Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Florida ... - Ordbøgerne: I - indbefatte ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
311
Flo’skel—Flu
312
indblik-indbygger
Flo’skel (lat), blomstrende, svulstigt udtryk,
taleblomst, søgt, indholdsløs tale.
Flosta, herred i Nedenes amt, ved kysten mellem
Risør og Arendal, 22.79 km.’" med 1892 indb.; 83.64 pr.
km.’^ Herredet, der svarer til F. sogn af Dybvaag
prestegjeld, er et kystdistrikt, der dels bestaar af øer (13.8 km.^),
dels af fastland (9 km.*^). Af øerne, der tildels er ret
store, merkes særlig den 9.1 km.’^ store F. (F.-øen), s. d.,
og den 4.7 km." store Tverdalsø. Terrænet er
smaa-kuperet med lave, afrundede, skogklædte aaser op til
120 m. Kysten er sterkt indskaaret, og mellem øerne
og mellem disse og fastlandet er der trange, krogede sunde
og fjorde. Af arealet opgives 1.1 km.’^ at være aker og
eng, 8 km." skog (væsentlig naaleskog), resten er udmark,
snaufjeld, myr og vand. Bebyggelsen grupperer sig i
tætte klynger, saaledes ved Staubø paa Tverdalsøen, hvor
der bor 262 mennesker i en husklynge paa 52 huse, og
ved Narestø paa F., hvor der bor 182 mennesker i 48
huse. Der findes kun lidet jord, der egner sig til
opdyrkning, og havnegangene er ikke synderlig gode. Den
vigtigste næringsvei er fiskeri med skibsfart og baad- og
skibsbyggeri. Udbyttet af fiskerierne var i 1906 for dette
herred sammen med Dybvaag 36 800 kr. Fjærfæavlen
spiller en ikke uvæsentlig rolle. Paa en liden ø udenfor
F. ligger Møkkalasset (Tvedestrand) fyr, anden ordens,
med hvidt og rødt lys; det hvide har en lysstyrke paa
400 normallys og en lysvidde paa 11.5 kvartmil. Antagen
formue 1907 1 477 000 kr., indtægt 386 000 kr.
Flosta (Flostaoen), 9.1 km.’^ stor ø i F. herred, Nedenes
amt. Paa øen, der har en langstrakt form med
hovedretning s3^dvest—nordøst, bor der 785 mennesker.
Bebyggelsen er tildels samlet i tætte klynger, saaledes ved
Narestø i den sydlige del, hvor der bor 182 mennesker,
og ved Kalvøsund i den nordlige del. Øen, der ved trange
sunde er skilt fra fastlandet i vest og Tverdalsøen i nord,
er smaaknauset (66 m.) og skogklædt. Ved fra nord og
syd indtrængende bugter er øen ved F. kirke paa det
nærmeste delt i 2.
Flot (sjøudtr.), flydende, ikke i berøring med grund.
Flotille, afdeling af mindre krigsskibe
(torpedo-baade f. eks.).
Flotow, Friedrich, friherre af (1812—83), t.
komponist, som ogsaa virkede i Paris, hvor han tilegnede
sig sin nærmest fr.-ital. stil, pikante og gratiøse rytmik.
Han slog først gjennem med «Medusas skibbrud» paa
Renaissance teater. Af hans mange verker er endnu
operaerne «Stradella» og «Martha» meget populære.
Forresten balletter, ouverturer, sange, kammermusik. Han
var i de sidste leveaar blind.
Flottør kaldes, som navnet udtrykker, et apparat, der
flyder paa en vædske. F. benyttes i stor udstrækning og
i mange forskjellige kombinationer som et led i
selvvirkende ventiler, f. eks. ved alarmsignaler,
reguleringsventiler for vandbassiner o. 1. Principet er, at f. følger
vædskens niveauforandringer, og naar denne har naaet en
bestemt stilling, aabnes eller lukkes vedkommende ventil,
der staar i forbindelse med f. F. ben34tes ogsaa til
enklere vandhastighedsmaalinger i elve og vasdrag. Man
observerer da den tid, som f. (flis, kork o. 1.) bruger til
at passere en nærmere fikseret og opmaalt længde af
elven, og udregner deraf den gjennemsnitlige overflade-
hastighed. Ved beregning kan saa
gjennemsnitshastig-heden i profilet bestemmes. I minevæsenet anvendes
ogsaa f. ; saaledes er ofte undervandsminer forbundet med
en saakaldt strømslutter-f., der flyder i en vis afstand
(2 à 3 m.) under vandfladen. Naar et fartøi støder mod
f., sluttes en elektrisk strøm, og minen eksploderer.
