Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Grieg ... - Ordbøgerne: L - lout ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1169
Grieg—Griffenfeld
1170
lige af over 100 romancer og sange, hvortil kommer to
hefter posthume; desuden korverkerne Foran sydens
kloster» og «Landkjending» med orkester, norske mandskor,
«Den bergtagne »for baryton med orkester, orkesterfantasien
<1 høst», talrige hefter poetiske tonebilleder, humoresker,
lyriske smaastykker, norske danse- og folkeviser,
folkelivsbilleder, valskapricer m. V. for piano alene, ballade (tema
med variationer) for piano, suiten «Fra Holbergs tid»,
pianosonate, pianokoncert, tre fiolinsonater, cellosonate,
strygekvartet samt efterladte dele af en anden, Bjørnsons
«Bergliot» i melodramatisk form, musik til Bjørnsons
«Sigurd Jorsalfar» og Ibsens «Peer Gynt», den sidste ogsaa
samlet i to orkestersuiter, scener af Bjørnsons ufuldendte
musikdrama « Olav Trygvason », sørgemarsch over Nordraak.
Flere af disse kompositioner foreligger i forskjellige
arrangementer. — G. var siden 1867 gift med sin kusine
Nina Hagerup (1845—), f. i Bergen, men opvokset i Kbh.,
hvor forældrene havde bosat sig. Hun har, uden at
være nogen professionel koncertsangerinde, paa en genial
maade tolket sin mands sange, af hvilke utvilsomt en hel
række, og deraf flere af de allerbedste, er tilblevet gjennem
inspiration fra hende. Hun har en eiendommelig evne
til med friskt personligt musikalsk temperament og
farverige dramatiske drag at give den enkelte sangs inderste
stemning et egte og træffende udtryk. [Litt.: A.Grønvold,
«Norske musikere»; I. de Yong i «De Tijdspiegel» (Haag
1881); E. Glosson, «G. et la musique Scandinave» (Brüssel);
«Bibl. univers, et revue suisse» (1897 II); G. Schjelderup,
«E. G. og hans verker» (1903); H.T.Finck, «E. G.» (London
1906); Walter Niemann, «Die Musik Skandinaviens».]
Grieg, Joachim (1849—), n. skibsmægler og politiker.
Efter at have gjennemgaaet katedralskolen i sin fødeby
Bergen tog han 1866 sjøen fat, var 1875—78
dampskibsfører. Etablerede 1884 skibsmæglerforretning i Bergen,
fra 1898 med filial i Kra. G. er formand i Bergens
dampskibsassuranceforenings styre og viceformand i Norsk
veritas og har siden 1888 været portugisisk vicekonsul.
Medlem af konsulatkomitéen 1904 og af stortinget 1906
—09 (samlingspartiet). G. var 1907 en af Norges
delegerede ved den anden fredskonference i Haag.
Grieg, John (1856—1905), n. bogtrykker og
forlagsboghandler. Han overtog 1882 i Bergen efter onkelen
Georg G. et mindre bogtrykkeri, som han udvidede sterkt,
samtidig med at han oprettede egen forlagsboghandel,
bogbinderi og litografisk anstalt. Som forlægger udgav
han bl. a. «Samtiden» (til 1899), «Naturen», Obstfelders
og Vilh. Krags første digte og Jens Thiis’ «Norske malere
og billedhuggere» etc.
Grien, se Bal dun g, H.
Grierson [grtdzdn], George Abraham (1851—),
eng. indolog, en af de bedste kjendere af nutidens indiske
sprog og folkeliv. 1873 reiste han til Indien, hvor han
1894 blev < filologisk sekretær» for Asiatic society i
Kalkutta. 1898 overdrog den indiske regjering ham
udgivelsen af en «Linguistic survey of India». Han lever
nu i England.
Gries [grïs] (Tirol), se Bozen.
Griesbach, Johann Jakob (1745—1812), t. teolog,
1771 docent, 1773 professor i Halle, 1776 i Jena, har
indlagt sig varige fortjenester ved sine banebrydende,
kritiske undersøgelser af det nye testamentes tekst.
lout—lov
Griesheim (G. am Main) by i Preussen,
regjerings-distriktet Wiesbaden (Hessen-Nassau); 10 409 indb. (1905).
G. har store kemiske fabriker.
Griesinger, Wilhelm (1817—68), t. nervelæge, d.
som professor i Berlin. Skrev bl. a. «Die Pathologie
und Therapie der psychischen Krankheiten» (5 opl. 1892)
og indlagde sig store fortjenester af psykiatrien.
