- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Syvende Bind /
719

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tyske Personligheder - Gerhart Hauptmann (født 1862)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Gerhart Hauptmann
719

dette til Kathe: «Du med den tynde lille Hals, du!»
eller dette til Johannes: «Deres Hjerte, Hr. Doktor,
det er Deres Fjende.»

Det Forhold, som udvikler sig mellem hende og
Johannes, er efter min Mening, som begge er beskafne,
ubetinget sandt. I en Situation af den Art maa en Mand
som Johannes komme til at se saa regelstridigt og dog
saa sjæleligt et Forhold som de to’s i Belysning af en
bedre Fremtid, og nødvendigvis komme til at ane «en
ny og højere Tilstand» af Fællesskabet mellem Mand
og Kvinde. Da det naturligste og simpleste Forhold
er forment ham og hende, og derved er sat ud af
Betragtning, saa bliver der paa Lidenskabens første
Stade intet andet tilovers end at anse det, som alene
er tilladt, for at være det, som alene attraas. Derfor
Harmen over, at selv dette Tilladte mistænkeliggøres
og forbydes. Det forekommer mig ikke, at Digteren, som
man har paastaaet, deler sin Helts Anskuelser. Ellers
havde han sikkert ikke lagt Anna disse Ord i Munden:
«I mig ... i os begge, Hr. Doktor, er der Noget, som
i Længden vil vise sig fjendtligt imod det lutrede
Forhold mellem Mand og Kvinde, som foresvæver os».

Dog for saa vidt har Johannes her ubetinget Ret til
at tale om et højere Fællesskab end det sædvanlige
mellem Mand og Kvinde, som han med Stolthed er
sig bevidst, at den Følelse, der binder ham og
Anna til hinanden, er uden Misundelse, uden Had
og uden Skinsyge: «Føler De vel andet for Kathe end
hjertelig Hengivenhed? Er min Følelse for Kathe maaske
bleven svagere? Tvertimod, den er bleven dybere og
varmere». - I en Ytring som denne ligger Stykkets
Tyngdepunkt.

Og er det da saa sværmerisk, naar Anna siger
om vor Tidsalder: «Det er mig, som fornam jeg
saadan noget som en frisk Luftstrøm fra det tyvende
Aarhundrede*? Det tyvende Aarhundrede er jo ikke mere
langt borte.

III

Til det Anerkendelsesværdigste hos Hauptmann hører, at
hos ham betegner ethvert nyt Arbejde et nyt Trin. Han
har hidtil bestandig udvidet sit Omraade.

Collega Crampton (1892) overraskede betydeligt ved
den lette, humoristiske Komedietone. Den samme i
Smaat som i Stort

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:15:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/7/0723.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free