Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gandak ... - Ordbøgerne: K - Kranz ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
813
Gandak—Gang
814
over et menneske. Det har været antaget, at g.-flue er
det samme som fmskot (alvskot); men ifølge Moltke Moe
har der opr. været to forestillinger, én, efter hvilken der
udskydes en pil eller kugle, alvskot, og én, efter hvilken
et insekt fører trolddommen med sig. Forestillingen
om g.-flue er ogsaa udbredt i islandsk folketradition,
saa den stammer vistnok ikke fra Peder Claussøn, som
man har ment, da g.-flue første gang findes omtalt
hos ham.
Gandak, elve i Indien. 1. Store G. opstaar ved
sammenløbet af flere elve, som dels kommer fra fjeldtoppen
Daulagiri i Nepal, dels fra Tibet, rinder gjennem
Bengalen og falder efter et 650 km. langt løb i Ganges ret
overfor Patna. Dens løb gjennem sletten er inddiget. —
2. Lille G. rinder parallelt med Store G. vest for den og
falder i Gogra (sideelv til Ganges) efter et 300 km. langt løb.
Gandamak, by i Afghanistan, paa veien fra Peshawar
til Kabul. Her blev de britiske tropper paa tilbagetog
fra Kabul dræbt i 1842, og her blev i 1879 sluttet en
traktat mellem engelskmændene og Jakub khan, som
gjorde denne til vasal.
Gandara [gådarå], Antonio della (1862—), sp.
maler. Elev af Gérome. Arbeider i Paris. Portræter
og landskaber. Har særlig vundet sit navn ved sine
raffinerede, elegante dameportræter.
Gandefjorden benævnes den ca. 10 km. lange fjord,
der fra Stavanger skjærer mod syd ind i Jæderens flade
land. Langs vestkysten gaar Jæderbanen ; ved bunden
ligger ladestedet Sandnes.
Gandersheim, by i hertugdømmet Braunschweig, ved
Gande; 2851 indb. (1905). G. har et gammelt slot, der
nu benyttes som retsbygning, et progymnasium og en
evangelisk frøken stiftelse.
Gandferd, se Gand og Oskorei.
Gandharver, i den indiske mytologi betegnelse for
visse dæmoner, skabt af den folkelige fantasi. De holder
til i skog og vand, de findes ogsaa i luft- og lysriget.
De er viltre og lystne krabater, som driver sit spil med
de kvindeligeApsäras (s.d.). Derfor er i Indien
«gandharva-egteskab» blevet benævnelse paa det morganatiske
egte-skab eller paa et frit kjærlighedsforhold.
Gandïa, by i det østlige Spanien, prov. Valencia, 3 km.
fra kysten; 10 026 indb. (1900). G. har et gammelt slot,
en havn (1900 besøgt af 214 skibe paa 100 241 tons) og
udfører ris, vin og oliven.
Gandillot [gådijå’], Léon (1862—), fr. forfatter,
navnlig bekjendt ved sine talrige lystspil og farcer. De
er behændig anlagt, efter det sedvanlige fr.
vaudevillemønster, uden litterært eller kunstnerisk værd. Blandt
de mest populære kan nævnes «Ferdinand le noceur»,
«L’enlèvement de Sabine», «La tournée Ernestin». Bedre
og forholdsvis høitliggende er «Vers l’amour» (1905).
Gando (Gandu), Vest-Afrika, en tidligere haussastat,
som mellem 11° og 14° n. br. optog en lang og smal
landstrækning omkring Nigers midtre løb fra Sinder i n.
til Lokodja i s., ca. 200 000 km.^ med ca. 5 mill. indb.
(mest fulbe og haussa). Smaastaterne Nupe og Ilorin var
dele af G. Fulbefolket, som fra den nyere tids
begyndelse trængte erobrende ind i haussastaterne, grundlagde
G.-riget 1817 som en vasalstat af Sokoto. Den sydlige
del (med hovedstaden G., s.v. f. Sokoto) tilhører (siden
Kranz—krauen
1885) britisk Nord-Nigeria, den øvrige, største del (siden
1894) fransk Dahomey.
Gandu, se Gan do.
Gandul, se Gond ul.
Gandvik er det gamle navn paa det Hvide hav. Ordet
antages at komme af det oldnorske gandr, tryllestav, og
at sigte til bjarmernes ry for trolddom.
