Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tyske Personligheder - Friedrich Nietzsche (1844–1900)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Friedrich Nietzsche
605
naaede. Saaledes siger Renan næsten enslydende: «I en
Sum er Menneskehedens Formaal det at frembringe store
Mennesker... Intet uden store Mennesker; Frelsen vil
komme fra store Mennesker.* Og man ser af Flauberts
Breve til George Sand, hvor overbevist han har
været om det Samme. Han siger f. Eks.: «Det eneste
Fornuftige er og bliver en Regering af Mandariner,
forudsat at Mandarinerne kan Noget, eller rettere kan
Meget ... Der ligger ringe Vægt paa, om flere eller
færre Bønder kan læse og ikke hører deres Præst,
men det er uendelig vigtigt, at mange Mennesker som
Renan og Littré kan leve og blive hørte. Vor Frelse
ligger nu i et virkeligt Aristokrati.»*) Saavel
Renan som Flaubert vilde underskrive Nietzsches Grund
forestilling, at et Folk vil sige den Omvej, Naturen
gaar for at frembringe en halv Snes store Mænd.
Dog skønt denne Grundtanke ikke savner Talsmænd,
skal det ikke dermed være sagt, at den er herskende i
europæisk Filosofi. I Tyskland tænker f. Eks. Eduard
von Hartmann saare forskelligt om Historiens
Formaal. Hans trykte Udtalelser om dette Spørgsmaal er
bekendte. I en Samtale antydede han en Dag, hvorledes
hans Idé havde dannet sig i hans Sind: «Tidligt,»
sagde han, «var det mig klart, at Historien eller med
et større Udtryk Verdensudviklingen maatte have et
Maal, og at dette Maal kun kunde være negativt. En
Guldalder er jo for dumt et Hjernespind.» Deraf
hans Fantasier om en af de bedst begavede Mennesker
frivilligt hidført Verdensundergang. Og i Sammenhæng
dermed staar hans Lære om, at Menneskeheden nu
synes indtraadt i Mandsalderen, altsaa ude over det
Udviklingstrin, hvor Genier var nødvendige.
Overfor al denne Tale om Verdensprocessen, hvis Maal
er Tilintetgørelse eller Forløsning, selve den lidende
Guddoms Forløsning fra Tilværelsen, staar Nietzsche
meget ædru og forstandig med sin simple Tro til,
at Menneskehedens Maal ikke er et i det Uendelige
udskudt, men maa ligge i dens højeste Eksemplarer,
Og hermed har han naaet sin endelige Besvarelse af
Spørgsmaalet: Hvad er Kultur? Thi paa hint Forhold
beroer Kulturens Grundtanke og de Pligter, den
paalægger. Den paalægger
^ *) Nietzsche: Unzeitgemåsse Betrachtungen. Drittes
Stiick. S. 60. Renan: Dialogues et fragments
philosophiques. S. 103. Flaubert: (Lettres å George
Sand. S 139 ff.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
