Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gjendøbere ... - Ordbøgerne: L - leavings ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
981
Gjendøbere—Gjennemsigtig
982
leavings-lèche
langt og gjennemsnitlig ca. 700 m. bredt, har sin største
udstrækning fra øst mod vest og er i nord og syd
omgivet af steile, mægtige fjelde. Vandet, der har en vakker
grøn farve, har gjennem Sjoa afløb til
Gudbrandsdals-laagen. G. er fiskerig, men G.-ørretten er lige kjendt for
sin lunefuldhed som sin velsmag. G. eies siden 1813
af Vaage gaardbrugere. Paa vandet er motorbaad. Ved
(Fot. af K. Knudsen.)
Gjende med Gjendeboden (seet fra vest).
vestenden af G. ligger den kjendte turisthytte G.-b oden
(G.-bu) og ved østenden G.s-heim, der begge eies af
den Norske turistforening. (Se Besseggen.)
Gjendøbere (anabaptister), fællesbetegnelse for
forskjellige radikale religiøse og kirkelige retninger paa
reformationstiden. De krævede en langt grundigere reform
af kirkens lære og forfatning end reformatorerne. Som
navnet viser, var de enige om at forkaste barnedaaben.
De saakaldte sværmere anerkjendte ligesaa lidet den hellige
skrift som kirkens autoritet, men kun aandens oplysning
i deres eget indre. Flere retninger hyldede kommunistiske
idéer, og haabede paa en jordisk udfoldelse af Guds rige
(tusenaarsriget). Forøvrigt var der ikke stor forskjel
mellem deres lære. 1521 optraadte de saakaldte
zwickauer-profeter i Wittenberg, hvor Luther let fik bugt med
bevægelsen. Senere fremkaldte bl. a. Thomas Mûnzer et
bondeoprør, som 1525 førte til bøndernes nederlag ved
Frankenhausen. Af en noget anden art er de schweiziske
g., som bl. a. ivrede for den rene kirke. Fra Syd-Tyskland
bredte bevægelsen sig til Nord-Tyskland og Nederlandene.
1533 grundede de «Herlighedsriget» i Münster under
Johan fra Leiden («kong Johan»), hvor flerkoneri og
eien-domsfællesskab indførtes. De grusomheder, som g. her
øvede, foranledigede nabomagterne til at gjøre en blodig
ende paa deres regimente. I det hele blev de haardt
forfulgt baade i rom.-kat. og evang. lande. En mildere
retning holdt sig i Holland, de saak. mennoniter (s. d.).
Gje’nforsikring el. reassurance kaldes den del af
forsikringssummen, som forsikreren for at begrænse sit
ansvar for egen regning dækker (gjenforsikrer,
reassurerer) hos en anden forsikrer (gjenforsikrer,
reassuran-dør). I almindelighed har forsikreren ordnet sig
saa-ledes, at han har kontraktmæssig adgang til at overføre
til visse gjenforsikrere og paa visse vilkaar (obligatorisk
g.s-kontrakter) et beløb, der staar i et bestemt forhold
til hans ansvar for egen regning. Men han kan ogsaa i
mangel af g.s-kontrakter, eller naar disse er helt udnyttet,
søge g. efter behovet (fakultativ g.) for hvert enkelt
tilfælde. Gjenforsikreren kan atter gjenforsikre endel af
den overtagne g. (retrozession). G. sker til samme
præmiesats som den, der er beregnet af forsikreren for den
direkte forsikring, idet denne dog som godtgjørelse
erholder en rabat svarende til en vis procent af præmien
(g.s-provision). G. griber ikke ind i retsforholdet mellem
forsikrer og forsikringstager. G. overtages dels ved siden
af direkte forsikring, dels er der oprettet selskaber, som
har overtagelse af g. til eneste formaal. Norge har intet
selskab af sidstnævnte slags; saadanne findes derimod i
de fleste europæiske lande, særlig i Tyskland (i 1902 35).
G. har været benyttet for aarhundreder tilbage, tidligst
i sjøforsikringen. Nogen større anvendelse fik den dog
først, efterat specielle g.s-selskaber var blevet oprettet
i midten af det 19 aarh. I den moderne forsikring
spiller g. en fremtrædende rolle. Størst betydning har g.
for brandforsikringen, dernæst for sjøforsikringen, mindre
for de øvrige forsikringsgrene.
