Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tyske Personligheder - Friedrich Nietzsche (1844–1900)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Friedrich Nietzsche
621
Helte: Vi Fornemme, Smukke, Tapre - vi er de Gode, de
af Guderne Elskede. Det er stærke, med Kraft ladede
Mennesker, hvis Lyst det er at handle og dyste,
for hvem Lykken med andre Ord er noget Virksomt.
Det kan selvfølgeligt ikke undgaas, at disse
Fornemme miskender og ringeagter den menige Skare,
de behersker. Dog spores i Reglen hos dem en Beklagen
af den underkuede Kaste, af Arbejdsslaven, Lastdyret,
en Overbærenhed med dem, for hvem Lykken er Udhvilen,
Sabbat, noget Uvirksomt.
Hos de Lavtstillede lever nødvendigvis omvendt et af
Had og Nag forvansket Billede af Herskerkasten. Der
er i denne Forvanskning en Hævn*).
I Modsætning til den aristokratiske Værdsættelse (god
= fornem, smuk, lykkelig, gudbenaadet) bliver saa
Slavemoralen denne: De Elendige alene er de Gode-,
de, som lider og be-sværes, de Syge og Stygge, det
er de eneste Fromme. Derimod I, I Fornemme og Rige,
I er i al Evighed de Onde, de Grusomme, de Umættelige,
de Ugudelige, og efter Døden de Fordømte. Medens den
fornemme Moral var den store Selvfølelses Udslag,
en stadig Bejaen, er Slavemoralen et stadigt Nej til
et Andet, et du maa ikke, en Negation.
Til denne fornemme Værdsættelse god -. slet (slet =
værdiløs), svarer Slavemoralens Modsætning god -
ond. Og hvem er de Onde for denne de Undertryktes
Moral? Netop de Samme, som for den anden Moral var
de Gode.
Man læse de islandske Sagaer og fordybe sig i de
gamle Nordboers Moral, stille saa imod den Klagerne
over Vikingernes Ugerninger. Og man vil se, at
disse Aristokrater, hvis Sædelighed i mange Maader
stod højt, overfor deres Fjender ikke var bedre
end løsslupne Rovdyr. De slog ned paa Beboerne af
de kristne Landes Kyster som Ørne paa Lam. Man kan
sige, de fulgte et Ørne-Ideal. Men man vil da heller
ikke undres over, at de, som var udsatte for disse
frygtelige Overgreb, flokkedes om et ganske modsat
moralsk Ideal, nemlig Lammet.
I tredje Kapitel af sin Nytte-Moral forsøger Stuart
Mill at vise, hvorledes Retfærdighedsfølelsen har
udviklet sig af den
;>) Nietzsche støtter sin Gisning ved nogle
Ordafledninger, der deis er tvivlsomme, dels urigtige;
men hvis større eller ringere Værd er uvæsenlig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
