Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Guldalderen ... - Ordbøgerne: M - magnesia ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
magnitude—magt(es)løshed
1299
Guldberg—Guldhaa
1300
tidsskrifterne «Bondevennen» (1835), «Folkeskrifter» nr.
1—3 (1841 — 42) og «Nat og dag» (1840—44) foruden endel
andre populære skrifter. Drev samtidig i forening med
den polske flygtning Adam St. A. Dzwonkowski bogtrykkeri
og boghandel i Kra. 1847 blev G. kapellan i Nannestad
og var 1869—80 sogneprest i Onsø.
Guldberg, Cathinka (1840—), den første norske
diakonisse, datter af foreg. Uddannede sig fra 1866 ved
diakonisseanstalten i Kaiserswerth (Rhinprovinsen), senere
i Dresden, Berlin og Alexandria, hvorefter hun overtog
ledelsen af den 20 nov. 1868 oprettede diakonisseanstalt
i Kra. Her virker hun fremdeles som «moder» for de
diakonisser (s. d.), der i anstalten uddannes for s^^gepleie
og anden kjærlighedsgjerning over det hele land.
Guldberg, Cato Maximilian (1836—1902), n.
matematiker, søn af ovenn. G. A. G. Student 1854, realkandidat
1859 efter s. a. at have faaet kronprinsens guldmedalje
for afhandlingen «Om cirklers berøring ». Fra 1862 lærer
ved den militære høiskole i mekanik og maskinlære, 1867
universitetsstipendiat, 1869 professor i anvendt matematik
ved universitetet. Opdagede sammen med prof. P. Waage
massevirkningsloven (s. d.), der har havt en epokegjørende
virkning paa den fysikalske kemis udvikling og fremdeles
er en af de frugtbareste teorier, denne videnskab besidder.
Den fremsattes for første gang offentlig i 1864 i Kra.
videnskabsselskab, fremkom derpaa som
universitets-program i 1867 under titelen «Études sur les affinités
chimiques» og i sin afsluttede form 1879 som en afhandling
(«lieber die chemische Affinität») i «Journal für praktische
Chemie^). G. har ogsaa givet andre meget værdifulde og
originale bidrag til den f^^sikalske kemi, navnlig ved
termodynamikens anvendelse paa fysikalsk-kemiske
processer. Sammen med prof. H. Mohn udgav han (1876
og 1880) «Études sur les mouvements de l’atmosphère».
Desuden har han forfattet en række matematiske
lærebøger. G.s praktiske sans lagde det offentlige ofte
beslag paa. 1874—83 sad han i styrelsen for landets
jernbaner, fra 1876 var han medlem af Hovedbanens direktion,
desuden medlem af flere kommissioner. 1863—73 redaktør
af «Polyteknisk tidsskrift». Oftere præses i Kra.
videnskabsselskab. 1877 æresdoktor ved Upsala universitet.
Guldberg, Fredrik Oscar (1848—1905), n.
skolemand og naturven, søn af ovenn. C A. G.; blev
student 1866, cand. theol. 1874. Han var fra 1869—76
lærer ved forskjellige skoler i Kra,, blev i 1878 ansat
som amtsskolebestyrer i Akershus, i 1887 udnævnt til
skoledirektør i Tromsø stift (hvor han gjennemførte
den nye skolelov). Døde som direktør for
abnormskolevæsenet. Han var landskjendt som jæger og naturven,
og hans mange vakre skildringer fra fuglelivet hører til
de bedste i vor litteratur paa dette omraade. Han drev
ogsaa journalistisk virksomhed, bl. a. som redaktør af
«Menigmands blad» (1875) og Norsk jæger- og
fiskerforenings tidsskrift 1884—90. Han var ogsaa denne
forenings sekretær og æresmedlem.
Guldberg, Gustav Adolph (1854—1908), n. anatom,
son af ovenn. C. A. G. 1878 konst., 1881 ansat som
konservator ved universitetets zootomiske museum, fik 1884
guldmedalje for et arbeide over hvalernes nervesystem,
blev aaret efter universitetsstipendiat i anatomi.
Konstitueredes høsten 1887 som professor i anatomi ved det Karo-
linske institut i Stockh., tog s. a. den medicinske
doktorgrad paa en anatom, afhandling: «Bidrag til insula Reiliis
morfologi» og udnævntes vaaren 1888 til professor i
medicin og bestyrer af universitetets anatom, institut;
virkede i denne stilling til sin død og indehavde ved
siden heraf talrige tillidshverv ved universitetet og
viden-skabsselskabet, hvis generalsekretær han var fra 1903 til
sin død. G. har offentliggjort talrige videnskabelige
arbeider af sammenlignende anatomisk, biologisk og
antropologisk indhold. Særlig har han vundet et navn ved
sine undersøgelser af hvaldyrenes bygning, udvikling og
levevis : «Ueber das Centrainervensystem der Bartenwale»
(1885), «On the development and structure of the wale»
(1894, sammen med Nansen) o. fl. a. G. har ogsaa
off’entliggjort mange populære oversigter og artikler af
naturvidenskabeligt indhold; størst betydning har af
herhenhørende skrifter hans bog «Om darwinismen og dens
rækkevidde» havt. G.s «Lærebog i anatomi» er udkommet
i flere oplag og har ogsaa vundet udbredelse i Danmark.