Gjenfødelse er i det nye testamente betegnelsen for
det kristelige livs tilblivelse, seet under synspunktet af
Guds virken gjennem sit ord, Joh. 3, 3 -5, jfr. 1 Joh. 2,
29; 3, 9; 4, 7; 5, 1-18; Jakob 1, 18; 1 Peter 1, 3-23;
Titus 3, 5. I den Augsburgske konfession (art. II)
henføres den til daaben. I Matt. 19, 28 betegner g. den nye
verdens tilblivelse ved Kristi gjenkomst.
Gjenganger, afdød, som gaar igjen i menneskelig
skikkelse. Troen paa g. er udbredt til alle tider og alle
folk, dog saaledes, at det i regelen kun er mennesker,
som har været onde, som maa færdes paa jorden som
straf. Dog kjendes ogsaa den døde moder, som gaar
igjen for at advare sine børns stedmoder o. 1. I vor tid
har spiritismen søgt at gjenoplive g.-troen.
Gjengjældelsesteorien. Blandt de forskjellige
straffe-retsteorier (s. d.) søger g. straffens berettigelse og øiemed
i, at der skal tilføies forbryderen et ligesaa stort onde,
som det han selv har forvoldt (øie for øie og tand for
tand). Kant (s. d.) var en ivrig forfegter af g.
Gjenkjendelsesmerke er et merke, som i krig
udleveres til alt personel ved den mobiliserede armé, og
som skal tjene til at identificere vedkommende i tilfælde
af, at han falder (jfr. Plaque d’identité). Hos os
er det en liden blikplade, der bæres i en snor om halsen
indenfor klæderne; paa den indridses bærerens fulde
navn, matr.-nr. samt militære afdeling.
Gjenklang, se Resonans.
Gjenkomst, Kristi, se Kristus.
Gjenlyd, d. s. s. ekko (s. d.).
Gjennemgang (astron.) betegner passagen af de indre
planeter Merkur og Venus forbi solen, naar de som smaa
mørke flekker i løbet af nogle timer sees paa solens
lyse flade. Merkurs diameter udgjør da høist Vi5o, Venus
^ 30 af soldiameteren. Det 20 aarh. har 12 Merkur-g.,
men ingen Venus-g. Den næste Venus-g. bliver 8 juni 2004.
Gjennemkomponeret kaldes en sang, naar hvert
enkelt vers har sin selvstændige musik, modsat sange,
hvis melodier er fælles for alle vers.
Gjennemsigtig, gjennemskinnelig. Legemer, der
lader lys trænge gjennem sig, siges at være g., saafremt
man kan se gjenstande tydelig gjennem dem, f. eks. glas,
leavings @ pl, levninger; affald.
Lebehoch ® n, leve(raab).
Lebemann ® m, levemand,
leben ® leve. zu 1. haben
have sit udkomme.
Leben ® n, liv, levnet;
leve-maade; levnetsbeskrivelse;
livlighed. ins L. setzen iverksætte.
lebendig ® levende, livagtig;
livlig, l.e Kohlen gløder.
Lebensbeschreiber ® m,
biograf.
lebensfähig ® levedygtig.
Lebensgefährte ® m,
livsledsager = Lebensgenoss m.
Lebensgrösse ® f, (fuld)
legemsstørrelse.
lebenslänglich ® livsvarig.
Lebensmittel (î) pl,
levnetsmidler.
Lebensüberdruss ® m,
livslede.
lebensvoll ® livfuld.
Lebenswandel ® m, levevis.
Leber ® f. lever, über die
L. laufen, kriechen (upers.)
gjøre gal i hovedet, bringe ud af
humør. L.fleck(en) m, fregne.
1.leidend leversyg. L.reim reggle.
Lebewohl ® n, levvel, farvel,
lebhaft ® levende; livlig.
Lebhaftigkeit ® f, livlighed.
Lebkuchen ® m, honningkage.
Lebküchler ® m,
honningkagebager.
leblos ® livløs.
Lebzeiten ® pl: bei seinen
L. i hans levetid, levende live,
lèche ® f, tynd skive.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
