Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tyske Personligheder - Wilhelm Scherer (1841–1887)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Wilhelm Scherer
577
han ikke hidtil havde havt Brug for, en Sporsans for
Sjælelivets lige og krumme Veje, der førte ham til
at samle alle de Kendsgerninger af Privatlivet, der
kunde kaste Lys over et Værk og en Forfatter. Hans
Afhandling om Goethes Stella i en af Deutsche
Rundschau’s første Aargange er i denne Henseende et
Mønster. Der sagde han ogsaa det kække Ord som Svar
til dem, der spurgte, om det ikke nu kunde være nok
med denne Ransagen af længst Afdødes Følelsesliv og
Hjerteanliggender: Tvertimod, jo mere vi faar deraf,
des bedre! Det var Wiener-Verdensmandens Svar til de
pertentlige Pedanter.
Han var ikke en Professor af gammeldags Art; han skrev
letfattelige Tidsskriftsafhandlinger, hvad før 1870
enhver tysk Professor holdt sig uendeligt for god til;
ja han skrev - hvad der for en ordinær Professor var
uhørt - Feuilletoner i Neue freie Presse. Der var
en vis Smidighed ved hans Væsen og Stil, som røbede,
at han havde lært af Kvinder; der var noget Oplevet
ved hans Opfattelse, som tydede paa det samme. Nu og
da skrev han midt i sine historiske Undersøgelser et
Par Linjer ned, der iblandt de tørre Omgivelser stod
underligt personlige og brændende; men han glemte
aldrig at drysse Arkivstøv paa dem som Sand.
Det Værk som for det store Publikum i og udenfor
Tyskland vil bevare hans Navn længst er hans store
Tyske Literaturhistorie. Det er i Reglen et Offer for
en Videnskabsmand at skrive en saadan Oversigtsbog,
. et Arbejde, der som oftest halvvejs udføres paa
Bestilling. Scherer følte det dog ikke ganske saadan;
han var. ikke udpræget personlig, ikke Kunstner nok
til at lide derunder. Hans Hensigt var, med sit
Værk at give Tyskland hvad det endnu ikke havde:
en paa én Gang let læselig og grundig Udsigt over
dets Aandslivs Historie og især at ihjelslaa Vilmars
overmaade yndede, men yderst indskrænkede og kirkeligt
sindede Haandbog af samme Art. Hans Bog gjorde - især
paa Grund af hans Elevers begejstrede Anmeldelser - en
i Tyskland hidtil uhørt Lykke; Hefterne var udsolgte
og trykte i ny Oplag, før Værket var færdigt; men
dog er det et Spørgsmaal, om det vil lykkes Scherer
at fortrænge Vilmar. Thi Scherers Bog har trods
dens fuldstændige Frihed for Anmærkninger og Noter
den Mangel at indeholde en Hærskare af Enkeltheder,
som staar der ikke for den almindelige Læsers Skyld,
men for at Mullenhof eller en anden Indviet under
Læsningen skal sige:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
