Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Grey ... - Ordbøgerne: L - louange ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1167
louise-bonne—loustic
førte en sondring mellem feltartilleriet og det sværere
artilleri og organiserede førstnævnte i bestemte taktiske
afdelinger. Han indførte forbedrede konstruktioner af
materiellet og sørgede for, at dette udførtes efter
bestemte tegninger. Hans konstruktioner blev forbilledet
for de fleste europæiske artillerier.
Gribebret er paa strygeinstrumenter det dække, som
ligger ovenpaa halsen under strengene. Disse trykkes
med venstre haands fingre til brettet for at give den rette
tonehøide. Paa enkelte instrumenter, specielt gitaren^ er
brettet inddelt med tverstreger af metal eller ben for at
angive stedet for fingertrykket.
Grîboje’dov, Aleksander Sergejevitsj (1795—
1829), rus. digter og statsmand, 1819 sekretær ved den
rus. legation i Persien, 1828 minister ved det persiske
hof. Har efterladt sig en mængde ufuldendte dramatiske
og l3^riske udkast, der vidner om høi dannelse og et
betydeligt forfattertalent. Litterær berømmelse har G.
vundet ved den geniale, paa mesterlige, rimede vers
skrevne komedie «Gore ot uma» (1822—23), der med sine
storartede kulturbilleder af datidens Rusland hører til
den rus. scenes klassiske verker. G.s
samlede skrifter udkom 1858.
Grid, gl.-n. ord for personlig
sikkerhed og beskyttelse i kraft af
særlig bestemmelse (griâabréf), især
for forbrydere, som havde forbrudt
sin fred.
Gridiron [gri’daidnj, stegerist;
spøgefuldt navn paa de Forenede
staters flag.
Grieg, Edvard Hagerup (1843
—1907), n. komponist, var født i
Bergen og nedstammede paa
mødrene side fra den bekjendte
magister Kjeld Stub og paa fædrene fra
skotten Alexander Greig, der deltog
i slaget ved Gulloden 1746 og efter
tronprætendenten Karl Edvards
nederlag flygtede til Bergen og blev
handelsmand. I det høit dannede
barndomshjem ledede G.s talentfulde
moder sønnens første musik, uddannelse. Efter Ole Bulls
tilskyndelse reiste han i 1858 til Leipzig, hvor han med
Moscheles, Wenzel, Hauptmann og Reinecke som lærere
studerede i flere aar. Efter hjemkomsten holdt han en
meget vellykket koncert i Kra., tildels med egne
kompositioner. Ved et senere studieophold i Kbh. under Gade
kom det egentlige gjennembrud, væsentlig fremkaldt ved
bekjendtskabet og det inspirerende samvær med Rikard
Nordraak, der blev hans ven for livet. G. fandt herunder
veien til den nationale aand og tanke, som er de store
bærende kræfter i hans tonekunst, og dem blev han siden
tro. Under opholdet i Kbh. deltog han i stiftelsen af
musikforeningen « Euterpe» til opførelse af nordiske verker.
Efter en studiereise til Rom tog han i 1866 ophold i
Kra., hvor han indledede sin betydningsfulde virksomhed
til fremme af musiklivet med en norsk aften, delvis med
egne verker. Han overtog ledelsen af det Filharmoniske
selskab, holdt selv koncerter og gav undervisning i musik.
I 1871 stiftede han Musikforeningen og ledede den i flere
Gribebret—Grieg
1168
aar, tildels i samarbeide med Johan Svendsen. En
gavnlig afbrydelse i disse arbeidsaar bragte et
stipendie-ophold i Rom vinteren 1869—70, hvortil G. tilskyndedes
gjennem et meget smigrende brev fra Liszt, med hvem
han under opholdet ogsaa kom i personlig omgang, til
adskillig styrkende opmuntring for G. I 1874 opgav han
sin faste virksomhed i Kra., men søgte dog i aarenes
løb ofte tilbage did og holdt ofte med egne verker
musikaftener, af hvilke især orkesterkoncerterne hørte
til begivenhederne i byens musikliv. De nærmeste aar
efter opbruddet tilbragte han dels i udlandet, dels i sin
hytte ved Lofthus i Hardanger, som senere blev ombyttet
med den mere statelige villa «Troldhaug» ved Bergen.
