- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind III : Fabre-Hellige kilder (Ordbøgerne: Henstaa-Modning) /
267-268

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fjørtoft ... - Ordbøgerne: I - implacabilité ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

267

imponderable—impose

fra land udover et lediiingsgarn, der ytterst ude ender
i et stort sækformigt fangerum, som holdes udspilet af
strømmen i dennes retning. Nær sækkens bund er fæstet
tre snore; disses anden ende enten holdes i haanden af
en vagtmand i et ytterst paa flaaden opført skur eller er
fæstet til en klokke, der ringer, naar en laks støder an
mod garnvæggen. Ved hjælp af en vinde stænger og
optager vagtmanden sækken, naar klokken ringer, eller
han føler rykket i snorene.

Flaadestatiôn (orlagshavn, krigshavn), et
havne-omraade, hvor der er gjort specielle foranstaltninger for
at kunne stationere en krigs-f. Der findes
befæstningsanlæg og andre forsvarsforanstaltninger, arsenaler, depoter,
kaserner, kaier, dokker og verksteder, saaledes at flaaden
i ly af befæstningerne hurtig kan rustes ud og i tilfælde
der senere søge tilflugt for at komplettere forraad, reparere
indtrufne havarier og lignende.

Flaahakke er et redskab af form som en spade, men
hvis skaft er som paa et græv. Det tjener til at løshakke
tynde græstorver, der brændes til aske. Flaahakning og
brænding var tidligere en alm. dyrkningsmaade for myr.

Flaamsdalen er en af Vestlandets vildeste og mest
storslagne dalfører. Dalen, der danner fortsættelsen mod

Flaadestatiôn—Flacius

268

Flaamsdalen : Udsigt fra veien nedefl i 1 1 i

syd af Aurlandsfjorden, en af Sognefjordens arme, er
ca. 17 km. lang. Den har en overordentlig vekslende
karakter; nederst, omkr. Fretteim og Flaam, er dyrkede
flader og bakker med klynger af huse, senere bliver
dalen trangere, med interessante terrassedannelser, steile
skrænter og trange, dybe revner, afløst af aabnere partier
med spredte gaarde. Fra dalsidernes vældige fjeldmasser,
der naar op i høider over 1600 m., styrter rivende
fjeldbække ned. Opefter dalen, der gjennemstrømmes af
Flaamsdalselven, fører off’entlig kjørevei tildels i tunnel
med jevn stigning til dalens bund, der ligger i en høide
af ca. 400 m. Fra dalbunden fører en smal kjørevei i
17 slyng op til Vatnehalsen hotel og Myrdal station ved
Bergensbanen (867 m. o. h.). Udsigten fra hotellet og
fra et enkelt punkt af Bergensbanen er imponerende.

Jernbane (elektrisk) er projekteret gjennem F. fra Myrdal
station til Fretteim ved Aurlandsfjorden. Fra Kaardal,
den øverste gaard i dalen, fører gangsti over fjeldpasset
Gravehalsen til Opset i Raundalen.

Flaaten, Olav (1836—), f. i Telemarken, lærer i Kra.
Som maalmand tilhørte han Vinjes omgangskreds og
styrede bladet «Svein Urædd». F. har skrevet smukke
digte paa bygdemaal.

Flaatenfoss, vandfald (10 m.) i Nidelven, paa grænsen
mellem Aamli og Froland herreder, Nedenes amt.

Flaatevand. 1. Et 2.8 km.^ stort vand paa grænsen
mellem Solum og Bamle herreder i Bratsberg amt, s.v.
for Porsgrund. Herreelven, der flyder ud af F. og falder
i Frierfjorden, danner bl. a. fosse den 17.5 m. høie
Flaatevassfoss. — 2. F., store og lille, er ogsaa navn
paa to mindre vande i den vestlige del af Nordmarken,
Norderhov herred. Buskerud amt. F. har afløb gjennem
Langlielven til Sørkedalen og Lysaker.

