Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gjendøbere ... - Ordbøgerne: L - leavings ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
lèche-cul-Leckerhaftigkeit
983
Gjennemsnit—Gjerpen
984
luft og vand. Saafremt lyset vel slippes gjennem, men
straalerne spredes uregelmæssig, saa man ikke kan
se gjenstande, men kun lysninger gjennem legemerne,
kaldes de g.-skinnelige, f. eks. horn, melkeglas, matglas.
Liden gjennemsigtighed (diafanitet, pelluciditet,
transparens) er en følge af sterk absorption (s. d.). Alle stoffe
absorberer lys, endog sjøvand er ugjennemsigtigt i lag paa
over 220 m., men alle stoffe slipper ogsaa lys igjennem til
en vis dybde; saaledes er tynde blade af guld og sølv
g.-skinnelige. Farvede legemer slipper kun lys af
bestemte farver (bølgelængder) gjennem. — Stor
gjennemsigtighed er gjerne forbundet med daarlig elektrisk
ledningsevne, medens liden gjennemsigtighed hænger sammen
med stor elektrisk ledningsevne.
Gjennemsnit. Ved flere størrelsers g. menes summen
af dem divideret med deres antal.
Gjennemtrængelighed, porøse stoffes evne til at
slippe gasarter el. vædsker gjennem, se Absorption,
Diffusion, Osmose. Jfr. Permeabilitet.
Gjenoptagelse. Medens som regel en dom (s. d.)
kun kan forandres eller omgjøres ved at indbringes for
høiere ret, kan i straffesager under visse betingelser
g., d. e. fornyet hovedforhandling for samme ret, finde
sted. Betingelserne er i alm., at der i den tidligere sag
har været benyttet falske eller forfalskede dokumenter
eller er afgivet falske forklaringer eller af rettens
medlemmer er udvist strafbart forhold, som kan have
indvirket paa udfaldet, eller at der overhovedet er
fremkommet nye oplysninger, som er egnede til at stille sagen
i et andet lys. Begjæring om g. kan udgaa fra
domfældte eller paatalemyndigheden og prøves foreløbig af
den ret, som har dømt i sagen. Findes betingelserne
at foreligge, foretages sagen til ny hovedforhandling ved
denne ret, hvori dog ingen doms- eller lagrettemand,
som har været med den tidligere gang, maa deltage.
Gjenpart er en ordret afskrift af et skriftstykke.
Navnlig naar den er bekræftet paa betrjggende maade,
kan den tjene som bevis for, at et skriftstykke af det
angivne indhold har eksisteret; men f. eks. for dets
egt-hed eller for^ at det endnu eksisterer, indeholder en g.
intet bevis.
Gjenskin, lys, som er uregelmæssig reflekteret,
saaledes at der ikke dannes noget speilbillede. Jfr.
Diffusion og Refleksion.
Gjentagelsesstraf. Ved en række af lovovertrædelser
(herunder volds- og eiendomsforbrydelser) kan straffen
sættes høiere end den alm., naar gjerningsmanden
tidligere efter sit 18 aar har været straffet for lignende
overtrædelse. Ogsaa straf, som er udstaaet i fremmed
land, kan tages i betragtning (strfl. § 61).
Gjentagelsestegn kaldes en dobbeltstreg med to
punkter, et sæt ved begyndelsen og et andet ved
slutningen af de takter eller den afdeling af et musikstykke,
som skal gjentages.
Gjentofte, sogn i Nord-Sjælland, n. f. Kjøbenhavn;
20 700 indb. (1906); er delt i tre pastorater (G., Ordrup
og Hellerup). G. by ved G. sjø er en blanding af landsby
og by, med kirker, skoler, hospitaler og gasbelysning;
4342 indb. (1906). I sognet ligger Bernstorff slot (i G.)
og Charlottenlund slot (i Ordrup).
Gjerager, Brynild Andersen (1761—1838), eids-
voldsmand, gaardbruger i Voss, mødte paa
rigsforsamlingen paa Eidsvold 1814 som tredje repræsentant for
Søndre Bergenhus amt og var medlem af deputationen
til kongen 17 mai. I sin hjembygd fungerede han i
mange aar som forligelseskommissær; erholdt medaljen
for borgerdaad.
Gjerder (sjøudtr.), støttetaug for gaffelen, f. eks. paa
et barkskibs mesan, for lossebommen paa dampskib.
