Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Flacourt ... - Ordbøgerne: I - imposing ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
269
Flacourt—Fladorme
270
historisk arbeide, rettet mod romerkirken. Paa grund
af dette verk er han blevet kaldt den protestantiske
kirkehistorieskrivnings grundlægger.
¥\2iQO\XVt [-kör], É tien ne de (1607—60), fr.
kolonisator; blev 1648 kommandant for de franske tropper i
Fort-Dauphin paa Madagaskar. Paa grund af sin
strenghed var han forhadt baade af egne soldater og de indfødte.
Underlagde sig øen Bourbon (nu Réunion, s. d.). Blev
hjemkaldt 1655. I 1660 druknede han paa vei til Madagaskar
som direktør for G.ie de France orientale. F. har leveret
betydelige bidrag til Madagaskar-litteraturen: «Histoire de
la grande île de Madagascar» (1658) og et gassisk leksikon.
Flacourtîa (bot.), se Batokoplommer.
Fladager, Ole Henriksen (1832—71), n.
billedhugger, f. i Nordre Aurdal i Valdres. Maatte i Kra. først
ernære sig som veiarbeider, skar derpaa i træ kopier efter
billedhuggerverker, blev elev af tegneskolen, fra 1853 af
Bissen i Kbh. Reiste 1858 til Rom, hvor han blev til
sin død med et par ophold i hjemmet for sin helbreds
skyld. Udførte buster (P. A. Munch, J. H. Vogt),
historiske og mytologiske figurer (f. eks. «David» i
Kunstmuseet). Sidste arbeide: Daabsengelen i Vor Frelsers
kirke i Kra. (hugget i marmor efter hans død).
Fladbelg (lathyrus),
erte-blomstrede urter med finnede
blade, som kun har 1—5
par smaablade og ender i
en slyngtraad. Af vore fire
vildtvoksende arter har gul
f. (I. pratensis), der er den
almindeligste, gule blomster,
de øvrige (1. paliister, stivester
og maritimus) har røde eller
fiolette blomster. Den sidste
er en strandplante, som har
sin storste udbredelse i de
arktiske egne af vort land.
Nogle arter dyrkes ogsaa som
prydplanter i haver, især de
vellugtende «blomstererter»
(7. odoratus) og den
haard-føre 1. latifolius.
Fladbrænder, ved lamper
den del, som tjener til
regulering af flammen og
tilledning af luften. F. har et
fladt vægerør med hjul til vægens bevægelse og en
kuppelformet skjerm med aabning oventil for flammen.
Betegnelsen f. benyttes ogsaa om en gasbrænder med flad flamme.
Fladbrød, se Brød.
Flade. Grænsen mellem to dele af rummet, som støder
til hinanden, kalder man en f. Den har kun to
dimensioner, længde og bredde, men ikke tykkelse. F. kan
tænkes fremkommet ved en linjes bevægelse (beskrivende
linje eller generatrice). Af de f., som beskrives af en ret
linje, kan enkelte (f. eks. cylinder-f. og kegle-f.) udfoldes
i et plan; andre er rundskjæve. En vigtig gruppe f. er
omdreinings-f. (s. d.), som beskrives, naar en plan linje
dreies om en akse i sit plan. En anden vigtig gruppe er
keglesnits-f. (s. d ). I den analytiske geometri (s. d.)
fremstilles f. ved en ligning mellem tre koordinater.
Fladbelg (lathyriis pratensis).
imposing—impracticability
Fladeby, se Flateby.
Fladeindhold el. areal, en flades, er det antal
fladeenheder, den indeholder (eller dens forhold til
flade-enheden). F. maales som regel ikke direkte; man maaler
et tilstrækkeligt antal længder og beregner ved hjælp af
dem f. efter formler. For retlinjet begrænsede plane flader
tilbageføres beregningen til beregning af trekanter og
firkanter, som sker efter lette formler. Naar det gjælder
plane flader, som er begrænset af krumme linjer, eller
krumme flader, kan man alene faa formelen gjennem
en grænseovergang (s. d.). Skal man bestemme f. af en
helt uregelmæssig figur paa en tegning (et kart f. eks.),
kan man tegne figuren ind paa et papir med kvadratiske
ruder (millimeterpapir) og tælle op ruderne. Er papiret
gjennemsigtigt, lægger man det simpelthen paa tegningen.
