeg
er af hvad jeg gjorde og af hvad jeg haver end tilbage ; men at
ei’dette stod mig klart for Øie, imens jeg selv stod i den stjerne
klare Vinternat, det kan man vide ogsaa deraf, at det da havue
været mig umuligt at tale og at siunge saa.
Bogen begynder med en lille Sang til min gamle Fader som
blev Jubellærer i de samme Dage og var en af de faa overblevne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
