Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hektoen ... - Ordbøgerne: M - moan ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1645
Hektoen—Helena
1646
Hektoen, Ludvig (1863—), amer. læge, f. af norske
forældre, siden 1892 prof. ved Rush medical college i
Chicago, siden 1902 tillige chef for det af McGormick til
minde om sit afdøde barn oprettede Memorial institute for
infectious diseases smst. H er en af de Forenede staters
mest fremragende patologiske anatomer og har tillige
udfoldet en rig og befrugtende virksomhed som
eksperimentel patolog og bakteriolog. Bl. a. har hans
undersøgelser om opsoninerne vakt megen opmerksomhed.
HektOgräf er et apparat til mangfoldiggjørelse af
skrift. Det bestaar af en blod masse indeholdende lim
og glycerin. Denne masse smeltes forsigtig i en lav
blikkasse og afkjøles langsomt. Den skrift, der skal
mangfoldiggjøres skrives først paa alm. papir med h.-blæk,
der gjerne er en anilinfarve opløst i alkohol og tilsat
gummi. Skriften klemmes mod massen, der optager
blækket. Den saaledes præparerede masse giver nu ved
berøring med rene papirark (ved afsmitning) en hel række
aftryk, da blækket er meget tykt og klæbrigt.
Hektogram, vegt = 100 gram.
Hektoliter, hulmaal = 100 liter.
Hektometer, længdemaal =100 meter i
metersystemet; bruges ikke.
Hektor, græsk-troisk sagnhelt, Trojas ypperste
stridsmand, kong Priamos’ heltemodige søn, den eneste, der
jevnbyrdig kan tage kampen op mod de angribende
græske høvdinger. Særlig skildres i «Iliaden» hans sidste
kampe mod Patroklos, som han fælder, og mod Achilles,
for hvem han tilsidst falder, sveget af guder og forladt
af mennesker efter tre gange at have flygtet rundt om
stadens mur. Berømt er skildringen af H.s sidste
samtale med hustruen, Andromache, og afskeden fra hende
og den lille søn Astyanax. Fældet slæbes han efter
Achilles’ stridsvogn om sin fædrebys mur. Siden
udleverer dog Achilles liget til den gamle fader, der om
natten, vernet afguderne, kommer til hans telt. «Iliaden»
slutter med H.s baalfærd.
Hektowatt enhed foç elektrisk effekt, se Elektriske
maalesystemer.
Hel betegner i nordisk mytologi: 1. Død, endnu
bevaret i udtrykket ihjel, oldn. f hel. — 2. Dødsriget,
som dels opfattes som et land, Helheim, dels som en
umaadelig stor hal. H. ligger langt mod nord (niâr ok
nor år liggr Helveg r) og er ved en brusende elv, Gjall,
skilt fra menneskenes verden. Kun over Gjallarbroen
(s. d.) slipper man til H., som oprindelig ikke var
straffested, men det fælles opholdssted for alle de døde. —
3. Gudinden i dødsriget, datter af Loke og
Anger-boda og søster til Midgardsormen og Fenrisulven. Hun
er halvt blaasort, halvt med menneskefarve. I
forbindelse med hende finder vi dødsriget som de usaliges
opholdssted. Hendes terskel heder faldgrube, sengen
sotteseng o. s. v. Navnet helviti, H.s strafifested, opstod
ved kristendommens indjørelse, og stedet skildres ofte i
visionslitteraturen.
Hela el. Putziger Nehrung, en 36" km. lang,
1 — 3 km. bred landtunge, som fra vest skyder ud i
Danzigbugten og mod nord omslutter Putziger Wiek.
Paa den ytterste spids ligger byen H.; 462 indb. (1900).
Heland, Martin Rudolf (1765—1814), sv.
kobberstikker. Elev af J. F. Martin og Masreliez, Fortsatte
moan—mobilization
efter 1793 J. Gillbergs arbeide med graveringen af
Gustaf Ill’s medaljehistorie. Blev efter et ophold i Paris
1802—06 en mester i aquatinta manéren. Udførte
plancher til større verker, deriblandt til Gustaf Ill’s skrifter.
Helbefaren (sjøudtr.), se Befaren.
Helbig, Wolfgang (1839—), t. arkæolog, studerede
i Göttingen og Bonn, tog 1862 ophold i Rom, hvor han
1865—85 var sekretær ved det tyske arkæologiske institut.
H. har, foruden sin specialitet klassiske vægmalerier,
særlig studeret Italiens forhistoriske og tidlig historiske
perioder; hans «Führer» over Roms museer er meget
anerkjendt. Til Ny Carlsberg glyptotek har H.
tilveie-bragt den samling italiske og etruskiske antikviteter, som
i glyptoteket udgjør «H.-museet».
