Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tyske Personligheder - Friedrich Nietzsche (1844–1900)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Friedrich Nietzsche
631
Sædelighed til Dyd. Men selv syg som han er, har han
det Kald at være Sygevogter i den store Lemmestiftelse
af Syndere og Synderinder (Kirken). Han tumler stadigt
med Lidende, der søger Aarsagen til deres Kval udenfor
sig; han lærer den Lidende, at den skyldige Aarsag
til hans Kval, det er ham selv. Saaledes giver han
det mislykkede Menneskes Nag en anden Retning, gør
ham ufarligere, idet han nøder ham til at lade en
stor Del af sit Nag gaa ud over ham selv. En Læge kan
den Præst, der spæger sit Kød, ikke egenlig kaldes;
han mildner Lidelsen, opfinder Trøst af enhver Art,
snart Bedøvelses- snart Pirrings-Midler.
Det har gældt om Bekæmpelsen af Træthed og
Fortvivlelse, der som en Smitsot havde bemægtiget sig
store Masser. Man har forsøgt flere Midler. Først
har man stræbt at nedstemme Livsfølelsen til den
laveste Grad: ikke ville, ikke ønske, ikke virke
osv., sløves. (Pascal’s // faut s’abetir.) Maalet er
Hellighed, en Hypnotisering af det hele Sjæleliv,
en Kommenløs fra ethvert Formaal, og derigennem
Smertefrihed. Dernæst har man mod Saadanne
Tungsindstilstande anvendt mekanisk Virksomhed
som Bedøvelsesmiddel: Arbejdets Velsignelse. Den
forsagende Præst, der mest har at gøre med Lidende
af de fattigere Stænder, omfortolker den stakkels
Arbejdsslaves Gerning for ham, lader ham se en
Velgerning i den. Videre er Foreskrivning af smaa
lettilgængelige Fornøjelser et yndet Middel mod
Tungsindigheden: gøre Andre Glæde, hjælpe dem i
Kærlighed til Næsten. Endelig er der det afgørende
Middel at organisere alle de Syge i et uhyre Hospital,
stifte en Menighed af dem. Den Ulyst, der følger med
Svaghedsfølelsen, bekæmpes, idet denne Masse ved sit
indre Sammenhold føler sig stærk.
Den asketiske Præsts Hovedmiddel var dog det, at
han om-tydede Skyldfølelsen til Synd. Den indre
Lidelse var Straf. Den Syge var Synderen. Nietzsche
sammenligner den Ulykkelige, der faar denne
Fortolkning af sin Kval, med Hønen, om hvem man
har trukket en Kridtkres. Nu kan han ikke komme
videre. En lang Række af Aarhundreder igennem,
hvorhen man ser, ser man Synderens hypnotiske Blik
stirrende - trods Hjob - paa Skylden som eneste
Aarsag til Lidelse. Overalt den onde Samvittighed og
Svøben og Haarskjorten og Graad og Tænders Gnidsel
og Raabet paa: Mere Smerte! mere Smerte! Alt tjente
det Forsagelses-Idealet. Og saa opstod epileptiske
Smitsoter som St,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
