Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tyske Personligheder - Max Klinger (født 1857)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
684 Max
Klinger
lutter Allegorier, saa havde han, berørt af Bocklins
fantasirige Kunst, givet en aandfuld Genfrembringelse
af Antiken; endelig havde han under et halvt Aars
Ophold i Bryssel 1879 modtaget et Indtryk af den
betydelige Særling Wiertz. Hans fire Landskaber fra
1880 virkede ved en henrivende Forening af Poesi og
Virkelighedstroskab.
Men i Dramerne, som frembragtes 1881-83, er
al Symbolik forbi. Det er gribende Gadescener,
kriminelle elier dog oprørende, gengivne med fuld
Virtuositet. Helt har han imidlertid end ikke i Berlin
kunnet lade Digteren træde tilbage. Han er tilstede i
de udmærkede Blade, der kaides Martsdagene fra 184-8,
Plyndringen af et Hotel, Barrikadekamp og Fangernes
Overførelse til Spandau om Natten, stemningsfulde
Billeder, af hvilke et enkelt (Barrikadekampen) er
lidt paavirket af Goya, medens de andre er ganske
Klinger. Højst betegnende for det Uhistoriske i
Klingers Anlæg er det, at han ogsaa her gengiver
Berlin, som han ser det, og fører det Sete uden videre
tilbage til 1848. Over Hotellet, som plyndres, gaar
saaledes et helt Net af Telefon-traade.
Fra 1881-84 udarbejdede Klinger den dybe og gribende
Billedrække Et Liv, der rummer hans Filosofi af
Kvioden, hans Medfølelse med hendes Lod, hans
Grundbetragtning af Samfundets Holdning overfor
hende, af hendes Ære og Skam. 1883 fik han den første
officielle Udmærkelse, Berliner-Akademiets lille
Guldmedaille.
Fra 1883-86 levede Klinger i Paris. Det afgørende
Indtryk, han modtog her, var det af Leonardo’s
Haandtegninger i Louvre, som med den Dyrkelse
af Menneskeskikkelsens Skønhed, de indeholder,
førte ham til et grundigt og alvorligt Natur-og
Modelstudium. Fra 1884-87 udførte han sit første
store monumentale Maleri Paris’ Dom., der paa Berliner
Udstillingen 1887 blev modtaget med en Latter og Haan
af Publikum og Presse, som vel ingenlunde imponerede
Klinger, men som højligt opirrede ham. Han var da
en kort Stund ude af Ligevægt, fuld af Bitterhed
og Menneskeforagt, indtil den Rigdom af Ideer, der
strømmede ind paa ham, skyllede ogsaa Bitterheden
med sig.
Den siddende, halvnøgne Beethoven-Statue,
farverig Skulptur som alle Klingers senere
Billedhuggerarbejder, var hans første Forsøg i en
Kunstretning, der havde fristet ham, lige siden-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
