Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hatim at-Ta'i ... - Ordbøgerne: M - Milchbruder ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1553
Hätim at-Ta’ï-Hatzfeldt
1554
Milchbruder-Milde
kvinde med kohorn, som omslutter solen. Grækerne
sidestillede hende med Afrodite; hun har evne til at gjøre
sin tilbeder elsket. Hun havde adskillige templer, hvoraf
det i Dendera (s. d.), som skriver sig fra ptolemæertiden,
fremdeles staar og hører med blandt de bedst bevarede
antike mindesmerker. Ved et barns fødsel indfinder sig
syv H.-gudinder for at undersøge, hvad for en skjæbne
«dets gud» har bestemt for det.
Hätim at-Ta’î (6 aarh. e. Kr.), arab. lyriker; dog er
egtheden af de under hans navn bevarede digte ikke
hævet over tvil. Han er ogsaa kjendt paa grund af sin
store gavmildhed.
Hatshepsit (Hatshepsovet, Hatshops), ægyp. dronning,
datter af Thotmes I og gift med sin halvbror Thotmes
IH (ca. 1500 f. Kr.), hvis medregent hun en tid var. Et
af hende opført tempel v. f. Theben (ved det nuværende
Der el-Bahri) er bl. a. udstyret med en beretning om
en ekspedition til landet Punt.
Hattatal, se Edda.
Hattefabrikation. Til filthatte (haarhatte) benyttes
filt af haar, særlig fra hare og kanin. Haarene filtres
sammen ved gnidning (valkning). Filten dannes over et
konisk formet sold, saa den kan aftages i form af en
afrundet pose (stump), som ved presning bringes til at antage
den ønskede hatteform. Fremstaaende haarender fjernes
ved slibning og planteforurensninger ved behandling med
svag syre og efterfølgende opvarmning. Tilsidst
færdig-gjøres hatten ved kantning med baand, foring etc. Stive
filthatte paaføres skjellakfernis indvendig i pullen og
udvendig paa skyggen, som ofte tilklippes i særegne
apparater. Simplere filthatte (uld hat te) fremstilles af uldfilt
fra en kardemaskine opviklet paa en dobbeltkonus, saa
der ved overklipning dannes to hatteemner, som behandles
paa lignende maade som haarstumpen. Ved
cylinderhatte el. silkehatte dannes formen af lærred
gjen-nemtrukket med skjellak. Den overtrækkes med
silke-plysch (felpel), hvis haar stryges ned med varme jern.
Til sammenslagbare hatte (chapeau-claques) anvendes
atlask e. 1. udspændt over et leddet stativ af metaltraade.
St raa hatte dannes ved sammensyning af straafletninger
(særlig af hvede) og presning under sterkt tryk.
Panamahatte flettes af bladribbene af carludovica palmata. —
Hattemagerne optraadte i Norge forholdsvis sent som
kjøbstadhaandverkere. I Bergens bylov (1276) er de ikke
nævnt, men mere paafaldende er det, at hattemagerne ikke
er blandt de haandverkere, som er opgivet i Valkendorfs
relation af 1559 over de «fif Amten», som da maatte
forlade byen eller blive norske borgere. Filthatte har
utvilsomt lige til 17 aarh. været importeret og ikke
udført i Norge. Forbruget har sandsynligvis heller ikke
været stort nok til at underholde noget haandverk. Hat
var jo som bekjendt en hovedbedækning for herremænd
og storfolk (ikke for alm. bønder og borgerfolk). Sikkert er
det dog, at hattemagerne senere fik laug, antagelig i midten
af 18 aarh. Fra 1682—96 udstedtes nemlig nye laugsartikler
for 38 haandverk, og i de paafølgende 50 aar fik flere
haandverk laug saavel i Kra. som i Bergen. Hattemagerne
bevarede til gjengjæld længe lauget, som først hævedes
(ifølge lov) i midten af 19 aarh. I 1870-aarene overgik
hattemageriet fra haandverk til fabrikvirksomhed (Hans
H. Holms hattefabrik). Da filt neppe har kunnet frem-
stilles ad haandverksmæssig vei, har vistnok hattemagerne
i liden udstrækning befattet sig med forarbeidelse af
filthatte, medens fremstillingen af flos- eller silkehatte, som
endnu arbeides for haand og i de sidste hundrede aar
har været opstillet som fagprøve, hovedsagelig har været
gjenstand for den hjemlige produktion.