Grif (stammende fra ital. griffo, grib), et i maleri
og plastik ofte forekommende fabeldyr, halv løve^ halv
fugl. Den heraldiske g. har aabent neb, spidse ører,
opløftede vinger. Den betegner aarvaagenhed,
agtpaa-givenhed. Man finder g. allerede paa græske sarkofager
som gravens og den dødes beskjermer. Overhovedet blev
den meget anvendt i den græske kunst. Fremstillinger
af lignende væsener møder man bl. a. i Ægypten, Syrien,
Babylonien og Assyrien.
Griffel, stift af blød lerskifer, hvormed man skriver
paa noget haardere skifertavler. G. udsages eller spaltes
af skiferplader, afpudses og dekoreres ved maling eller
beklædes med papir. Patent-g. er et kunstprodukt, dannet
af skiferpulver ved sterkt tryk.
Griffel (hot.), se S tø v vei.
GrifFelhale (bot.), se Frø hale.
GrifPelfod el. griffelpude kaldes det opvulmede,
honningdannende parti ved griflernes grund i blomsten
hos de skjermblomstrede.
Griffelstøtte (hot.), se Marihaand familien.
Griffenfeld, Peder (1635—99), d. statsmand, hed
opr. Peder Schumacher og var søn af en velhavende,
tyskfødt vinhandler i Kbh., som var besiegtet med flere af
byens mest anseede familier. G. viste tidlig udmerkede
evner, blev student i 11-aarsalderen, studerede teologi,
medicin, filologi, filosofi og retsvidenskab, opholdt sig
1654—62 udenlands og lagde ved sit studium af Hobbes’
statsret en teoretisk grundvold for sin senere virksomhed
i enevældets tjeneste. Fra 1663 Fredrik Ill’s bibliotekar
og arkivar gjorde han sig yndet af kongen, som 1665
gjorde ham til sin kammersekretær og lod ham affatte
kongeloven. 1666 blev han sekretær i kancelliet, 1668
kancelliraad, 1669 fik han sæde i statskollegiet oghøiesteret.
Efter tronskiftet 1670 medvirkede han til at styrte sin
tidligere protektor Gabel, og hans indflydelse hos Kristian
V steg hurtig. Endnu 1670 blev han sekretær ved
geheime-konseilet, 1671 geheimeraad og medlem af konseilet; s.a.
tillagdes der ham endelig navnet G. og adeligt vaaben.
I forening med Fr. Ahlefeld og sin ven U. F. Gyldenløve
var han nu statens styrer, og hans idéer prægede
administrationen. Hans tanke var at underb3^gge enevældet
gjennem et bureaukrati af adelige og borgerlige i forening.
Den gamle adel skulde sprænges og en ny knyttes nær
til kronen ved adelsforordningen 1671; borgeren skulde
kunne løftes op i klasse med adelsmanden ved
rangforordningen af s. a. Hertil knyttede sig en omfattende
reform af forvaltningen og foranstaltninger til bedste for
handel og industri. G. stod selv som spidsen af det nye
bureaukrati, men det lykkedes ham ikke at fæstne det,
og skylden var tildels hans egen. Hans selvtillid og
overlegne herskerevne tillod ham ikke at underordne sig
forvaltningens former, hans store bestikkelighed
kompromitterede styrelsen, og hans ærgjerrighed drev ham langt
ud over den jevne embedsbane. 1673 lod han sig ud-
lout @ slamp,
loutish @ slampet.
loutre (f) f, oter; oterskind.
louvart (g m, ulveunge,
louve (î) f I, ulvinde,
louve (f) f II, (slags) løftestang,
louver @ ljore. 1.(ed) boards
(boarding) rister (træjalousier),
til luftning. 1. window lydhul
(i kirketaarn).
louver (D (tekn.) løfte,
louvet (f) ulvegraa.
louveteau ® m, ulveunge,
louveter (f) faa unger (ulv),
louvetier (f) m, ulvejæger,
louvière ® f, ulvegrav,
louviers ® m, klæde (fra
Lou-viers).
louvoyage (D m, (sjøord)
krydsning.
louvoyer (f) krydse,
lov I ~ (t) Gesetz n; (uden 1.
og dom) ohne gerichtliches
Verfahren — (e) law; (enkelt) statute,
act (of parliament) — (f) loi f;
(l.bog) code m; (I. og ret) justice f ;
(uden 1. og dom) arbiti’airement ;
(ved 1) législativement.
lov II (ros, pris) — ® Lob n,
Preis, Ruf m ; Zeugnis n - (e) praise,
commendation ; (skudsmaal)
character, reputation - (f) louange f,
éloge m ; (rygte) réputation,
rénommée f; (skudsmaal) témoignage m.
Gud ske lov! ~ ® Gott sei
gelobt (gedankt), gottlob! — (i) God
be praised! thank God! - ® Dieu
soit loué!
lov III (tilladelse) - (t) Erlaubnis
f, Urlaub m, Freiheit f; (skole-,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