Flaavand (ogsaa benævnt Røirvand), ca. 16 km. langt,
20.2 km.^ stort vand i Telemarken. F., der ligger i en
høide af 72 m. o. h., har en største d^^bde af 121 m.
Det hører med en del til Kviteseid og en del til Lunde
herred i Bratsberg amt. F., der i vest staar i
forbindelse med Kviteseidvandet og i øst gjennem
Strengen-Ulefosskanalen er forbundet med Norsjø, indgaar som
led i den store indsjøvandvei Bandak-Norsjøkanalen (s. d.).

Flaavær, en gruppe mindre øer med fiskevær af
samme navn, Herø herred, Søndmør. Ved fiskeværet,
hvor der i 1906 opfiskedes 48 000 stk. skrei af 181 fiskere,
og hvor der er god havn, er der foruden post, telegraf
og dampskibsanløb ogsaa et anden klasses fyr. F. fyr,
der lyser med hvidt og rødt lys, har en lysstyrke for
det hvide lys paa 590 normallys med en lysvidde af
12.5 kvartmil.

Flachat [flasa’J, Eugène (1802—73), fr. ingeniør.
Hans navn er knyttet til nogle af Frankriges største
ingeniørarbeider. Udførte som ung mand sammen med
sin broder forarbeiderne til kanalen fra Havre til Paris.
Senere beskjæftigede han sig navnlig med
jernbanebygning og arbeidede sammen med Lamé, Glapeyron,
Le Ghatelier o. fl. Blandt baner, som han har bygget,
er Sydbanen og banen fra St. Germain. 1857 blev han
overingeniør ved Østbanen. Ved siden af sine praktiske
arbeider har F. skrevet en del afhandlinger og verker.
Blandt de sidste kan nævnes «Traité de la fabrication
du fer et de la fonte» (1842—46). F. er stifter af
forskjellige tekniske foreninger, f. eks. ingeniørforeningen
(1841) og selskabet for civilingeniører (1848).

Flacius, Matthias lllyricus (eg. navn Vlacich)
(1520—75), luthersk teolog, 1544 professor i hebraisk i
Wittenberg, en af sin tids lærdeste mænd, i besiddelse
af en karakterstyrke, som grænsede til stivsind, og
opfyldt af brændende nidkjærhed for den rene lutherske
lære. F. angreb Melanchton for hans stilling til
Augs-burgerinterimet saa voldsomt, at han selv tilsidst maatte
forlade Wittenberg. 1557 blev han professor i Jena,
men maatte ogsaa opgive dette embede paa grund af
sin kamplyst. Døde i Frankfurt a. M. F. har deltaget
i næsten alle sin tids teologiske kampe, altid paa den
lutherske ortodoksis høire fløi. Af hans skrifter maa
nævnes «De magdeburgske centurier», et grundigt kirke-

imponderable ©,
impondérable ® vegtløs.

imponere — (t) imponieren —
@ (over)awe — ® imposer (à q).

imponerende - ® imposant
- © imposing, commanding- -(f)
imposant.

impopulaire (f) upopulær,
impopularité (f) f,
upopularitet.

import (e), importer (f)
indføre; betyde; være af vigtighed;
angaa; © ogs. indførselsartikel;
betydning, mening, vigtighed,
n’importe ! ® det er det samme,
n’importe qui © ligegyldig hvem !

importable © & © som kan
indføres; toldfri.

importance © & © f,
vigtighed, vegt, betydning; © spec, an-

seelse, indflydelse, d’i. © kraftig,
eftertrykkelig.

important © & © vigtig,
veg-tig; betvdningsfuld; © ogs.
betydelig, indflydelsesrig; © m,
vigtigper. l’i. hovedsagen.

importateur © m, importer
© importør.

importation © & © f,
indførsel; importei-ede varer.

importun (f), importunate ©

paatrængende, besværlig ; (f) m,
plageaand, borre.

importune ©, importuner
(D overhænge, uleilige, plage, trætte.

importunité (f) f,
importunity © paatrængenhed,
overhæng. gnag.

imposable ® skattepligtig,
impose ©, imposer ® lægge

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 11:09:10 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ink/3/0162.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free