Flourens [fluråj. 1. Gustave F. (1838—71), fr.
naturforsker, 1863 lærer ved Collège de France i
naturhistorie, men afsat paa grund af antiklerikale meninger
(hans forelæsninger udgivet under titlen «Histoire de
l’homme»). Opholdt sig flere aar i Grækenland og vandt
saa megen folkeyndest paa Kreta under øens opstand
mod Tyrkiet, at øens nationalforsamling valgte ham til
ordfører ved det græske hof. 1868 tilbage til Paris som
ivrig demokratisk republikaner. Da Pariserkommunen
18 mars 1871 proklameredes, sluttede han sig ivrig til
den og faldt under et udfald mod Versailles 3 april. —
2. Émile F. (1841—), foreg.s broder, jurist, var i den
Ferry’ske skolelovsperiode omkr. 1880 direktør i
kultusministeriet og fremmede det antiklerikale lovgivnings- og
administrationsarbeide. 1886 udenrigsminister i Goblets
ministerium skjønt uden egentlig parlamentarisk fortid.
Viste stor dygtighed og beholdt stillingen ogsaa under
de to følgende ministerier Rouvier og Tirard til 1888.
1888 deputeret, moderat venstre. Har skrevet et udmerket
verk om Frankriges retsvæsen og forvaltning 1814—75.
Flourens//Z«râ7, Marie Jean Pierre (1794—1867),
fr. fysiolog, 1832 prof. i sammenlignende anatomi i Paris,
1835—48 prof. ved Collège de France, levede efter den
tid som privatmand. Berømt for sine undersøgelser af
den lille hjernes funktioner, sine arbeider over
udviklingshistorien, knoklernes ernæring og for opdagelsen af
det respirationelle centrum. Hans teori om funktioner
af de forskjellige dele af den store hjerne er senere
omstyrtet af Broca, Meynert o. a. 1846 pair af Frankrige.
Flovær, en gruppe nøgne, smaa holmer og skjær
ytterst mod havet, Tjøtta herred, Nordlands amt. Kun
én af de til dette vær hørende øer er beboet. Navnet
antages at være en forvanskning af Fro vær (/>o(/a, fraade,
skum).
Flower [ßau’d], Sir William Henry (1831—99),
eng. zoolog. Blev 1860 konservator og 1870 professor i
sammenlignende anatomi ved Royal college of surgeons i
London samt 1884 direktør for den naturvidenskabelige
afdeling af British museum. Har udgivet en række betydelige
arbeider over pattedyrenes sammenlignende anatomi.
Flu, undervandsskjær, ganske grundt, ofte i vandfladen,
helst af liden udstrækning; sml. Baae, Brot.
Flu. At «f.» efter fisk er en fiskemetode, som hos os
hovedsagelig er begrænset til strækningen mellem Bergen
og Kristianiafjorden og bestaar deri, at man i sjøen
udstrør en større mængde ophakket agn saasom skjæl,
krabbe, smaasild eller lignende. Herved tillokkes fisken.
Ved glibfiske efter mort eller anden smaafisk flur man
med knust krabbe omkring og over hoven, som optrækkes,
naar tilstrækkelig fisk har samlet sig paa fluet. Ved
snørefiske anvender man en kræmmerhusformet læderpose
(«f.-posë»), som fastsættes ovenfor synkestenen.
Finhakket krabbe eller skjæl puttes i posen, og naar snøret
har naaet bund, vendes posen ved ophaling. Fluet ristes
ud og spreder sig omkring den agnede krog. Medens
interference, interposition — (î)
intervention; ingérence f.
indblik — (t) Einblick m,
Einsicht f — (e) insight, glimpse, peep
(into), vista — (f) idée f, aperçu m;
coup (m) d’œil (jeté dans); (faa i.
i) ogs. entrevoir.
indblæse se inspirere,
indbo — ® Hausgerät, Mobiliar
n, Hausrat m, fahrende Habe f -
© furniture, moveables (pl) — (f)
mobilier, meubles m pl.
indbringe (penge) — (t)
einbringen, -tragen; (i.nde)
einträglich, vorteilhaft - (e) yield : realize,
(pris) fetch; (-nde) lucrative:
profitable, remunerative ~
rap-porter, produire; (nde) lucratif,
fructueux ; productif, profitable ;
d’un bon (grand) rapport.
indbrud — ® Einbruch m; (gjøre
i.) (in ein Haus) einbrechen - @
housebreaking, burglary: (gjøre i.)
break (into a house) - (g effraction f.
indbrudstyv — ® Einbrecher
m — (e) burglar, house-breaker —
(D voleur m.
indbrudstyveri — ®
Einbruchsdiebstahl m — @ burglary
- (D vol (m) avec effraction.
indbyde — (t) einladen — ©
invite — (f) inviter, convier; (til
møde) convoquer: ( nde) attrayant,
séduisant, tentant ; appétissant,
ragoûtant.
indbydelse - (t) Einladung f
- © & (D invitation ; (f) ogs.
convocation f.
indbygger — ® Einwohner m
– © inhabitant — (f) habitant m
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
