- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Syvende Bind /
562

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tyske Personligheder - Anden Afdeling. Lassalle som Agitator - IX. Bismarck om Lassalle. Summen af hans Liv. Eftermælet

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

562 Ferdinand
Lassalle

Han oplevede ikke at se en enste af de Tanker,
han havde kæmpet for, virkeliggjort. Hans Gravsted
ligger ved Indgangen til den blodige Vej, ad hvilken
det nye Tyskland med Vælde er skredet fremad til
et Maal, sorn blandt mange Andre ogsaa han havde
for Øje, dets Enhed og Magt, men som blev naaet
ved Midler, ingen Anden end han havde havt Ild og
Indsigt nok til at anvise. Det er sandsynligt at han
(ligesom hans Ven Lothar Blicher, men paa anden Vis)
i politisk Henseende havde støttet Fyrst Bismarck
under hans Kamp for Oprettelsen af det tyske Rige,
hvis et længere Liv havde været ham forundt. I social
Henseende vilde han derimod fra først af have stillet
store Krav til Regeringen, Krav som den efter hans
Død ikke tænkte paa at imødekomme. Men det er sikkert,
at den prøjsiske Regerings Kulde overfor det brændende
sociale Spørgsmaal mere end noget Andet har bidraget
til at fortrænge Lassalles nationale Socialisme,
idet den Betingelse faldt bort der sikrede den
Overlegenheden: den lettere Gennemførlighed. Endnu
nogle Aar efter Lassalles Død stemte hans Tilhængere,
naar de ikke formaaede at sætte en Kandidat af deres
egne igennem, hellere paa en Konservativ end paa et
Medlem af det Marx-Bebelske Parti. Saa skilte kun
ringe personlige Spørgsmaal de socialdemokratiske
Grupper, og man stemte i Lassalles Arbejderforening
altid, naar Valget stod mellem flere, paa den politisk
mest radikale Kandidat. Og nu er Foreningerne
sammensmeltede. Saa længe Prøjsen endnu var det
gamle sorthvide Kongedømme, var Arbejderbefolkningen
i det Store og Hele enten politisk uvirksom eller den
fulgte de liberale Førere. Først ved Stiftelsen af det
nordtyske Forbund begynder den egenlige Udbredelse
af Socialdemokratiet i Tyskland og først efter
Fredsslutningen med Frankrig begynder dets rivende
hurtige Vækst. Det synes at vokse i samme Grad som
Særstats-Aanden svinder.

Det er endnu i friskeste Erindring, hvorledes
Mordforsøgene paa den tyske Kejser gav Bismarck
Anledning til at gennemføre en Lov der foreløbigt
stillede Tysklands Socialister udenfor Loven, og det
er en bekendt Sag, at han efter Indvarslingen og
den paabegyndte Gennemdrivelse af en fuldstændig
Omvæltning i Rigets økonomiske Politik har
tilstræbt at fuldstændiggøre Socialistloven
ved Statssocialisme, idet han i flere Grundtræk
virkeliggør Katedersocialisternes" Program.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:15:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/7/0566.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free