Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tyske Personligheder - Hermann Sudermann (født 1857)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hermann Sudermann
709
han vil komme til at se ud, saa snart han naaer saa
vidt som til at faa en ny Frakke. Saa falder det ham
ind, at han først maa sørge for de ældre Brødre og
de yngre Søstre: «Det vil nok vare længe endnu; først
maa Max og Gotfred sidde godt fast i deres Stillinger
og Grethe og Kathinka maa have de Baldragter, som
de ønsker sig, og Moders Lænestol maa nypolstres.»
Uden i Almindelighed at tvivle mere end billigt om
Menneskedyd, kan man maaske paastaa, at saa megen
Dyd i Reglen kun forekommer hos Folke-Æventyrenes
ædleste Askepotter.
Da Poul endelig engang bliver alene med Elsbeth,
forlader han hende for at passe paa sin unge Søster;
da hun giver ham et Stævnemøde, udebliver han af
Mistro til sig selv og af uberettiget, uforstandig
Skinsyge.
Poul arbejder for to, men hans Fædrenegaard brænder
ned, og med den tilintetgøres Frugten af al hans
Flid. Han arbejder Aar igennem paany, udbedrer alle
Skader, bringer Gaarden i Vejret og udvider den; dog
da begge hans Søstre er blevne forsmædeligt forførte,
tilbyder han Forførerne den hele Familie-Ejendom, naar
de kun vil gøre deres Uret god igen. Da endelig Pouls
brutale Fader, der er forbitret paa sin rige Nabo
og altid har været Sønnens Plageaand, har sneget sig
bort for at slikke Ild paa den Gaard, hvori Elsbeth
boer, antænder Poul sit eget Hus og lader for anden
Gang Alt, hvad han ejer og har, Frugten af hele sin
Ungdoms Arbejde, gaa op i Luer - for at advare og
skræmme sin Fader ved Skæret af Ilden. Ingen har vel
i det virkelige Liv set en lignende Selvopofrelse, men
man begriber, at Forfatteren kun har taget ogsaa dette
Træk med som et sidste følgerigtigt Sindbillede.
Ret fint symboliserer i denne Roman et sort skrøbeligt
Lokomobil, der er anskaffet til Tørvskæring, og en
køn, glemt og mistet Fløjte, der er bleven foræret
Poul af Elsbeth, hans Arbejdes stadigt paany stille
staaende Freraskriden og hans stadigt paany tilsatte
Glæde ved Livet. Fløjten bliver kørt over og knust
af Lokomobilet. En Tid lang glemmer Poul næsten den
Elskede; «Hans Kvalers Skyggerige havde opslugt den
lyse Skikkelse.* Dog tilsidst forjages hele hint
Skyggerige ved hendes kærlige Forstaaelse af det
Sjældne i hans Væsen.
Det er klart, at noget af denne Hovedpersons
Ihærdighed og indre Adel er gaaet over paa Robert i
Skuespillet Ære.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
