Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gandak ... - Ordbøgerne: K - Kranz ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
815
kraus—kravle
Gang—Ganges
816
(Fot. af A.Hoel.;
Cxraiiitgange i gneis.
Lauvaslinden, Velfjorden.
mod sidestenen kaldes
salbaand og ér ofte
skarpt udpræget. G.
optræder oftest selskabelig.
En gruppe af g., der løber
parallele over en
længere strækning, kaldes et
g.-drag eller et g.-tag.
Dannes nye g. paa tvers
af forhaandenværende
ældre, saa vil disse
sidste gjennemskjæres af de
første. For det meste
finder herved sted en
forskyvning til siden af de
ældre g. paa den ene
eller begge sider af de
yngre. Ved studiet af
saadanne
gang-gjennem-skjæringer kan man
bestemme g.s relative alder.
Efter materialet kan g. deles i tre forskjellige slags.
Bestaar udfyldningsmaterialet ai’ en bergart som
diabas, basalt eller granit, kaldes g. en her gart-g. Er
den fyldt med mineraler som kalkspat, flusspat, kvarts,
kaldes den en mineral-g.; men er der foruden disse
ogsaa ertser tilstede, kaldes den en erts-g. —
Berg-art-g. staar ofte i sammenhæng med kupper,
dækker, strømme o. s. v., der bestaar af samme slags
bergart som g. G.-massen indeslutter hyppig løsrevne
brudstykker fra sidestenen. Ofte er strukturen i midten
af g. grovkornig eller middelskornig, ud mod sidestenen
stadig finkornigere og endelig i nærheden af salbaandene
tæt eller glasagtig. Mange egne er overmaade rige paa
bergart-g. ; Kristianiafeitet er saaledes gjennemsat af en
ustyrtelig masse af g. af forskjellig alder (se forøvrigt
Magma).— Mineral-g. er fyldt af forskjellige mineraler.
De almindeligste er kvarts, kalkspat, jernspat, tungspat,
flusspat; meget sjeldnere er silikater, f. eks. zeoliter. —
F^rts-g. indeholder foruden disse mineraler tillige en
eller flere ertser (se E r t s 1 e i e s t e d e r). De to
sidstnævnte slags g. viser ofte en vis symmetri i
mineralernes fordeling, saaledes at udimod begge sider findes
et mineral, f. eks. kvarts, derefter følger, ligeledes paa
begge sider, f. eks. en erts, derefter kalkspat, som
antydet ved disse bogstaver: \ a \ b \ cc \ h \ a\.
Krystallerne sidder i regelen fastvokset udad med spidserne
indad. — Med hensyn til g.s dannelse er der forskjellige
teorier: Descensionsteorien antager, at de er fyldt
ovenfra, ved at mineralopløsninger har sivet ned gjennem
spalten. Kongenerationsteorien lærer, at g. er
kon-kretionsagtige dannelser samtidige med sidestenen.
Late-ralsekretionsteorien kaldes den teori, hvorefter g. er
fyldt ved opløsninger fra sidestenen. Ascensionsteorien
antager, at g. er kommet fra dybet og da enten som
injektions-g. i ildflydende tilstand eller som
sublima-tions-g. i dampform eller som infiltrations-g. ved
kilder. Nogle g. forklares ved den ene af disse teorier,
andre ved en anden. Atter andre g. forklares ved en
kombination af to eller flere af dem. Bergart-g. er
utvilsomt i analogi med forholdene ved de nuværende
Diabasgang gjennemsættende knoldede kalklag i etg. 4,
(Uranienborgveien, Kristiania.)
vulkaner fremkommet ved ascension i glødeflydende
tilstand. Derimod er mange mineral- og erts-g. afsat af
vandholdige opløsninger, mange ogsaa ved lateralsekretion.
Gang (anatom.), se Ductus,
Gang (ure), se Echappement og Gangsystem.
Gangadwära, se H ard war.
Ganganelli, Giovanni Vin een zo Antonio
(Lorenzo), se Clemens XIV.
Gangarter. Hestens naturlige g. er skridt, trav og
galop (s. d.); om kunstige g. se Skoleridning og Pas.
Ganger (gangar). 1. Norsk turdans af samme art
som springdansen, men i langsommere tempo og anden
takt. Sin fineste og mest karakteristiske form har g.
naaet i Sætersdalen. Kjendt og populær er ogsaa
telemarks g. — 2. Slaatt i takt, som bruges til dansen.
Gange-Rolv (oldn. G^ngu-Hrolfr, d. e. den, som
gaar, nemlig fordi ingen hest kan bære ham), søn af
Ragnvald Mørejarl, blev under Harald Haarfagres
regjering lyst fredløs i Norge paa grund af strandhug. Han
er ifølge norsk tradition (optegnet i de islandske sagaer)
den Rollo, som 911 grundlagde hertugdømmet Normandi
i Frankrige og blev stamfader til den bekjendte
normanniske hertugslegt. Herom har der tildels hersket
uenighed mellem norske og danske historikere. [Litt.: G.Storm,
«Kritiske bidrag til vikingetidens historie» (1878).]. G.
forekommer ogsaa som navn paa helten i en islandsk
eventyrsaga og i en færøsk folkevise. [Litt.: Finnur
Jonsson, «Den oldn. og oldisl. litteraturs historie» 11^—HL]
Ganges, elv i Indien, begynder i Himalaja paa grænsen
af Tibet med to kildeelve, Alaknanda i øst og Bagirathi
i vest. Den sidste kommer ud af en vældig bræport i
over 4000 m.s høide, løber forbi Gangotri, et berømt
indisk valfartsted, og forener sig efter et 210 km. langt
løb med Alaknanda, hvorefter elven kaldes G. Ved
Hardwar, et stykke nedenfor, træder den ind i den
Hindostanske slette og løber saa i sydøstlig retning med
lidet fald gjennem denne. Omkr. 200 km. fra mundingen
forener den sig med Brahmaputra og danner sammen
med den jordens største delta. Hovedmassen af elven
kraus ® kruset, krøllet, rynket;
forvirret, uordentlig; broget, k.
ziehen rynke (panden).
Kraus ® m, krus med laag".
Krause (t) f, krusning; brus;
kalvekryds, (kruset) strimmel,
kräuseln (t) kruse, krølle, pibe.
Krauseminze, -münze (t) f,
krusemynte.
krausen, krausen (t) kruses
kruse, krølle.
Kraushaar (t) n, krølhaar:
Kraustopf (t) m, krøltop; brus
hoved.
KräusJer (g m, frisør; rynke
apparat.
Kraut (t) n, urt; grønsager
grønt ; top ; kaal ; tobak.
Kraute (t) f, lugning.
krauten ® luge.
krautfaul (t) kav raadden.
Krautjunker ® m, landjunker,
krav — (t) Forderung f,
Anspruch m — claim, call; (higen)
craving — (î) demande, exigence;
prétention; (gjælds-) créance f.
Kravatte (t) f, slips,
krave — ® Kragen m;
Vorhemd n; (paa støvle) Stulpe f —
@ collar; (bryst-) shirtfront, (løs)
false front; (paa støvle) tops - ®
collier, collet; (paa skjorte) col m ;
(løs skjorte-) chemisette f, plastron
m; (dame-) collerette f; (paa støvle)
revers m. k.ben — ®
Schlüsselbein n - (g) collar bone - (f)
clavicule f.
kravle — ® krabbeln, kriechen
—- @ crawl, creep — (() ramper.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