Gane (palatum), loftet i mundhulen, dannes dels af
den ha ar de g., de med slimhinde beklædte g.-ben,
dels af den bløde g., g.-seilet, en slimhindefold, som
fra tungeroden hæver sig op over indgangen til svelget
og danner en tapformet udvekst, drøvlen, som hænger
ned fra dens midte. — Spaltet eller a ab en g., er en
medfødt misdannelse, ved hvilken der er en mangelfujd
udvikling af det ene eller af begge g.-benene, saa at der
ikke kommer nogen sammenvoksning istand mellem disse.
Der dannes derfor en eller to spalter i g., hvorved der
kommer forbindelse mellem mundhulen og næsehulen.
Spaltningen kan holde sig til den haarde eller til den
bløde g. eller gaa helt gjennem dem begge. Ofte er aaben
g. forbundet med spaltet læbe, hareskaar (s. d.). Lidelsen
kan behandles med protese, en kunstig g., som lukker
for spalten og derved gjør synkning mulig og talen bedre,
eller ved operation, ved hvilken spalten lukkes.
Gane, styve, stevne, kaldes det at hugge toppen af
løvtrær ovenfor de 3—4 nederste friske grene. Sker for
at fremkalde en gren- eller løvrig krone, som senere
med 4—6 aars mellemrum underkastes regelmæssig
løvtægt. Lavlandsbirk, asp, ask og selje er særlig
skikkede for dette slags brug («topningsbrug»).
Ganeben, se Menneskets anatomi.
Ganeça (Ganeseha), indisk gud, søn af Giva (s. d.).
Han fremstilles sedvanlig i siddende stilling, med
elefanthoved og tyk bug; om halsen har han ofte en kjede af
perler eller dødningehoveder. Han er omtænksomhedens
og klogskabens gud (deraf elefanthovedet); derfor
an-raabes han om bistand, naar man begynder paa et
foretagende eller en forretning. Ligeledes er han
lærdommens og skrivekunstens gud, hvorfor man ofte ser bøger
begynde med en ærefrygtsfuld nævnelse af hans navn.
Overhovedet er han den gode, beskyttende genius, hvis
billede man møder overmaade hyppig i templer og huse.
Ganelyd, oversættelse af det latinske palatal, en lyd
frembragt ved at hæve fortungen eller tungeryggen mod
den haarde gane (som j, sj, ital. gn).
Ganetoner frembringes ved feilagtig at føre tonen op
mod ganen istedetfor ud gjennem mundhulen. Populært:
«at synge med smør».
Gang kaldes i geologien en spalte eller revne, som er
fyldt med en fra omgivelserne (sidestenen) afvigende
mineral- eller bergartmasse. G. har smaa tver-, men
store længdedimensioner.
Mægtigheden kan veksle fra nogle
millimeter (aarer) til hundreder
af meter, og længden kan gaa
op til mange mil. De forløber
hyppig retlinjet eller med en svag
krumning. Deres vinkel med
horisonten (faldet) kan være
høist forskjellig; dog er g. med
steilt fald alm. Grænsefladen
crown with flowers — (î) couron-
kranz (t) m, krans; kroskilt;
kreds, selskab = Kränzchen n.
K.jungfer f, brudepige,
kränzen ® (be)kranse,
krap sb — ® Krapp m,
Färberröte f - © madder - (f)
garance f.
krap adj — (t) krapp — @
Short (sea); tight, taught - (f)
court(e lame).
Krapfen ® m, æbleskive.
Krapp ® m, krap(plante).
Krappsee (t) f, krap sjø.
kras — (t) krass — gross,
crass — (^ crasse.
krat — ® Gebüsch, Gesträuch
n — (e) thicket, coppice, copse,
spinny — (g broussailles f pl,
buissons m pl; (k.skog) taillis,
fourré m.
krater — ® Krater m — (e)
crater - ® cratère m.
Krätze ®f, fnat, skurv; affald;
kurv.
kratzen ® kradse, rive; karde;
gni(de).
Kratzer, Krätzer ® m,
kradser.
Kratzfuss (t) m, skrabud; (pl)
kragetær.
kratzfüsseln ® skrabe ud.
kratzig Çt) hidsig,
krätzig (t) fnattet.
Krätzmilbe (t) f, fnatmide.
Krauel (t) m, gaffel med bøiede
grene.
krauein (t) klo; krybe, kravle,
krauen (t) klø; kildre, smiske for.
Gang : a gneis, Gi ældste,
G2 yngre, Gs yngste
berg-artgang med en sidegren
(apofijse).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
