Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tyske Personligheder - Friedrich Nietzsche (1844–1900)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
620 Friedrich
Nietzsche
igennem dette Skrift fik Stødet til selv at klare
og udvikle sine Tanker derom.
Hvad der imidlertid maa undre er følgende: Misfornøjet
ined hint første Skrift udarbejdede Rée en anden
og langt be-betydeligere Bog om samme Æmne: Die
Entstehung des Gewissens (Berlin 1885), i hvilken
det Nietzsche forargende Standpunkt er forladt og
adskillige af de Grundtanker, som denne gør gældende
niod Rée, fremføres med en Mængde Bevissteder fra
forskellige Forfattere og Folkeslag.
De to Filosofer har kendt hinanden og omgaaedes
personligt. Jeg selv er personligt bekendt med
dem begge, men i Øjeblikket ubekendt med den Enes
Opholdssted og ude af Stand til at udspørge den
Anden. Det er mig derfor ikke muligt at se, hvem af de
to der har paavirket den anden, og hvorfor Nietzsche
i 1887 berører sin Uvilje mod Rée’s i 1877 udtalte
Anskuelser uden at nævne, hvor nær denne staar hans
egen Opfattelse i det et Par Aar før hans eget udgivne
Værk.
Allerede Rée havde anført en Mængde Eksempler paa, at
de forskelligste Oldtidsfolk ikke kendte anden moralsk
Klassifikation af Menneskene end den i Fornemme og
Ringe, Mægtige og Svage, saa den ældste Betydning
af god baade i Grækenland og paa Island var fornem,
mægtig, "rig.
Nietzsche bygger hele sin Lære paa dette
Grundlag. Hans Tankegang er denne:
Domsordet god hidrører ikke fra dem, mod hvem
der blev udvist Godhed. Den ældste Bestemmelse har
været denne: De Fornemme, Mægtigere, Højerestillede,
Højsindede har holdt sig selv og deres Gøren og Laden
for gode - første Rang - i Modsætning til alt Lavt
og Lavsindet. Fornem, ædel i Betydning af en højere
Kastes Standsfølelse er Grundbegrebet, hvoraf god
udvikler sig som sjæleligt højbaaren. De Lavtstillede
betegnedes som slette (ikke onde). Slet faar først
sent sin ubetinget nedsættende Betydning. Det er
fra Menigmands Side et rosende Ord: slet og ret,
slet som jævn, smlgn. det fremmede Ord gemen i dansk
Almuessprog.
Den herskende Kaste kalder sig undertiden blot de
Mægtige, undertiden de Sanddru; saaledes den græske
Adel, hvis Organ Theognis er. Hos ham har smuk,
god, ædel altid Betydningen adelig. Den fornemme
Moral-Værdsættelse udgaar fra en triumferende
Bekræften, Bejaen, som vi finder den hos de homeriske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