Hattemagerkrigen kaldes en episode af
Thraniter-bevægelsen (s. d.). Da en af arbeiderbevægelsens ledere,
hattemager Knudsen paa Hønefoss, den 21 juli 1851
skulde føres i arrest efter forudgaaende forhør, blev han
to gange sat i frihed af den sammenstimlede folkehob.
Derefter begav han sig til Øvre Aadalen og fik en
reisning istand blandt arbeiderne; men da det rygtedes, at
militæret var i anmarsch, vendte mængden om, og
hattemageren indfandt sig frivillig i retten paa Hønefoss.
[Litt.: Øverland, «Thraniterbevægelsen».]
Hatter og huer (hattar och mössor), se Sverige,
historie.
Hatteras, Kap, Nordamerika, det farligste forbjerg
paa de Forenede staters Atlanterhavskyst, under 35 °
15’ n. br., yderst paa den række sandige, øde øer, som
fra Kap Henry i nord til Kap Lookout i syd omslutter
den brede lagune Pamplico Sound. H. er omgivet af
farlige rev og berygtet for talrige skibbrud.
Hatteria, stort firben, der forekommer paa nogle øer
ved Ny Seeland. Der forekommer bare én art, den
saa-kaldte t u a t e r a
(h.punctata). Den
adskiller sig fra
alle andre
nulevende firben ved
forskjellige
eien-dommeligheder,
bl. a. ved at
kvadratbenet er
ubevægelig forbundet
med kraniet ; i
mellemkjæven har
den en stor, bred
skjæretand. I lighed med krokodillerne har den et
saa-kaldt bug-brystben. Ydre forplantningsorganer, der alm.
forekommer hos andre nulevende saurier, mangler den.
Arten er nu meget sjelden.
Hattingen, by i Preussen, regjeringsdistrikt Arnsberg,
Westfalen, ved Ruhr; 10 346 indb. (1905). H. har
jernindustri.
Hatt-i-sjerif, keiserlig skrivelse, se F er m an.
Hatto I, erkebiskop af Mainz 891 — 913, formynder
for Ludvig Barn, havde stor indflydelse paa regjeringen
under denne konge og ligeledes under hans efterfølger
Konrad I, til fordel for hvem han planlagde et
mordforsøg mod Henrik af Sachsen. Til H. knytter sagnet
fortællingen om musetaarnet (s. d.). Dette sagn, der først
er opstaaet i 14 aarh., sattes ogsaa i forbindelse med
H. II, erkebiskop af Mainz 968—70, med en polsk
fvrste o. fl. a.
Hatzfeldt, Franz Ludwig von, fyrste (1756—1827),
preus. generalløitnant, stod i spidsen for Berlins styrelse,
efterat de preus. tropper efter slaget ved Jena havde
rømmet hovedstaden, var siden gesandt i Nederlandene,
derefter i Wien, hvor han døde.
Hatteria: Tuatera (halleria piinclata).
Milehbruder (t) m, diebroder,
fosterbroder.
Milchdrüse ® f, melkekjertel.
milchen (î) melke, give melk.
Milchner ® m, melke ,
lian-fisk.
milchfarben, milchfarbig ®
melkefarvet.
Milchferkel ® n, pattegris.
Milchgesicht ® n, melkefjæs.
Milchhaar ® n, dunskjeg, dun
paa hagen.
milchicht, milchig (t)
melke-agtig.
Milchkaffee (t) m, melkekaffe,
café au lait.
Milchkalb ® n, spædkalv.
Michkind ® n, diebarn.
Milchladen ® m, melketiandel.
Milchlamm (t) n, dielam.
Milchmädchen ® n, -magd
f, budeie.
Milchschwester ® f,
die-søster, fostersøster.
Milchstrasse ® f, melkeveien.
Milchwasser (t) n, valle, myse.
milchweiss ® melkehvid.
Milchwirtschaft ® f,
meieri-(drift).
Milchzahn ® m, melketand.
Milchzucker ® m,
melkesuk-ker.
mild — (t) mild, sanft - @
mild; lenient; gentle - ® doux;
tendre; indulgent; (lempelig)
modéré; tempéré.
mild(e) ® mi’d.
mild (è) mild, lind; svag (om
drik); let (cigar).
Milde (t) f, (gav)mildhed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