1880—82 ledede han musikselskabet Harmonien i Bergen
og fortsatte derpaa atter sit reiseliv, hvorunder han hyppig
har optraadt som dirigent og pianoeksekutør af egne
kompositioner, saaledes i London, Birmingham, Kbh.,
Paris, Leipzig, München, Amsterdam, Wien, Warschau,
Prag, senest i Kiel (1907) m. v. Ikke mindst blev en
koncert i Chatelét-teatret i Paris i 1903 en stor sukces,
skjønt G. begyndte med at blive udpebet paa grund af
et tidligere indlæg i Dreyfussagen.
En stor norsk musikfest afholdtes
efter hans initiativ i Bergen 1898
under medvirkning bl. a. af
Amsterdam Concertgebouworkester. Blandt
de æresbevisninger, som G. modtog,
kan nævnes, at han var æresdoktor
ved Cambridge universitet og fik
komponistgage af den norske stat.
G. staar ubestridt som Norges
største komponist, ikke mindst fordi
de norske særtræk hos ham har
faaet sine skjønneste og mest
slaa-ende udtryk. Han staar her i
tonekunsten ved siden af Bjørnson og
Ibsen i digtekunsten og samtidig
som en af de fornemste bærere af
hele den nordiske romantik i det
19 aarh. Hvad Nordraak og Kjerulf
paabegyndte, fuldendte G. sikkert
og maalbevidst, idet han ikke alene
direkte benyttede den norske folkemusik enten som motiv
eller til bearbeidelse, men væsentlig fordi han i sin person
optogfolkemusikensraceeiendommelighederoggavdemnye
træffende personlige udtryk i tone, rytme og klang. Netop
fordi det nationale var uadskillelig sammenvokset med
hans hele personlighed, blev hans kunst ogsaa universel,
saa den har kunnet vinde forstaaelse og anerkjendelse over
hele den musikalske verden. G. var en udpræget lyriker,
snart fin og følsom, snart lidenskabelig patetisk, hans
udprægede rytmiske evne og dramatiske sans træder ogsaa
kraftig frem i hans verker. Dertil havde han humørets
sjeldne gave, og det fik ofte djerve og saftige udtryk som
i selve folkevisen. Som klaverspiller var G., uden at være
nogen glimrende virtuos, en fortræffelig tolker af egne
verker. Ogsaa for litterær fremstilling havde han
karakteristiske evner (breve fra Bayreuth, essay om Schumann
og spredte artikler i pressen), hvilket sikkerlig yderligere
vil vise sig, naar hans efterladte breve engang bliver
offentliggjort. Hans kompositioner bestaar i det væsent-
(Fot.af Karl Anderson.)
Edvard og Nina Grieg.
louise-bonne ® f, louisepære.
loulou (f) m, louloutte f, (min)
skat.
lounder © baske, smekke (til);
smek.
lounge © slentre, drive; sidde
(ligge) magelig henslængt ; slentring,
driving; spaserstrøg; liden sofa;
stød, udfald (i fegtning).
lounger © driver, flanør.
loup ® m, ulv; fløilsmaske;
feil (i arbeide), makverk; hul,
lakune; bommert, dumhed. 1. doré
schakal. 1. marin, 1. de mer
kobbe, sæl; stenbit; sjøulv,
havkat; sjøulk (sjømand). froid (m)
de 1. hundekulde, il y a un
loup scenen staar et øieblik tom.
loup-cervier (f) m, gaupe,
loupe (f) f, (med.) lupus; knude
(paa træ); lupe, forstørrelsesglas;
(dag)driver; driveri.
louper ® late sig, gaa og slænge,
loupeur (g) m, dagdriver,
loup-garou ® m, varulv ; (fig.)
bussemand.
lourd (f) tung, vegtig; træg, dorsk,
dvask; grov; klodset, plump;
trykkende (luft); vanskelig; kostbar.
lourdaud ® m, klods(major),
klodrian, slamp, tølper.
lourderie (f) f, klodset-,
klum-set-, plumphed.
lourdeur (î) f, tyngde, vegt;
tungnemhed, træghed.
lourdier(f)m,dørvogter,portner,
louse (g) lus; lyske,
lousy (ê) luset (ogs. flg.).
loustic ®m, skøier, spøgefugl.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