Guldberg, Ove Høegh-, se H ø e g h-G u 1 d b e r g.
Guldbergsiden, forstad til Fredrikstad, n. f. byen
paa Glommens vestbred. Paa G., der hører til Glemminge
herred, bor der 1636 mennesker i 158 huse.
Guldbiller, se Bladbiller.
Guldblad (bot.), se Chrysophyllum.
Guldborgsund mellem Lolland og Falster forbinder
Smaalandsfarvandet med Østersjøen.
Guldbrandsen (fra 1908 fru Borchsenius), Valborg
Bodil Emilie, f. Jørgensen (1872—), d. balletdanserinde,
elev af kgl. balletskole 1879, siden 1896 prima ballerina.
Har navnlig vundet bifald for sin mimiske og plastiske
gratie, sit lyse skjelmeri og teknisk fuldkommenhed.
Guldbrandsen, Thorvald (1853—), n.-amer.
bladmand. Kom i en ung alder til Amerika, hvor han
arbeidede som tj^pograf, indtil han i 1880-aarene begyndte
udgivelsen af «Grand Forks tidende». Grand Forks,
Nord-Dakota. Flyttede i 1887 til Minneapolis, hvor han tillige
begyndte udgivelsen af «Minneapolis daglig tidende», det
første norske dagblad vestenfor Chicago og det andet i
Amerika. Kjøbte senere to gamle bekjendte blade,
«Budstikken» (demokratisk), og «Fædrelandet og
emigranten» (republikansk) og smeltede dem alle sammen
under navn af «Minneapolis tidende» (s. d.).
Guldbryllup, fest, der afholdes paa bryllupsdagen
efter 50 aars egteskab.
Guldbørste (hot.), d. navn paa grisøre (hypochæris
maciilata), i Norge navn paa hestehov (tussilago f ar f ara).
Gulddusk (bot.), se Fredløs.
Gulden, se Gylden.
Guldfernis er terpentinolje eller spirituslak, gulfarvet
med pikrins3’re, gummigut, sandel, kurkumma el. 1.
Guldfisk, se Karper.
Guldgjøken (chrysococcus cupres), se Gj økefamilien.
Guldgrund, den forgyldte baggrund for malerier, der
væsentlig anvendes i byzantinsk kunst. I mosaikkunsten
udførtes den ved glasterninger, dannet af to glaslag med
mellemliggende guldlag. G. benyttedes til væg- og
staffelibilleder i 12—16 aarh. og afløstes først efterhaanden af
malede baggrunde. Ogsaa i nyere tid er den blevet
anvendt til vægmalerier, især i kirker.
Guldhaa, se Havmus.
magnitude (g) størrelse;
storhed, vigtighed.
magnolia @ & (f) m,
magnolier (?) m, (bot.) magnolia(træ).
magnum-bonum (e) 7
pægls-flaske; stor plomme.
magot (f) m, spareskilling; abe ;
kinesisk) porcellænsfigur.
magpie @ skjære.
magt - (t) Macht, Gewalt, Kraft
f; (staa ved m.) gelten, gültig (in
Kraft) sein — (e) might, potency;
styrke, kraft) power, strength ;
(herredømme) sway ; (af al m.) with
might and main; (med m.) by
( main) force, forcibly ; (staa ved m.)
be in force, be valid - (g pouvoir
m ; (vælde, stat) puissance f; (kraft,
vold) force; (indflydelse) autorité f;
ascendant m; (staa ved m.) être
en vigueur, valoir.
magtbud — ® Machtgebot n
— (g) imperative command — ®
ordre (m) souverain.
magte — ® vermögen;
bewältigen — (e) manage, master,
grasp, get the better of; be able
(to); (ikke m.) be unequal to (a
task) - (Î) venir à bout (d’une
tâche); être plus fort que.
magt(es)l0s — ® kraft-,
machtlos, schwach, entkräftet,
ungültig — (e) powerless, impotent;
(ugyldig) null and void - (?)
impuissant.
magt(es)løshed - ® Kraft-,
Machtlosigkeit f — (^
powerless-ness, impotency — (?) impuissance f.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
