Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Guldsmedskunst ... - Ordbøgerne: M - maienhaft ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1305
Guldsmedkunst—Guldsmedmerker
1306
maienhaft—maillon
Guldsmedkunst. Herved betegnes al kunstnerisk
forarbeidelse af ædle metaller (guld og sølv). — Teknik.
Metallets bearbeidelse kan ske dels ved udhamring i
pladeform (guldblik, sølvblik), dels ved støbning og dels
ved galvanoplastisk nedfælding. Den videre forsiring af
gjenstandene kan ligeledes udføres ved hamring, der
kan være frit haandarbeide (drivning), ved presning af
blik ved hjælp af skaarne stanser, ved prægning af
massivt metal ved hjælp af stempler; ’overfladen kan
videre bearbeides ved ciselering (s. d.) med gravstikkel
og forskjellige punsler, ved gravering, etsning o. s. v.
Ofte kommer flere af disse forsiringsmaader til
anvendelse paa samme gjenstand: f. eks. drivning og støbning
med efterciselering, eller presning og ciselering. Til
variation af den kunstneriske virkning kan metallerne
gives forskjellige farvetoner: guld farves dels ved legering
(med sølv, hvorved det bliver blegere, og med bronce,
hvorved det bliver rødligt), dels ved beisning af
overfladen (or à quatre couleurs). Sølv farves ved
forgyldning. Den ædleste forgyldning er lueforgyldning,
hvorved guldet opløses i kviksølv (amalgam) og som tynd
deig lægges paa sølvet; ved at udsættes for ild
forflygtiges kviksølvet, og guldet fæster sig som et tyndt lag
over sølvets overflade. I nyere tid bruges mest
galvanoplastisk forgyldning. Til g.s forsiringsmaader regnes
ogsaa tuschering, der bestaar i, at et blødt metal (guld,
sølv) indhamres i et haardere metal (jern, bronce). Det
haarde metals overflade slaaes ru som en fil, eller
mønsteret graveres i fordybet tegning, og det bløde metal
indhamres. Denne teknik er især blevet anvendt paa
vaaben fra Damaskus, derfor ogsaa kaldt «damascering».—
Historie. G. dyrkedes i oldtiden af alle kulturfolk.
I Asien brugtes i stor udstrækning guldblik til forsiring
af værelser, møbler, vaaben og dragter. Ogsaa nutidens
indere, persere og japanere er fremragende guldsmede,
der især udmerker sig ved tuscherarbeide (indiske og
persiske vaaben), ciselering (japansk metalindlægning i
kobber, f.eks. paa parerplader, «tsuba’er»)og filigran (i Kina).
De gamle ægyptere forarbeidede især smykker og
emaljesager. Fra Grækenland kjendes bet3’derige
giildsmed-arbeider, især fra litteraturen : Achilles’ skjold og Herakles^
vaaben (Homer), Fidias’ kolossale chryselefantine-statuer
af Athene for Parthenontemplet i Athen og af Zeus for
Olympia. Af græsk-romerske sølvarbeider fra den romerske
republiks sidste tid og keiserdømmets dage er adskillige
endnu bevaret, saaledes fundene fra Hildesheim (1867,
i Berlin), fra Bernay i Normandie (1830, i Louvre i
Paris), fra Pompeji og Herculanum og fra Boscoreale
(i Neapel og Paris). Guldsmedarbeider fra Nordens forhist.
tid (samtidig med antikens forfaldstid) findes i nordiske
museer. Fra folkevandringstiden er særlig guldarbeider
fundet: fra Nagy-Szent-iMiklos (opbevares i Wien) og fra
Petrossa i Rumænien (Bukarest). For byzantinsk g. se
Byzantinsk kunst. 1 romansk tid danner sig
væsentlig to skoler, begge udgaaet fra Byzants, nemlig i Paris
under abbed Suger (d. 1144) og i Hildesheim under
Bernward af Hildesheim (d. 1022). I gotisk tid
for-arbeidedes særlig kirkelige gjenstande, hvis former og
ornamentik gjenspeiler den gotiske kirkearkitektur.
Karakteristisk for gotikens verdslige g. er de buklede
pokaler (druepokaler og akeleiebægere) og det «klippede»
maienhaft (t) vaarlig,
foraars-agtig. ^
maigre ® mager, tynd; m,
magert kjød, stykke; fastekost,
mager kost; grundt sted (i elv);
(zool.) umberfisk.
maigrelet (f) lidt for mager =
maigrichon.
maigret (?) noget mager,
maigreur ® f, magerhed.
maigrir ® afmagres; blive
(gjøre) mager.
Maiglöckchen (t) n, -glocke,
-lilie f, liljekonval.
