Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fluberg ... - Ordbøgerne: I - indbyrdes ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
313
/
Snniaørret-llue.
Den fabrikeres dog forlængst i mange
andre lande, ogsaa i Norge. Den
har mangfoldige skikkelser.
Flueaat, se A at.
Flueblomst (ophrijsJ, siegt af
mariliaandfamilien med udelte
rodknolde og grundstillede løvblade;
de ofte pragtfulde blomster sidder
spredt opover aksen og ser paa
grund af sin eiendommelige form
og de korte blomsterstilke ud som
fluer eller edderkopper, der kryber
opad stængelen. Den brede,
hvælvede læbe ligner dyrets bagkrop,
medens de øvrige, tildels
udstaa-ende blomsterdækblade minder om
lemmerne. — I Middelhavslandene
findes et større antal arter af denne
siegt, i Norge er der kun én art,
den brunblomstrede o. myodes, som
her forekommer paa nogle faa steder.
Fluefanger, se Dionæa.
Fluegift, se Kvas sia.
Fluberg-
den første fisk
op-hales, samler fisken
sig om fluet paa
bunden. Paa denne
maade kan fiskeren
tiltrække fisken fra
en større omkreds
og holder den paa
det sted, hvor han
ligger forankret.
Fluberg,
hovedsogn i Søndre Land
prestegjeld, ligger
omkring øvre ende
af Randsfjorden. Nær
F. kirke er
jernbanestationen af samme
navn paa
Valdres-banen.
Flue, kunstig,
bruges væsentlig af
sportsfiskere til
fangst af fisk, som
efterstræber og
fortærer insekter, der
nærmer sig til eller
bevæger sig paa
vandfladen. I Norge er
væsentlig laks, sjø-,
laks- og fjeldørret
gjenstand for dette
sportsfiskeri. —
England er opr. den
kunstige f.s hjemland.
Fliieblomst
fophrijs my odes).
Fluesnapperne 314
indbyrdes—inde
Fluepapir er præpareret med kvassia eller andre
stoffe, som fluerne ikke taaler. En anden slags f. er
besmurt med en klæbende harpiksmasse, som er meget
langsomt tørrende og fastholder fluerne, naar de kommer
i berøring med den. Virkningen er ren mekanisk, og
ofrene maa sprelle sig tildøde.
Fluer el. tovingede (diptera), en talrig insektorden,
karakteriseret ved fuldstændig forvandling, sugemund og
kun to vinger, idet bagvingerne er rudimentære og
omdannet til smaa kølleformige «svingkolber». Øinene er
store og støder hos hannerne ofte sammen oventil. Man
kjender ialt ca. 40 000 arter f., hvoraf henved 2000 norske.
De fleste arter lever af plantesafter o. 1., som de slikker
i sig, medens hunnerne af andre stikker og suger blod,
hvilket hannerne aldrig gjør, da de ikke har stiksnabel.
Larverne er fodløse «maddikker», der lever dels i vand
og dels i jord, i plantedele, aadsler eller snyltende i
levende dyr. F.s orden deles i to underordener: myg
(s. d.) og egentlige f. (brachijcera), der i modsætning
til myggene har korte, i alm. treleddede følehorn og
larver uden tydelig afsat hoved, derfor ogsaa uden øine
og følehorn og med munddelene bestaaende af et par
mørke chitinhaker fortil i den i alm. spidse hovedende.
De forvandler sig til saakaldte «tøndepupper», idet huden
hærdner omkring dem og faar en aflang rundagtig
tøndeform. — Mange fluearter er skadelige i land- og
havebruget derved, at larverne angriber de dyrkede planter
(se Gulerodflue, Kaalflue, Kornfluer, Løgflue);
andre bliver besværlige for mennesker og dyr ved sine
stik (se Klæg, Lusfluer, Stikfluer) eller ved at
larverne snylter i dyrenes legemer (se Bremser); atter
andre ved at besudle madvarer etc. (se Husflue,
Kjød-fluer. Osteflue, Spyfluer). Nyttige er snyltefluerne
(s. d.) ved at gjøre ende paa forskj. slags skadeinsekter.
Fluesnapperne (muscicapidae) tilhører den gamle
verden og er en talrig familie med mange tropiske arter.
De ligner trostene (turdidae) derved, at ungerne har en
spættet dragt, som fældes den første høst og ikke faaes
tilbage. Forøvrigt viser de nært slegtskab med sangerne
(sijlvidae), under hvilken familie de ofte henføres. Hos
os: fluesnapperslegten (muscicapa), udprægede
trækfugle med meget bredt, fladtrykt neb, korte ben og lange
vinger. Næseborerne og mundvikerne er besat med
børste-lignende fjære. Stjerten middels, tver eller indskaaret.
De er hos os trækfugle, ankommer i begrundelsen af mai
og drager bort i begyndelsen af oktober. Lever
udelukkende af insekter. Hos os er to arter almindelige:
Sort og hvid f. (m. atricapilla). Ryggen, hovedets og
halsens sider sorte, panden hvid og overgumpen graalig;
undersiden hvid. Vingerne sorte med en stor, hvid flek.
De yderste stjertpenne hvide i kanten. Længde ca.
135 mm. Hunnen er oventil graabrun med skiddengul
pande. Undersiden svagt gulgraa. Vingeflekken mindre.
Om høsten er begge kjøn lige farvet. De har da
sortagtige vinger med et smalt, gulhvidt baand; ligner
forøvrigt hunnen i vaardragt. M. atricapilla findes
fortrinsvis i løvskog og er udbredt over hele landet, sparsommere
nordover. Den hækker i hule trær og lægger alm. syv
lyseblaa, uplettede eg (længde ca. 18, tykkelse 13 mm.).
Gr a a f. (m. grisola). Oventil graa med brunsorte
flekker paa hovedet. Under hvid med langsgaaende brun-
indbyrdes — ® gegen-,
wechselseitig, unter sich - (e) mutual(ly),
reciprocal — ® entre eux; l’un
l’autre; mutuel(lement),
réciproque-(ment).
inddele - ® einteilen — ©
divide; classify - (f) diviser (en);
partager; (i klasser) class(ifi)er.
inddeling - ® Einteilung
f-(e) division; classification — (f)
division f, partage m ; distribution,
classification f.
inddrage - ® einziehen —
(ê) draw inCto); (mynt) call in ;
(obligationer) retire; draw off (a post);
stop (one’s pension), confiscate,
seize (an estate) — ® retirer;
rentrer; (ophæve) supprimer ; (gods)
confisquer.
inddragning - ® Einziehung
f — © drawing osv.; confiscation
— ® retirement m, rentrée;
confiscation. suppression f.
inddrive - ® eintreiben - ©
(fordringer) call in, recover;
(skatter) collect — ® (fordringer)
recouvrer; (skat) percevoir.
inddrivelse — ® Eintreiben n,
-treibung f - © collection, levying
— ® recouvrement m, rentrée;
perception f.
inde — ® inne(n), inwendig;
zu Hause; (i. i) in (med dat.) —
(D (with)in; (holde sig i.) keep his
apartments — ® (au, en) dedans,
à l’intérieur; à la maison; (i. i)
dans. Se ogs, hjemme (i).
inde ® m. indigo.
!nde ®: l’I. Indien.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
