Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Guldalderen ... - Ordbøgerne: M - magnesia ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1297
Guldalderen—Guldberg
1298
magnesia—magniloquent
sandsten eller konglomerater som 1 Syd-Afrika. Foruden
det gedigne g. forekommer metallet i naturen i en del
ertser i forbindelse med tellur. — Efter opdagelsen af
Amerika kom en tid det meste g. fra Mexico og
Sydamerika, men da det gik tilbage med produktionen i
disse lande, blev i begyndelsen af det 19 aarh. Rusland
det land, hvorfra der kom mest g. Den største
g.-produktion i Rusland stammer fra Ural, hvor man lige fra
oldtiden har drevet g.-gruber. Ogsaa i Sibirien haves
der rige forekomster. Efterat man i 1848 havde opdaget
rige g.-leier i Kalifornien og i 1851 i Australien, blev
det disse lande, som leverede det meste g. paa
verdensmarkedet. Senere er hertil ogsaa kommet et par andre
rige g.-lande, nemlig Transvaal med omliggende lande
i Syd-Afrika, hvor man i 1882 fandt overmaade store
og rige g.-leier, samt Klondyke i det kanadiske distrikt
ved Jukonelven, hvor der i 1896 opdagedes rige
forekomster. — I Norge er g fundet flere steder, men
udbyttet har hidindtil kun været ringe og ulønsomt.
Blandt de steder, hvor g, er udvundet her i landet,
kan nævnes Eidsvold guldverk, hvor drift gjentagne
gange er forsøgt, Bømmeloen, hvor der i 1880 aarene
foregik en ivrig skjærpning, samt ved tiere af elvene
i Finmarken, hvor der i de senere aar er udvasket en
del. G.-produktionen er tiltaget sterkt i den senere
tid. Medens værdien af verdens g.-produktion i 1830
kun udgjorde ca. 17 000 kg., var den i 1850 ca. 100 000
kg.; senere er den steget jevnt og udgjorde i 1903 ca.
500 000 kg. Prisen paa fint (rent) g. er ca. 2500 kr.
pr. kg. Den aller største del af det g., som produceres,
anvendes til mynt. Man regner, at der for tiden i
g.-m^aiter ligger inde en værdi af mindst 25 000 mill. kr.
Den næst største anvendelse af g. er til smykkegjenstande,
ure o. s. V., og en betydelig mindre del anvendes til
teknisk brug som til forgyldning, i glasfabrikationen, til
guldsnit paa bøger, i tandtekniken og i fotografien. Det
aarlige tab paa grund af slitage ved brug antages at
have en værdi af ca. 15 mill. kr. — Udvinding. G.
udtages af sine leiesteder i fast fjeld paa vanlig maade
ved grubedrift. Af løse afleiringer og tildels ogsaa bløde
bergarter bliver det paa enkelte steder, som f. eks. i
Kalifornien, udspylet ved en kraftig vandstraale, som
staar under stort tryk. Af det udtagne g.-holdige gods
udvindes metallet dels ved vaskning, dels ved
metallurgiske processer. Vaskningen foregaar enklest paa den
maade, at det g.-holdige gods anbringes i særegne kar,
som sættes under vand, og ved at røre forsigtig om
lader man efterhvert det uholdige materiale som slam
og sand gaa over randen af karret, medens g. sammen
med de større og tungere bestanddele synker ned og
samler sig paa bunden af karret. Vaskningen har den
fordel, at den er enkel og billig, men tabet er i regelen
betydeligt. Den anvendes derfor sjelden alene, men i
forbindelse med metallurgiske processer. En alm.
benyttet metallurgisk behandling af g. bestaar saaledes
deri, at man udtrækker det ved vaskningen anrigede
g.-sand med kviksølv, hvormed g. legerer sig til et
amalgam, som senere ophedes saa sterkt, at
kviksølvet fordamper, medens guldet bliver tilbage. Denne
metode bliver imidlertid nu for tiden stadig mere
og mere fortrængt af ekstraktionsmetoderne, hvorved
g. bringes i opløsning og derefter udfældes. En af
g.-ekstraktionsmetoderne bestaar deri, at g.-ertsen i
særskilt konstruerede ovne gjennemgaar en klorerende
rostningsproces, hvorved der dannes opløseligt g.-klorid,
som derpaa bliver udludet med vand, og af dette
udtræk udfældes saa metallisk g. ved reducerende stoffe
som jernsulfat, trækul, svovlvandstof m. v. En anden
metode bestaar i en behandling af g. ertserne med
cyankalium, hvorved der dannes et opløseligt stof,
kaliguld-cyanid, hvoraf g. udfældes ved metallisk zink eller
elektrolyse. — Da g. og sølv for det meste forekommer
sammen, faaes i alm. ved de fleste udvindingsmetoder
et produkt, som indeholder begge de nævnte metaller.
