Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hatim at-Ta'i ... - Ordbøgerne: M - Milchbruder ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1555
mildern—milevidt
Hatzfeldt, Sophie von (1805—81), t. adelsdame,
datter af fyrsk Franz Ludwig H., gift 1822 med en
slegtning, grev Edmund H., fra hvem hun 1851 opnaaede
skilsmisse efter en skandaløs proces. 1846 var hun
traadt i forbindelse med Ferdinand Lassalle, hvis
moderlige veninde hun blev. Hun deltog i den af ham
grundlagte socialistiske agitation ogsaa efter hans død (1864).
Hatzidakis, Georgios (1848—), græ. sprogforsker,
f. paa Kreta, studerede i Athen og ved forskjellige tyske
universiteter, fra 1890 professor i sprogvidenskab ved
universitetet i Athen. Har gjort sig fortjent ved
grundlæggende undersøgelser af nygræsk sproghistorie
(«Einleitung in die neugriechische Grammatik», 1892) og er
overhovedet den første græske sprogmand af nyere skole.
Hauberg, Peter Christian (1844—), d.
museumsmand, blev 1885 knyttet til myntsamlingen, 1887
inspektør (fra 1892 ved Nationalmuseet), 1887 og 1891 tillige
inspektør ved Folkemuseet og Thorvaldsens museum.
H. har særlig givet sig af med numismatik, som har
givet ham stof til adskillige afhandlinger.
Haubit, se Halsbrand.
Haubits kaldes en kort kanon, der væsentlig skal
virke som kasteskyts, med høie, krumme baner og store
nedslagsvinkler for
at n aa maal bag
høi-der, overdækkede
rum, skibsdæk etc.
H. danner en
mellemting mellem
fladbaneskyts
(kanoner) og det rene
kasteskyts
(morterer). Der anvendes
til samme h.
forskjellige ladninger
og ofte forskjellige
projektilvegter, alt
efter afstanden og
beskaffenheden af
de maal, den faar
at beskyde. Der
kan ved de fleste
konstruktioner anvendes elevationer op til 60 grader.
H.-rørets længde varierer fra 10 til 17 kalibre.
Haubourdin [åhurdæ’J, by i Frankrige, depart. Nord,
ved Deule, 5 km. s.v. f. Lille; 7936 indb. (1901). H. har
et smukt slot og tilvirker sukker, cikori og olje.
Hauch, Johannes Carsten (1790—1872), d. digter,
f. paa Fredrikshald og opdraget i Norge til 1803, da han
flyttede til Kbh. 1808 blev H. student og lærte nu
Oehlen-schlägers ungdomsdigtning at kjende; især «Aladdin»
greb ham, og han følte selv digterkaldet. Hans første
digte (1814 ff.) er tunge og sterkt romantisk farvet
og gjorde ikke lykke. H. kastede sig over
naturvidenskaben, tog 1821 doktorgraden og drog til Frankrige og
Italien. Fortvilet over S3’gdom og tabet af det ene ben
gjorde han et forsøg paa selvmord. I 1826 udgav han
de to historiske dramaer «Tiberius» og «Gregorius VII».
1834 fulgte romanen «Vilhelm Zabern. En autobiografi
fra Kristian IPs tid», og H. slog hermed ind paa en
bane, som bragte ham større anerkjendelse end dramaerne.
Hatzfeldt—Haug
1556
Haubits
«Vilhelm Zabern» følges bl. a. af « Guldmageren » (1836),
«En polsk familie» (1839), «Robert Fulton» (1853) og
«Fortælling om Haldor» (1864). Gjennem disse verker
vandt H. en ret stor læsekreds. Dog opgav han ikke
dramaet: «Svend Gra the» (1841), «Søstrene paa
Kinne-kullen» (1849), «Marsk Stig» (1850), «Julian den
frafaldne» (1866). Denne produktion vilde altid skaffe H.
en anselig plads i dansk litteratur, men endnu høiere
naar H. som lyriker. 1842 kom hans «Lyriske digte » (2
forøgede udg. 1854), 1861 «Lyriske digte og romancer» og
endelig 1869 «Nye digtninger». — 1846—48 var H. prof.
i nordisk sprog og litteratur i Kiel, men maatte ved
oprørets udbrud flygte til Kbh., hvor han 1851 blev
Oehlenschlägers efterfølger som professor i æstetik; 1858
—59 var H. direktør for det Kgl. teater og 1860—71
censor ved teatret. Høsten 1871 reiste han af
helbreds-hensyn til syden, og her døde han i Rom; han Hgger
begravet ved foden af Cestiuspyramiden. Han har
skildret sit liv til 1827 i «Minder fra min barndom og
ungdom» (1867) og «Minder fra min første udenlandsreise»
(1871). [Litt.: G. Brandes, «Danske digtere» (1877); F.
