Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tyske Personligheder - Hermann Sudermann (født 1857)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
708 Hermann
Sudermann
som hans Poul I Fru Sorg lever for at
underholde Familien eller lians Boleslav i Kattestien
for at genoprejse Familiens Ære.
Gerne og med ualmindelig Varme maler Sudermann
et Sjæleliv, der er lutter Selvopofrelse. De gode
Mennesker i hans Fortællinger - de ofrer sig alle,
ja de overbyder hverandre i Selvopofring. Typisk
er dette Udbrud af den ene Søster i Ønsket om den
andens Væsen: «Hvad var min store, forsagende
Beslutning mod denne Art hengivende Kærlighed,
der har givet sig til Kende i Stort som i Smaat !*
De Mennesker, Sudermann som Fortæller helst skildrer,
er besjælede af en Næstekærlighed, der ikke blot møder
En adskilligt sjældnere i Livet end i hans Bøger, men
som desuden til sin Forklaring fordrer et helt System
af Temperamentsbestemmelser, som i deres Sjældenhed
og Regel-stridighed ingenlunde er tilstrækkeligt
udfoldede hos ham til. at forklare den Handlemaade,
der udspringer fra dem. At den overlevende Søster
foretrækker Selvmord for Samlivet med den Mand, hun
elsker, som Bod for et Ønske, der fordum engang et
Øjeblik ufrivilligt er fløjet hende gennem Hovedet,
det er en Ovcr-spændthed, der om end saare agtværdig,
dog er saa stor, at man ikke tror den mulig hos den
sunde og kraftige Kvinde.
Blandt Sudermanns Romaner har Fru Sorg det
person-ligste Præg. Det synes som om der skjuler
sig et eller andet selvbiografisk Element i denne
Fortælling. Den unge Hovedperson, ved hvis Vugge Fru
Sorg eller Bekymring har staaet Fadder, er næsten
uden Egenkærlighed. Han har ingen anden Fejl end den,
at det undertiden skorter ham en Smule paa Værdighed
og Selvfølelse. Alt, hvad han forsøger paa for sig
selv, mislykkes for ham - det synes ham endog at
være Loven for hans Liv - og naar han vil høste, maa
han saa for Andre. Dog bliver han efter de største
Prøvelser lønnet med en udmærket, højtstaaende Piges
fulde Forstaaelse.
Intet er sparet for at stille denne Helts Pligttroskab
i det skarpeste Lys; han negter sig for Pligtens Skyld
enhver nok saa længe attraaet Lykke. Da han efter Aars
Forløb genser sin tidligste Ungdoms Veninde, forlader
han hende netop i det Øjeblik, da de kan tale ud med
hinanden, for at gaa til sit Markarbejde. Han har
en anden Gang Udsigt til at træffe hende, der tilmed
venter ham, ved en festlig Sammenkomst. Men han bliver
hjemme, fordi hans Frakke er for daarlig, sætter sig
under en Enebærbusk og drømmer om hvor flot og elegant
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