Maikäfer (t) m, oldenborre,
mail @ (klæde i) (ring)panser;
pansre; post(sæk), postfører, -vogn;
sende med posten.
mail (f)m, klubbe, kølle;
mailspil, -bane; promenade.
løvverk (blad- og blomsterornamenter ndklippet af
sølvblik). Under renaissancen gik i Italien g. haand i haand
med billedhuggerkunsten : Verrocchio, Pollajuolo, Francia,
Ghiberti, Ghirlandajo, Brunnelleschi var alle oprindelig
guldsmede. Faa af disse arbeider er dog bevaret:
sølvalteret fra domkirken i Florens (i Dom-museet) og
arbeider af Benvenuto Cellini. I Tyskland forarbeidedes
fra ca. 1520 store mængder af rigt profilerede
pragtpokaler med sirligt graveret, støbt og ciseleret
renais-sanceornamentik, desuden kander, bægere og skrin
(Pommersche Kunstschrank i Berlin, 1611). Hovedsæderne
for g. i Tyskland var Nürnberg og Augsburg, de
berømteste mestere Wenzel Jamnitzer (d. 1588) og Hans
Petzolt (d. 1633), begge fra Nürnberg. De betydeligste
malere tegnede og udgav ornamentstik for guldsmede:
Dürer, Holbein, Aldegrever, Beham o. fl. Under
baroktiden anbragtes hele formuer i guldsmedarbeider,
væsentlig bordpryd, beregnet paa at smeltes i trængselens aar.
Denne tids former er brede og tunge; typiske er de
store krus med høit drevet rankeverk med blomster
(«tulipanmønster»). I Norden er baroktiden g.s
blomstringstid. I 18 aarh. fortrængtes g. delvis af porcellæn
og kr3’stalglas; nye former udviklede sig til brug for
kaffe, te, chokolade, sukker og snustobak; særlig
forarbeidedes smykker, ure og daaser i stor udstrækning.
Barokkens og rokokoens buede former og buklede
overflader lader det blanke, speilende metal særlig
komme til sin ret. Under Louis seize- og empiretiden
prægedes ogsaa g.s former og forsiringer af disse
stilretningers kjølige, antikiserende karakter. Ædel
tradition og stil holdt sig dog til ca. 1830. (Jfr. Emalje
og Filigran.) — Allerede i Magnus Lagabøters bylov
af 1276 træffer man guldsmedfaget fuldt organiseret,
anvist sin plads i Bergens hovedgade (Martinskirken —
Stenkirkens kirkegaardsport). Guldsmedfaget har det
ældste laug i Norge, stadfæstet af Erik Valkendorf ved
hans konfirmationsbrev af 1568. Lauget blev ved lov
ophævet og bortfaldt 1869. Guldsmedfaget har i Norge
altid staaet paa et forholdsvis høit udviklingstrin og har
til vore dage bevaret og befæstet sin anseelse. I senere
tid har driftsmaaden undergaaet væsentlige forandringer:
Faget er sterkt specialiseret og maskiner har i stor
udstrækning vundet indgang. Verkstedernes arbeiderantal
er tildels mangedoblet, ligesaa produktionen, og kvinder
har i ikke liden grad fundet beskjæftigelse paa
guldsmed-verkstederne. Guldsmedene har fortiden (1909) prøver i
ikke mindre end otte specialiteter, og de store
verksteder er delt i afdelinger for disse.
Guldsmedmerker. Da guld og sølv for at blive
haardere tilsættes med andre metaller, har dette ofte
ført til misbrug, idet der for at spare paa de ædle og
kostbare metaller er blevet tilsat uforholdsmæssig store
mængder uædle metaller. Gehalten har derfor fra gammel
tid af været fastsat ved lov og kontrolleret: i
middelalderen af laugene og bystyre, i nyere tid af
stats-embedsmænd. Som garanti for, at metallet var af den
lovbestemte lødighed, stempledes gjenstandene med
forskjellige merker. Saadanne merker blev i Frankrige
paabudt for hver by allerede i 1275; i England findes
ogsaa lignende bestemmelser i 13 aarh., i Tyskland først
i 16 aarh. I Norge findes stemplingspligt paabudt alle-
mail-guard @ postfører,
mailing @ afsendelse (med
posten).
maille (f) f, maske; ring, led
i kjede, brynje); aabning;
mellemrum; flek; hvid, skilling, rødt øre.
avoir maille à partir have en
høne at plukke (med).
maillechort (f) m, nysølv,
mailler ® binde, flette, knytte ;
faa flekker, blive spettet = Se m. ;
banke (glat). maillé Serré,
menu med smaa masker, ringe,
huller.
maillet (f) m, træklubbe,
hammer; (zool.) hammerhai.
mailloche (f) m, (stor
træ)-klubbe; tjoreklubbe.
maillon (f) m, liden maske,
ring, led (paa kjede).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
