Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Guldsmedskunst ... - Ordbøgerne: M - maienhaft ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
maillot- maintainable
1307
Guldsnit—Gulerle
1308
rede i 1384. I Danmark blev det i 1491 ved lov
bestemt, at marken skulde indeholde 14’ i lod rent sølv,
og at guldsmedene skulde stemple sine arbeider med
byens og sit eget merke. Fra 1540 var det oldermanden,
som stemplede med byens merke. Fra 1608 beskikkedes
hertil særlige guardeiner, foruden i flere danske byer
ogsaa i Oslo og Bergen. Kristiania fik bestemmelser
om guardein 1718, Trondhjem 1723 (den første guardein
tiltraadte 1744). I Sverige indførtes i 1485 pligt til at
stemple med guldsmedenes tegn, fra 1594 med b5^merke,
fra 1759 desuden med aarsmerke (A for 1759, B for
1760 o. s. V.; A 2 for 1783 o. s. v.). Lignende
aars-bogstaver findes paa fransk sølv; man begyndte med A
i 1461 og tog fat paa nyt alfabet hvert 23 aar, idet man
sprang over I og U. Aarsbogstaver bruges ogsaa paa
engelsk sølv. De fleste oplysninger om merker paa
norsk sølv findes i «Beskrivende katalog over den
kulturhistoriske udstilling i Kristiania 1901» og Kristiania
kunstindustrimuseums katalog over Gammel
guldsmed-kunst» (1909). (Jfr. F i n h o 1 d i g h e d.)
Guldsnit, se Bogbinderi.
Guldstjerne (gagea), løgplanter af liljefamilien med
ganske smale og lange, grundstillede løvblade og faa,
langstilkede, gule blomster i skjerm i toppen af et
længere skaft. lait ca. 25 arter, hvoraf i Norge kun 2, nemlig
g. lutea, en af de almindeligere vaarplanter i det østlige
af landet, og den langt sjeldnere g. minima.
Guldstol kaldes det sæde, som dannes, naar to (eller
flere) lægger hænderne sammen og derpaa bærer en tredje.
At bæres paa g. er en hyldest, som oftest af
kamerats-lig art.
Guldtop, Heimdals hest i den gammelnorske mytologi.
Guldtorbist (cetonia aiirata), ogsaa kaldt guldbasse
og rosentorb ist, en glinsende guldgrøn torbist, som
besøger blomsterne af roser, frugttrær, jordbær etc. og
spiser op støvdragerne, saa blomsterne bliver golde.
Larven lever i jorden af planterødder og træffes ogsaa i
maurtuer, idet den tilhører de saakaldte «myrmikofile»
insekter (s. d.), hvem mauren ikke gjør nogen fortræd.
Guldtraad, se iM etaltraad.
Guldtrækning er en gammel industri anvendt allerede
i oldtiden for fremstilling af guldtraad. Trækningen
fore-gaar gjennem huller i et trækjern, og traaden faar derved
rundt eller vilkaarligt tversnit særlig for anvendelse til
guldsmedarbeider (filigran) eller rektangulært tversnit,
flad traad (lahn) til omspinding af silketraad for
fremstilling af guldtresser o. 1. samt til guldbroderier.
Guldøie, se Flor vinger.
Gule fare, D e n, er et i den nyeste tids
verdenspolitik ofte benyttet slagord for at betegne den fare, der
angivelig truer Europas fred, økonomiske udvikling og
kultur ved angreb fra den mongolske (gule) races
folkeslag. Overalt, hvor disse trænger frem eller gjør sig
gjældende indenfor den hvide races omraade, taler man
om den g. f. (Syd-Afrika, Australien, veststaterne i Amerika).
Særlig har Japans overordentlige magttilvekst og
muligheden af en fra japansk hold indblæst eller stedegen
europæer-fiendtlig politik i Kina vakt den bekymring, der
forespeiler Europa den g. f.s skrækbillede. Keiser Wilhelm
gav udtryk for denne frygt, da han komponerede
udkastet til det billede, som 1895 blev udført af den tyske
maler prof. H. Knackfuss. [Litt.: G. Bang, «Vor tid»
(1908, bd. 1, side 341 ff.).]
Gule flod, se Hoangho.
Gule hav, vidt forgrenet indskjæring af det
Nord-kinesiske hav, mellem Korea og Kinas kyst, n. f.
Jangt-sekiangs munding. Det afsætter atter Petschili-,
Liau-tung- og Koreabugterne.
Gulelven, se Gula.
