- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Syvende Bind /
583

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tyske Personligheder - Arthur Fitger (født 1840)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Arthur Fitger
583

duftende Appelsiner blive udlossede, greb med Et
en ubetvingelig Længsel mod Italien ham. Efter kun
halvandet Aars Ophold i Antwerpen vendte han da
pludseligt hjem for at skaffe sig Midler til den
italienske Rejse. Da der i Oldenburg ikke findes
Stipendier, indgik han direkte med en Ansøgning
til Storhertugen; en Mængde Arbejder af ham blev
opstillede i Audienssalen. Svaret paa Ansøgningen
faldt ud til et Stipendium paa 150 Thaier én Gang for
alle, en Sum, der i Aaret 1863 netop var tilstrækkelig
til at en ung Mand for den kunde naa fra Oldenburg
til Italien.

Endnu i Oktober samme Aar ankom Arthur Fitger
til Rom, hvor han skulde komme til at leve sin
Ungdoms lykkeligste Tid. Det første Indtryk var
overvældende; det var altfor uendelig rigt; det
vakte de mangfoldigste og mest modsigende Stemninger,
fremkaldte begejstrede, nedslaaende, lidenskabelige
Domme og satte den unge Kunstnersjæl i den stærkeste
Svingning, rigtignok saaledes at Rom slyngede den
Smule Selvfølelse, Fitger havde tilkæmpet sig, ned i
en Afgrund, paa samme Tid som Opholdet berigede hans
Fantasi og udviklede hans Modtagelighed. Han tog i
denne Forvirring sin Tilflugt til streng Flid. Med
den unge, evnerige Maler Johannes Kugler, der en
halv Snes Aar senere døde paa saa tragisk en Maade
(efter fem eller seks Selvmordsforsøg, fremkaldte
ved en uhelbredelig .Sygdoms ulidelige Smerter)
indrettede han sig et Atelier, hvor der arbejdedes
ufortrødent. Aftenerne tilbragtes i det bedste
Selskab af Landsmænd, som Datidens Rom kunde byde,
med Mænd som Bocklin, som Lenbach, som Wilbrandt,
i inderligt Kammeratskab, i den skønne Følelse af
Livsglæde, som indfinder sig, naar Hjerterne stemmer
sammen og Indfaldene sprudler.

Fitger malte her sit første Maleri og gav sig -
hvad han ikke siden sin Skoletid havde gjort -
til at skrive Vers, dels Kærlighedsdigte, som
udsprang af Øjeblikkets Forhold og af hvilke en
Gruppe fmdes trykt i hans første Digtsamling, dels
efter Begyndervis en Tragedie, en umulig Kong Saa!,
i hvilken han forsøgte at nedlægge de religiøse og
filosofiske Samvittigheds-spørgsmaal som han allerede
dengang plagede sig med og sidenhen har givet Udtryk i
lyriske Digte og alvorlige Skuespil, bl. A. i Heksen.

l Rom begyndte han for Alvor at læse, og paa sin
egen Maade, Bøger som ligger langt fra Alfarvej,
megen Historie, gamle

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:15:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/7/0587.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free