Rent mekanisk kan en saadan f.-bestemmelse ske ved
hjælp af et planimeter (s. d.).
Flademaal kalder man de enheder, man bruger ved
maaling af fladeindhold (s. d.). Som f. anvender man
et kvadrat, hvis side er længdeenheden. Derved opnaar
man, at f. fastsættes samtidig med længdeenheden,
og man faar en særlig enkel beregning af fladeindholdet
for de figurer, det hyppigst gjælder i praksis, nemlig de
retvinklede firkanter. Man kunde ogsaa have brugt en
regulær trekant eller sekskant, da disse figurer ogsaa er
fuldstændig bestemt ved længden af siden, og da de ogsaa
kan lægges bret i bret om et punkt, saaledes at de
udfylder planet uden mellemrum; men da vilde
firkants-beregningen blive sværere. Om de hos os aktuelle f.
se Metersystemet.
Fladen, stor banke s.ø. f. Læsø med mindste dybde
omtr. 6^/2 m. Paa østsiden
ligger et svensk fyrskib.
Fladis el. flak i s dannes
paa havet i modsætning til
isfield, der dannes paa land
(bræis). F. kan optræde
som bayis (ung,
aarsgam-mel is) eller som baksis
eller polaris (flere aar
gammel is). Jfr. Drivis.
Fladknap (plaianthera),
orkidéer med næsten udelte
rodknolde, oftest to brede,
grundstillede blade og hvide
eller grønlige blomster med
lang og tynd spore i
endestillet, spredtblomstret aks.
I Norge forekommer tre
arter, hvoraf de to, p.
bifolia og montana, er
vellugtende, indtil V2 m. høie
planter paa skogengene.
Fladlus, se Lus.
Fladorme (plathelminthes), afdeling af ormenes række
(s. d.), opstilles af mange zoologer som en egen dyrerække.
Formen er som regel sterkt affladet med flad bugside og
svagt hvælvet rygside, som gaar over i hverandre med
temmelig skarpe kanter. Tiltrods for sit forholdsvis ringe
artsantal (henimod 2000 arter) er f. den af alle de store
dyregrupper, som har den største udbredelse paa jorden.
Fladknap (platanthera bifolia).
paa, give (navn), paalægge (skat,
beskatte\ paabyde; ogs.
ombrække; @ (on), (f) (à) føre bag
lyset, narre. s’i. (f) paatrænge sig
(en), være paatrængende.
imposing (e) imponerende;
om-brækning.
imposingness (e) imponerende
natm-.
imposition © & (f) f, paalæg-
fgelse); beskatning; (e) spec,
ekstraarbeide (skolestraf); bedrageri ;
(d’un nom) navnegivning.
impossibilité (F) f,
impossibility © umulighed.
impossible © & (f) umulig,
impost © (skatte)paalæg ; (ark.)
impost, kjæmper ^ imposte (f) f.
imposteur (f)m, impostor©
bedrager, hykler.
imposthumate © (bringe til
at) svelle, trutne; truten, svullen,
imposthumation svul.
imposture © & (f) f, bedrageri,
hyklen.
impôt (f) m, skat.
impotable ® udrikkelig,
impotence ® f, lamhed,
impotent lam.
impotens — ® Impotenz f —
— © impotence, impotency - ®
impuissance f.
impotent (J) & © impotent =
impuissant (|).
impound © indelukke, sætte
indenfor, arrestere.
impoverish © arme ud.
impracticability ©
u(med)-gjørlighed; ufarbarhed,
ufremkommelighed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
