Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tyske Personligheder - Friedrich Nietzsche (1844–1900)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
606 Friedrich
Nietzsche
mig den Pligt selvvirksomt at stille mig i Forhold til
de store Menneske-Idealer. Dens Grundtanke er denne:
den tildeler hver Enkelt, der vil arbejde for den og
delagtiggøres i den, den Opgave: i sig og udenfor
sig at arbejde paa Frembringelse af Tænkeren og
Kunstneren, af Sandhedselskeren og Skønhedsel-skeren,
af den rene og gode Personlighed, og derved arbejde
lien til Naturens Fuldendelse, hen imod Maalet:
fuldendt Natur.
Naar hersker Kulturtilstand? Naar Menneskene i et
Samfund stadigt arbejder paa at frembringe enkelte
store Mennesker. Af dette højeste Formaal følger alle
de andre. Og hvilken Tilstand er længst borte fra
Kulturtilstand? Det er den, i hvilken Menneskene
intensivt og med forenede Kræfter vanskeliggør
store Menneskers Opstaaen, idet de dels forhindrer
Opdyrkningen af det Jordsmon, som udfordres for at det
Geniale kan skyde op, dels haardnakket bekæmper alt
Genialt, der opstaar iblandt dem. En saadan Tilstand
er længere fra Kultur end det rene Barbaris.
Men findes en saadan Tilstand? vil maaske En eller
Anden spørge. De fleste mindre Folkeslag vil kunne
læse sig Svaret til i deres Fædrelandshistorie. Man
vil der, alt som «Dannelsen* stiger, se det
Dannelsesklima brede sig, i hvilket Geniet ikke
trives. Og dette er saa meget betænkeligere, som Mange
troer, at i de moderne Tider, i de Racer, som nu har
delt Magten paa Jorden imellem sig, er Statssamfund
paa et Par Millioner eller nogle Par, sjældent talrige
nok til at frembringe Aander af allerførste Rang. Det
ser ud, som destilleredes Genierne først ud af en
Snes eller nogle Snese Millioner Mennesker. Des mere
Aarsag var der for de mindre Samfund til at arbejde
af yderste Evne paa Kultur.
Man er i den nyere Tid fortrolig med den Tanke,
at Maalet, for hvilket det gælder om at arbejde,
er Lykke, Alles eller dog de Flestes Lykke. Hvori
Lykken bestaar, ses sjældnere overvejet, og dog lader
det Spørgsmaal sig ikke afvise, om ikke et Aar, en
Dag, en Time i Paradiset er mere Lykke end et Liv i
Kakkelovnskrogen. Men ligemeget Saa fortrolig man
er med Forestillingen om at bringe et helt Land,
en Menneskemængde Ofre, saa urimeligt synes det,
at et Menneske skulde være til for enkelte andre
Menneskers Skyld, kunde have til Pligt at indvie
dem sit Liv for derved at fremme Kulturen. Men paa
Kultur-spørgsmaalet, hvorledes det enkelte Menneskeliv
faar højest Værd og størst Betydning, maa dog Svaret
lyde: Derved at det leves
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