Helbra, by i Preussen, regjeringsdistrikt Merseburg,
Sachsen; 9141 indb. (1900). H. har kobbergruber.
Held, Adolf (1844—80), t. socialøkonom, fra 1868
prof. i Bonn, 1880 udnævnt i Berlin. Var 1872 en af
stifterne af den betydningsfulde «Verein für
Sozialpolitik» og tilhørte den «kateder-socialistiske» retnings høire
fløi. Denne retnings program fremlagde han i
«Sozialismus, Sozialdemokratie und Sozialpolitik» (1878). Efter
hans død udkom et udmerket og frugtbringende, men
ufuldført verk om den engelske storindustrialismes
historie, «Zv^ei Bücher zur sozialen Geschichte
Englands» (1881).
Heldalsisen, 4.5 km.^ stor snebræ mellem Nordfolden
og Sørfolden, Nordfolden herred Nordlands amt. Bræens
høieste punkt er 1361 m.
Heldenbuch, se Tyskland, litteratur.
Helder el. den H., befæstet sjøby i Nederlandene,
prof. Nord-Holland, paa ytterste spids af fastlandet mod
øen Texel, skilt fra denne ved det 4 km. brede
Mars-diep; 26 982 indb. (1906). Ved H.-kanalen staar H. i
forbindelse med den vigtige nord-hollandske kanal, hvis
munding, Nieuv^ediep, danner dens egentlige havn, med
skibsverft, sluser og magasiner. Den ytre havn
rummer godt 300 skibe og er station for en del af den
nederlandske flaade.
Heldring, Otto Gerhard (1804—76), holl. prest,
1826 prest for en liden landsbymenighed Hemmen. Hans
navn er navnlig knyttet til arbeidet for løsladte
kvindelige straffanger, for hvem han 1848 oprettede et hjem 1
Steenbeek, og for faldne kvinder (Magdalenasagen).
Helena den hellige (d. ca. 326) skal have været en
bevertningspige fra Øvre-Mysien, blev gift med
Konstantins Chlorus og moder til Konstantin den store, men
senere forstødt. Da sønnen blev keiser, nød hun stor ære.
I sin høie alder foretog hun en pilgrimsreise til Palæstina
og byggede tiere kirker paa de minderige steder, bl. a. den
Hellige gravs kirke. Hun æres som helgeninde,
mindedag 18 aug. Efter et senere sagn skal hun have fundet
Kristi kors i Jerusalem.
Helena, personlighed fra gamle græ. sagn, «den
skjønneste kvinde paa jorden». Det heder, at hun var søster
til dioskurerne, datter af Zeus. Hun egtede Spartas konge
Menelaos. I de homeriske digte fortælles endvidere om
den trojanske kongesøn Paris, der fattede kjærlighed til
dronningen og lokkede hende til med mange kostbarheder
at lade sig bortføre af ham til Troja, hvor hun i «Iliaden»
tænkes at leve som hans hustru. Men fra Hellas udgik
heath, (barren and wooded) plain
- (f) lande, bruyère f.
moan @ stønne, ynke, klage
sig; begræde; (ve)klage, støn(nen).
moat @ (fæstnings)grav;
omgive med grav(e).
mob @ pøbeK-hob, -sværm);
natkappe; overdøve. be m.bed
blive angrebet, haanet af pøbelen,
mobbish (e) pøbel-, pøbelagtig.
mob-cap @ nathue.
Möbel ® n, møbel,
mobile @ & (?) mobil,
bevægelig; som kan flyttes, til at flytte;
krigsberedt, kampfærdig;
foranderlig, ustadig; ® ogs. m, bevægeligt
legeme; drivkraft, drivfjær,
bevæggrund ; mobilgardist.
mobiliaire, -lier (Î) rørlig;
(bestaaende) i, af løsøre ; m, rørlig
eiendom, løsøre, bohave, indbo,
møbler.
Mobiliar ® n, møblement.
Mobilien ® pi, møbler,
mobilier - (t) Mobilien,
Möbeln pi — (e) movables, chattels
— ® meubles m pl.
mobiliser (F) mobilisere; gjøre
(eiendom) rørlig, (kapital) flydende,
mobilisere — (â mobilisieren.
mobil machen — @ mobilize —
® mobiliser.
mobilisering — (g)
Mobilisierung, Mobilmachung f — (e)
mobilization - (D mobilisation f.
mobilité ® f, bevægelighed;
(fig.) foranderlighed, ustadighed.
mobility © bevægelighed,
flyg-Ughed.
mobilization (g mobilisering.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
