Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tyske Personligheder - Wilhelm Scherer (1841–1887)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
576 Wilhelm
Scherer
Schiller, kunde han ikke imødekomme. Han skrev sin
store Afhandling om Grillparzer for at forklare sine
Grunde; men det nyttede ikke. Hans lidenskabelige
tyske Patriotisme henrev ham endelig i Aaret 1870-71
til Glædesudbrud over det tyske Riges Oprettelse, som
gjorde ham ilde lidt af den østerrigske Regering og
foranledigede ham til at forlade Wien for Strassburgs
nyoprettede Universitet. Ved dette blev han fem Aar,
og derfra var det, han kaldtes til Berlin.
Scherer svarer som Sprog- og Literaturhistoriker til
en Type af tyske Videnskabsmænd, som vi hidtil ikke
har kendt. Der løb ikke en Draabe filosofisk Blod
i hans Aarer. Hans Opdragelse, hans Skole havde
været den sprogligthistoriske; han havde naaet
de samme Resultater ad strengt historisk Vej,
hvortil hans Samtidige og Kaldsfæller i andre
Lande var komne ud fra filosofiske, kritiske,
æstetiske Udgangspunkter. Han har neppe nogensinde
læst en Æstetik, og er han nogensinde naaet igennem
et Bind ren Filosofi, har det udelukkende været i
sprogvidenskabelig og historisk Interesse. Da han kom
i den Alder, at han fandt Feuer-bachs Kristendommens
Væsen paa sin Vej, bladede han lidt i den og sprang
den over. Han behøvede den ikke; han var forlængst
gennem historisk Kundskab frigjort for alt det, som
Feuerbach med sin geniale, men for det Historiske
ligegyldige Kritik bekæmper. Det morede ham ikke
engang at læse det Selvfølgelige i saa aandrig en
Fremstilling. Paa Grund af den samme Mangel paa Sans
for Filosofi forholdt han sig som Sproghistoriker
køligt og tvivlende til Steinthals geniale, men mere
filosofiske end erfarings-metodiske Behandlingsmaade
af det Sproglige.
Han var som Literaturforsker hvad den ældre Tidsalder
angaar i et og alt Mullenhofs Elev. Han udhævede
stadigt med Varme hvad han skyldte sin Lærer, og des
pinligere maatte det være ham, at denne for ikke
lang Tid siden ved en enkelt Lejlighed bebrejdede
ham altfor stærk Benyttelse af sin Forsknings
Resultater. Misstemningen udjævnedes dog hurtigt, og i
Mullenhofs sidste Leveaar var Forholdet saa inderligt
som nogensinde. Hvad Literaturen i den nyere Tidsalder
angaar, hørte Scherer, som Michael Bernays i Munchen,
til dem, der anlægger den selvsamme Fremgangsmaade paa
Studiet af en moderne Bog, som af Filologerne altid er
bleven anlagt paa Horats og Livius. Men saasnart han,
der var begyndt som ren Germanist, kom ret i Lag med
moderne Literatur, følte han i sig vaagne en Evne,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