Gjerdrum, herred i Akershus amt, n.ø. f. Kra., 80.28
km.^ med 1697 indb.; 21.19 pr. km.^ Herredet, der svarer
til G. prestegjeld med G. og Heni sogne, er et
indlands-jordbrugsdistrikt i den sydvestlige del af den Romerikske
slette. Mod øst begrænses det af Leirelven, mod vest
af Hakedalens skogaaser. Herredet opdeles ved
Gjerm-aaens dybe elveleie i en nordøstlig og en sydvestlig del.
Den dyrkede slette, der er gjennemfuret paa kryds og
tvers af dybe, steile bakkeslugter, ligger paa en høide
af ca. 170 m. (G. kirke 169 m.). Skogaaserne naar op i
331 m. (Heksefjeld i syd og Klintehøgda i sydvest). Af
arealet opgives ca. 22 km.^ at være aker og eng og ca.
58 km.^ skog (væsentlig gran). Af skogen er 22 km.^
statens eiendom til en værdi af 100 000 kr. Jordbrug
(akerbrug) er hovednæringsvei; 3 meierier; middels gode
havnegange. Der er flere møllebrug, et teglverk og en
torvstrøfabrik. Inden herredet laa flere af de vigtigere
gruber under Hakedals verk (Dalsgruben, Myrergruben
og Smestadgruben); samtlige nedlagdes i første halvdel
af 19 aarh. Gjennem herredet gaar hovedveien mellem
Skedsmo og Nannestad, og der fører en kort
hovedveis-linje til Kløften jernbanestation paa Eidsvoldsbanen. Der
er gjort adskillige oldtidsfund, hvoriblandt 6 fra
stenalderen. G. sparebank, oprettet 1847. Antagen formue
1908 1 771 400 kr., indtægt 363 275 kr.
Gjerløw, Mons Klingenberg (1850—), n.
forfatter og redaktør. Efter at have udgivet de let henkastede
samlinger skisser af «Geir»: «I forbigaaende» (1880),
«Ilgods» (1883) og «En politimands oplevelser» (1883)
var han 1884—85 redaktør af «Bratsbergs amtstidende»
i Skien og har siden 1 dec. 1885 udgivet og redigeret
bladet «Fremskridt» smst.
Gjerløw, Ragnvald (1853—), n. prest. Efter sin
teologiske eksamen var han først i syv aar skolemand,
blev derpaa i 1887 residerende kapellan i Kvinherred,
1895 sogneprest i Lunde (Telemarken) og i 1906
sogneprest til St. Johannes, Stavanger. G. har udgivet
adskillige skrifter, hvoraf bør nævnes hans «Bibelske skisser»,
4 smaa bd., der er oversat paa hollandsk under
fællestitelen «Kom en zie» («Kom og se», titelen paa den første
af de norske), og hans forklaring til «Apostlenes gjerninger»
i Lutherstiftelsens bibelverk «Bibelen med forklaringer».
Han har desuden oversat dr. Edersheims (engelske)
bibelhistorie i 7 bd.
Gjerpen, herred i Bratsberg amt, omkr. Skien, 380.91
km.’^ med 7126 indb.; 19.64 pr. km.^ Herredet, der
svarer til G. prestegjeld og sogn, ligger paa østsiden af
Skienselven og strækker sig fra Porsgrund i syd til
grænsen mod Buskerud i nord. Den sydlige del af
herredet, omkring Skien og opefter Bøelvens dalføre, er et
jordbrugs- og fabrikdistrikt. Den af flere smaaelve
gjennemfurede dal bestaar af veldyrkede bakkepartier,
indrammet af skogaaser i øst og vest. Den nordlige del
lèche-cul ® m, spytslikker =
lèche-tout m.
lèche-doigts à 1. ait for
lidet, bare en mundsmag.
lèche-enveloppe®m,
gummi-fugter.
lèchefrite® f, drypskaal (under
stegespid).
lèchement ® m, slikking,
slikkeri.
lecher (g) libertiner; føre et
udsvævende liv.
lécher ® slikke (op, i sig),
lecherous (g) liderlig,
lechery (e) liderlighed,
lèche-timb re (f) m,
frimerke-fugter.
lécheur (f) m, slikmund; (adj)
lækkersulten.
lechman © guldbrand
(ringfingeren).
léchon (Î) kyssesyg, klinet,
léchonner (f) kysse, kline,
lechzen ® vansmegte, tørste
(efter).
leck ® læk, utæt.
Leckage ® f, lækage,
lecken ® I lække, trække vand ;
rinde, være utæt.
lecken ® 11 slikke.
Lecker ® m, slikmund =
Leckermaul n; spytslikker,
slyngel.
Leckerbissen ® m,
lækkerbisken.
lecker(haft) ® lækker;
slik-voren, kræsen.
Leckerei ® f, slikkeri.
Leckerhaftigkeit, Lecker-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
