Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hekatombe ... - Ordbøgerne: M - Mitthäterschaft ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
mixed—mo
1643
Heksaeder—Hekto.
1644
falder af fra den sande tro, har legemlig omgang med
dæmoniske incubi og succubi, ved trolddomskunster
ved djævelens hjælp fordærver, ødelægger og umuliggjør
kvindernes nedkomst, dyrenes unger, jordens frugter,
som plager mænd, kvhider og dyr med heftige indre
og ydre smerter etc.», slige mennesker skulde opsøges,
straffes og udryddes. I 1487 forfattede inkvisitoren
Jakob Sprenger sit forfærdelige verk «Heksehammeren»
(«Malleus maleficarum»), i hvilket hekseforfølgelsen er
sat i et frygteligt system. Først behandles heksekunstens
forskjellige arter og virkninger. Derpaa fremstilles i
35 stykker, hvorledes processen mod heksene skal føres.
Tortur anvises som det ufeilbare middel til at tvinge
den anklagede til at tilstaa. Særlig vigtigt var det
at faa fastslaaet, om den anklagede havde været med
paa heksesabbaten. Paa visse tider troede man
nemlig, at heksene mødtes med sin herre djævelen,
som viste sig i bukkeskikkelse og sad paa en trone,
rundt hvilken heksene dansede. De nye hekse blev
højtidelig optaget i laget. Siden forlystede hver h.
sig med sin horedjævel, og ved afreisen fik alle et
pulver, som de kunde anrette skade med. Hvis der
paa den anklagedes krop fandtes et heksemerke
el. djævlemerke, f. eks. en for smerter ufølsom plet,
saa antoges denne at hidrøre fra djævelens berøring, og
den anklagede blev da uden videre dømt. Straffen var
næsten altid døden paa baalet. Undertiden underkastede
man den formentlige h. en prøve, hekseprøve. Den
hyppigste af disse var vandprøven: den anklagedes arme
og fødder blev sammenbundet i kors, saa høire haand
blev bundet til venstre fod og venstre haand til høire
fod. Derpaa blev hun kastet i vandet. Man gik ud
fra, at vandet ikke vilde modtage den skyldige. Hvis
hun flød, blev hun dømt, hvis ikke frikjendt.
Heksetroen rasede i flere aarh. som en epidemi.
Reformationen bragte ingen forandring, heller forværring, da
protestanterne ganske delte djævle- og heksetroen. Først
i det 18 aarh. bortfaldt hekseprocesserne, tidligst i de
protestantiske, senere i de katolske lande. Hvor mange,
der er brændt som hekse, ved man ikke, men tallet
gaar antagelig op i flere millioner. Saaledes blev hele
strækninger i Tyskland næsten affolket. [Litt. : Lehmann,
«Overtro og trolddom» (4 dele, 1893—96); Bætzmann,
«Heksevæsen og troldskab i Norge» (1865).]
Heksaeder, terning, kubus, et af de fem regelmæssige
polyedre, begrænset af seks kvadrater sat sammen i otte
hjørner. Navnet er græsk og betegner, at legemet
begrænses af seks flader.
Heksaëmeron (græ.), som handler om eller varer i
seks dage, se Ar r eb o, A., og S une sø n, A.
Heksagon (græ.), sekskant.
Heksagra’m, sekskant. Det mystiske h. er en
betegnelse for Pascals sætning: Naar en sekskant er
indskrevet i et keglesnit, vil de modstaaende siders
skjæringspunkter ligge paa en ret linje.
Heksakko^rd var i middelalderen det græ. udtryk for
seksten og den skala af seks toner, som paa Guido fra
Arezzos tid fortrængte det tidligere system af fire toner
og dannede grundlaget for den vidtløftige lære om
sol-misation. Nu er h. fortrængt af heptakkorden eller
syv-(otte-)tonesystemet.
Heksameter (græ.), seksfodet vers, særlig det
daktyliske, opfundet af grækerne, anvendt i de homeriske digte
og efter dem i grækernes og romernes episke og didaktiske
digtninge: ^ — — ^^—— —;
de fire første daktyler kan erstattes af spondeer, den
femte ikke gjerne, sjette fod har altid kun to stavelser.
H. deles gjerne ved cæsur (s. d.). H. er ogsaa blevet
anvendt af moderne digtere i oversættelser (Wilsters af
Homer) og enkelte originale arbeider.