Gulen, herred i Nordre Bergenhus amt ved
mundingen af Sognefjorden paa dens sydside, 416.64 km.^ med
3262 indb.; 8 03 pr. km.^ Herredet, der ligger paa
grænsen mod Søndre Bergenhus amt, svarer til G.
prestegjeld og sogn og bestaar dels af fastland (279.5 km.^),
dels af øer (137.14 km.^). Foruden holmer og skjær i et
antal af 1014 er der 459 større og mindre øer,
hvoriblandt Mjømen (10.1 km.’^), Bjørknesø (18.6 km.^), Losna
(15.1 km.2), Hisø (18.3 km.’^;, Sandø (31.8 km.2) m. fl.
Fastlandet er opspaltet ved den sterkt forgrenede
G.-fjord (s. d.), Af arealet opgives 10.5 km.^ at være
aker og eng, 26.0 km."^ at være skog (heraf er 14 km.’^
naaleskog). Resten er udmark^ snaufjeld, myr og vand ;
areal ferskvand ialt 10.2 km.^ Jordsmonnet er magert,
havnegangene utilstrækkelige; fire meierier. Der er lidet
til dyrkning skikket land. Den vigtigste næringsvei ved
siden af jordbruget er fiskeri; det samlede udbytte var
i 1907 19 940 kr. (i 1895 var udbyttet 29 665 kr.). En
træskofabrik. G. sparebank, oprettet 1886. Inden
herredet er gjort flere oldfund særlig fra den yngre
jernalder. Ved Dingenes paa fastlandet stod i 967 et slag
mellem Haakon jarl og en af Erik Blodøkses sønner
(kong Rangfred).’ Paa den lille halvø Gulø straks ø. f.
G. kirke afholdtes sandsynligvis Gulatinget, det
fælles ting for det hele Vestland fra Rygjarbit til Romsdal.
Antagen formue (1908) 1 101 800 kr., indtægt 350 060 kr.
Gulenfjord (Guli), en ca. 1 km. bred og 5 km. lang
fjord, der fra Sognesjøen straks s. f. Sognefjorden skjærer
ind i Gulen herred. Nordre Bergenhus amt. Den deler
sig i tre arme: den ca. 4 km. lange Nordgulen mod
nord, den ca. 8 km. lange Østgulen mod øst og den
ca. 10 km. lange Eidsfjord mod syd (jfr. Nordgulen,
Midtgulen og Sørgulen i Bremanger).
Gule plet (macula lutea), en gulagtig liden flek i øiets
nethinde, som forekommer normalt og ligger lidt indad
for det sted, hvor synsnerven træder ind i øiet («pupillen»).
Af nethindens bestanddele mangler i den g. p. de
saakaldte stave.
Gule presse. Den, betegner en presse, der
hensynsløst spekulerer i sensation og ondskabsfulde personlige
angreb. Navnet opkom 1896 i Amerika, foranlediget ved,
at bladene «World» og «Journal» havde indført en fast
figur, forestillende et citrongult pattebarn {the yellow kid,
eg. «det gule lam»), i sin humoristiske afdeling. Denne
figur blev lagt nærgaaende betragtninger over mennesker
og forhold i munden. I Europa er betegnelsen g. p. ofte
anvendt ensbetydende med yingopresse om ensidig
nationalistiske og imperialistiske amer. blade. I den
socialistiske presse har udtrykket undertiden været anvendt
om blade, der tager parti mod fagforeningsbevægelsen
eller for streikebrydere. [Litt.: H. O. Lange, «Kampen
mod smudspressen» (Kbh. 1908).]
Gulerle, se Erleslegten.
maillot (f) m, rev, svøb; trikot,
maillure ® f, spetter (paa fjær),
mail-shirt © panserskjorte,
maim (g) skamslaa, lemlæste,
gjøre til krøbling.
main @ kraft; (aabent) hav;
verdenshav; fasUand;
hovedledning; kast (i terningspil);
hoved-Idel, -sag)-, vigtigst, væsentlig(st).
by m. force med magt, med vold.
main ® f, haand; forhaand (i
spil), stik. m.-coulante
trappegelænder, haandrev. m.-courante
klad; (pi) fødder; sko.
main-deck @ øverste dæk.
main-d’œuvre (?) f, arbeide;
arbeidsløn.
main-forte (?) f, (væbnet)
bistand.
main-hamper (e) haandkurv.
main-keel (e) fast kjøl.
mainland (e) fastland,
mainlevée (g f, (jur.)
ophævelse (af beslag),
mainly @ især.
mainmast (e) stormast,
mainmise ® f, beslaglæggelse,
inddragelse (af len).
mainmorte ® f, (jur.) den
døde haand».
maint (?) mangen (en), m.es
fois mangen (god) gang.
maintain (e), maintenir ®
(vedlige-, opret)holde; hævde (en
stilling); fastholde, forsvare
(paa-stand); underholde, forsørge, ernære;
haandhæve, staa paa (sin ret); (f)
ogs. paastaa, forsikre.
maintainable (e) holdbar; som
kan (opret)holdes, hævdes,forsvares.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