Disse maa skilles ved en saakaldt affinationsproces, som
bestaar i en behandling med enten klor, svovl,
salpetersyre, svovlsyre eller svovlantimon. Tilsidst bliver g. ved
den saakaldte raffinering yderligere renset og støbes saa
endelig som barrer, i hvilken form metallet mest kommer
ind til de forskjellige myntverksteder.
Guldalderen. 1. Den første og skjønneste af de fire
(eller fem) tidsaldre, hvori oldtidsmyten (Hesiod, Ovid)
deler menneskeslegtens tilværelse. I g. levede
menneskene i fuldkommen lykke, fri for alle sorger og
bekymringer. Efter g. fulgte solvnlderen, kobberalderen,
heroernes alder og jernalderen, som omfatter nutiden.
— 2. I«V9luspâ» betegnelse for gudernes sorgfri tilværelse
paa Idevolden, efterat verdensordningen var tilendebragt.
Guldalen, Gulas dalføre, begynder ved Gulosen, en
arm af den sydlige del af Trondhjemsfjorden, gaar i sydlig,
senere i østlig og sydøstlig retning indover mod
fjeld-trakterne n. f. Røros (pashøide 670 m.). Den nordlige
del af dalen er bred og frugtbar med store gaarde, den
øvre, sydligere del er en trang og sparsomt bebygget
skogdal. G. gjennemstrømmes af Gula (s. d.), og
Trond-hjemsbanen gaar gjennem dette dalføre. G. sorenskriveri
bestaar af herrederne Røros, Holtaalen, Aalen, Singsaas,
Støren, Budalen, Horg, Soknedalen, Melhus, Flaa og
Hølandet, ialt 11 herreder med et samlet areal paa
5569.84 km." og en folkemængde paa 19 780 indb.
Tidligere udgjorde dette distrikt tillige G. fogderi, der nu er
en del af Uttrøndelagen politimesterdistrikt. [Litt.: L. N.
Soelberg, «Klædedragt og levemaade fra G.» («111. nyhedsbl.»
1853); C. Flood, <^Fra fjeldet og skjærgaarden» (Kra. 1879).]
Guldberg, Alf Victor Emanuel (1866—), n.
matematiker, søn af nedenn. Axel Sophus G. Realkandidat
1892, universitetsstipendiat 1895, dr. philos. 1895, lærer i
matematik og mekanik ved krigsskolen og den militære
høiskole siden 1903, docent ved universitetet i 1908. Fra
1902 medlem af direktionen i den Norske livrenteforening.
Har skrevet en række matematiske afhandlinger, som
væsentlig behandler differential- og differensligninger.
Guldberg, Axel Sophus (1838—), n. matematiker,
søn af nedenn. C. A. G. Realkandidat 1863, s. a. adjunkt
i Drammen, 1865 overlærer i Stavanger, dr. philos. 1867,
s. a. lærer i matematik ved krigsskolen. I aarene 1874
—84 forstander for tegneskolen, siden 1874 medlem af
Enkekassens direktion. G. er forfatter af afhandlinger
(særlig over ligninger) og af matematiske lærebøger.
Guldberg, Carl August (1812—92), n. prest,
boghandler og forlægger, f. i Strømstad; cand. theol. 1833.
redigerede 1835—56 ugebladet «Skilling-magazin», udgav
beri. faire des m. gjøre sig
vigtig, skabe sig.
magnesia (e), magnésie © f,
magnesia, sulphate of m. (e)
biUersalt.
magnésique (î) magnesium(s) .
magnesium — ® Magnesium
n — (e) magnesium - (?)
magnésium m.
magnet — ® Magnet m — ©
magnet, loadstone — ^ aimant m.
magnetisere — ®
magneti-sieren — @ magnetize; mesmerize
— (f) aimanter; (fig.) magnétiser,
magnetisk - (t) magnetisch
- (e) magnetic(al) - (f)
magné-Uque.
magnetisme — ®
Magnetismus m — (e) magnetism ;
mesmerism — (f) magnétisme m.
magnetnaal — ® Magnetnadel
f — © (magnetic) needle - (f)
aiguille (f) aimantée.
magnificat (f) m, lovsang Ul
jomfru Maria.
magnificence © & ® f,
stor-(artet)hed, herlighed, pragt;
gavmildhed; ®ogs. ødselhed, flothed,
magnificent magnifique
® storartet, pragtfuld, herlig,
ypperlig; gavmild; (?) ogs. ødsel, flot.
magnifier © ophøier,
lovpriser; forstørrelsesglas,
magnifier ® forherlige,
magnify © forstørre; ophøie.
prise.
magniloquence ©
stortalenhed.
magniloquent © stortalende.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