Heksametylentetramïn, ogsaa kaldt form in og
urotro pin, (GH2)6N4, er et hvidt, krystallinsk pulver,
opløseligt i vand og alkohol, som faaes af formaldehyd og
ammoniak. Som basisk stof formaar det at opløse
urinsyre og anvendes bl. a. af denne grund i medicinen
ved forskjellige sygdomme i urinveiene.
Heksaner, G^H^^, er kulvandsstoffe af den saakaldte
metanrække. Man kjender fem forskjellige h., der alle
er flygtige vædsker. Det saakaldte normale heksa n, der
er en vigtig bestanddel af amerikansk petroleum, koger
ved 69 ° ; de øvrige noget lavere. De har en æterisk
lugt og brænder med lysende flamme.
Heksateuch (græ., det seksdelte verk), de fem
Mosebøger og Josva bog, som efter flere forskeres mening
oprindelig har udgjort en litterær enhed.
Hekse, se Heks.
Hekseeg (hot.) kaldes frugtlegemerne af stinksoppen
(phallus impudicus), naar de er unge; de er nemlig da
hvide og bløde og ligner i størrelse og af form hønseeg.
Heksehammeren, se Heks.
Heksekost (hot.), se Galler.
Heksemel (hot.) kaldes sporerne af kraakefod
(lyco-podium). Sporerne af Z. clavaiiim er officinelle og anvendes
bl. a. ved udrullingen af piller, som ogsaa bestrøes med h.
Hekseproces, se Heks.
Hekseringe (hot.) kaldes de mørkegrønne og frodige,
ofte cirkelrunde flekker, som undertiden forekommer i
enge eller fleraarige græsplæner i haver. H,, som kan
blive indtil 16 m. i diameter, skriver sig fra visse soppe
i jordbunden, hvis underjordiske del, m^^celiet, vokser og
breder sig centrifugalt i alle retninger og hver høst
yderst sender en kreds af frugtlegemer «sop» op i dagen.
Ved frugtlegemernes forraadnelse gjødes jorden, hvorved
græsset bliver frodigt. En af de soppe, som er aarsag
i h., er marasmius oreades, af sopelskere kjendt under
navnet nelliksop og anvendt som krydderi (jfr. Alvedans).
Heksesabbat, se Heks.
Hekseskud (lumbago), en akut, pludselig optrædende
smerte i lændemusklerne. Skyldes dels reumatisme, dels
forstrækning ved bevægelser. Musklerne bliver ømme,
enhver bevægelse er smertefuld, navnlig bøining og
dreining af kroppen. Sygdommen findes navnlig hos mænd,
og visse personer synes særlig disponerede.
Hektar, flademaal = 100 ar = 10 000 kvadratmeter.
Hektisk, en sygelig tilstand, som indtræder i forløbet
af kroniske sygdomme, navnlig lungetuberkulosen, og
som forløber med feber, afmagring og blodmangel. Paa
den blege patient er kinderne ofte røde (hektisk rødme,
hektiske pletter).
Hekto . . . (af græ. hekaton, hundrede) bruges i
sammensætninger i metersystemet til at betegne en
hundrededobbelt enhed (h.-gram o. s. v.).
mixed © blandet, blandings-,
m. mathematics anvendt
matematik. (system of) m. schools
fællesundervisning,
mixer (g): m. of mortar
kalkslager.
mixing-pot ® smeltekjedel.
mixte (D blandet, bâtiment
m. seil- og dampskib.
mixtion ® f, blanding, mikstur.
mixtionner (f) blande, brygge
(sammen).
Mixtur ® f, mixture @ & (f)
f, blanding, mikstur; (e) meleret
tøi; ® blandkorn.
mizzen (e) mesanmast, -seil;
mesan-, kryds-.
mizzle © duskregne; fordufte,
-svinde; duskregn.
mjaue — (t) miauen, mauen —
@ mew — ® miauler.
mjauen ~ (t) M(i)auen n - ©
mew — (f) miaulement m.
mjød — ® Met m — © mead
(F) hydromel m.
mjødurt — (t) Spierstaude f —
@ common meadow sweet — (î)
ulmaire f; reine (f) des prés,
mnemonic©, mnémonique.
mnémotechnique© mnemonisk
som hjælper hukommelsen.
mnemonician©
hukommelses-kunstner.
mnemonics©,mnémonique,
mnémotechnique (D f,
hukom-melseskunst, mnemonik.
mnémotechnicien ® m,
hu-kommelseskunstner.
mo — (t) Steppe, Heide f — ©
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