Rønning, «J. C. H.» (1890).]
Hauck, Albert (1845—), t. teolog, 1875 prest i
Frankenheim, 1878 professor i Erlangen og 1889 i Leipzig.
H. er en af Tysklands ypperste historikere. Hans
hovedverk er «Kirchengeschichte Deutschlands», hvoraf 4
bind er udkommet (1886—1903). Desuden har han gjort
sig fortjent ved sin omh^^ggelige udgivelse af 2 og 3
oplag af Herzogs «Realenzyklopädie für protestantische
Theologie und Kirche».
Hauck [håk], Minnie (1852—), nordamer,
sangerinde, har feiret sceniske triumfer i Amerika og Rusland,
Wien, London, Paris, Berlin, ved glimrende stemme,
indtagende personlighed og omfattende sprogkundskaber,
særlig i lyriske partier (Mignon, Carmen, Sorte domino),
men ogsaa i den store opera. Gift med forfatteren
Hesse-Wartegg (s. d.).
Haud (lat., ikke) er den forkortede betegnelse for
anden karakter ved universitetets embedseksamener, eg.
h. illaudabilis, ikke urosværdig.
Hauer, Franz (1822 — 99), østerr. geolog; fra 1866
direktør for Østerriges geologiske undersøgelser og fra
1886 tillige intendant for det naturhistoriske hofmuseum
i Wien. Han har udgivet en betydelig mængde
palæontologiske og geologiske arbeider, hvoraf særlig maa
fremhæves et geologisk oversigtskart over Østerrige-Ungarn.
Hauff, Wilhelm (1802—27), t. digter. H.
debuterede 1826 med «Der Mann im Mond», en parodi paa
Clausens sødladne romaner. Hans «Lichtenstein» er en
af de første tyske romaner i Walter Scotts manér; den
henter sit emne fra reformationskrigene i Württemberg,
H.s hjemland. Hans muntre noveller &Die Bettlerin
von Pont des Arts», «Jud Süss», «Das Bild des Kaisers»
nød stor anseelse, og hans «Phantasien im Bremer
Ratskeller» kommer nær Heines vin-fantasi i
nordsjø-billederne ved fremstillingens skalkagtige gratie og
fantasiens lette flugt. Enkelte af hans sange er blevet
folkesange.
Haug, Johann Christoph Friedrich (1761 —
1829), t. epigramdigter. Gik sammen med Schiller paa
Karlskolen i Stuttgart og endte som hofraad og biblio-
mildern (t) mildne, lindre,
formilde.
Milderung ® f, lindring,
formildelse.
Milderungsgrund ® m,
formildende omstændighed.
mildew (ë) meldug, jordslag.
mildewed ©jordslagen, -slaaet.
mildhed - ® Milde,
Freundlichkeit, Sanftmut f — © mildness.
gentleness; lenity — (f) douceur,
bonté, tendresse, clémence,
indulgence, modération f.
mildiierzig ® godhjertet,
godgjørende.
Müdigkeit ® f, (gav)mildhed.
mildly © mildt,
mildne — (t) mildern, lindern,
beruhigen, beschwichtigen;
(mildnes) milder werden — © mitigate,
alleviate, temper ; (berolige) soothe,
appease - ® (r)adoucir; modérer;
tempérer ; mitiger ; atténuer ;
(mildnes) s’adoucir; se radoucir.
mildnende - ® mildernd
-© calming, soothing, lenitive
-® adoucissant, calmant, lénitif.
mildthätig (t) godhjertet,
godgjørende.
mile — ® Meiler m, (paa bid)
Trense f — © charcoal-kiln, (paa
bid) snafne(-bridle) — ® fourneau
m; (paa bid) bridon m.
milelang — (t) meilenlang —
© miles long — (f) long d’un mille,
de plusieurs milles.
mi’lepæl - ® Meilenzeiger,
■stein m — © mile-stone — (î)
pierre (f) milliaire; milliaire m.
milevidt - ® meilenweit —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
