Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tyske Personligheder - Anden Afdeling. Lassalle som Agitator - IV. Kilderne til hans Ideer i Fortiden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ferdinand Lassalle
505
naar de maatte give den ene Ko hen for at fortære den
anden i Fred. «Lad kun Bøsserne hasere iblandt dem,
de driver det ellers tusinde Gange værre». - Var der,
spurgte man, stor Forskel paa dette Sprog og paa det,
Tysklands og Frankrigs forhen saa menneskevenlige
og socialistiske Borgerskab talte, da Almuen
efter Martsdagene krævede sin Andel af Sejrens
Frugter? Juni-dagene i Paris 1848, da Arbejderne i
tusindvis skødes sønder og sammen med Kardætsker,
var som en Fortolkning af Luthers gamle Tekst.
Luther havde givet Menigmands-Bevægelsen et mægtigt
Redskab i Haanden ved Bibeloversættelsen. Han
havde stillet Billedet af de første Tiders beskedne
Kristendom overfor Lenstidens hovmodige Kristendom,
og Bønderne havde benyttet dette Redskab. Nu vendte
Luther Bibelen imod dem og sammenstillede ud af den
en sand Lovsang over den af Gud indsatte Øvrighed:
Fyrstevæsenet af Guds Naade, den Lydighed, som ikke
mukker. Selv Livegenskabet blev godkendt ved Hjælp
af Bibelen. Ikke blot Bondeopstanden, men ogsaa
Luthers egen Rejsning mod kirkelige og verdslige
Myndigheder var herved fornegtet. Havde man ikke paa
ganske lignende Vis i 1848 skudt Oprørerne ned og sat
dem i Tugthuset i Kristendommens Navn, det vil sige
støttet paa en Religion, der i sin Spire var grovt
Ejendomsfællesskab?
Overfor Luther stod Oprøreren af Almuestand,
Thomas Munzer, hvis Fader var død i Galgen som
Offer for en Adelsmands Vilkaarlighed. Hans Lærdom
i Datidens Teologi havde skaffet ham Doktorgraden,
men ligefuldt behandlede han Kirkens Troessætninger
og Gudsdyrkelse med største Foragt. Han afskaffede,
længe før Luther vovede at gaa saa vidt, det
latinske Sprog fuldstændigt ved Gudstjenesten. Fra
først af gjaldt hans Angreb kun Kirkevælden, og
som Luther opfordrede han til Angreb med Sværdet,
men hans aandsfriere Lære var rettet ikke blot mod
Katolicismen, men mod Kristendommen overhovedet. Han
lærte under hemmelighedsfulde Former en næsten
moderne Naturforgudelse og forkastede Bibelen ikke
blot som eneste, men som ufejlbar Aabenbaring. Den
egenlige levende Aabenbaring var Fornuften, der
havde eksisteret til alle Tider og hos alle Folk;
den hellige Aand, hvorom Bibelen taler, var Fornuften
selv; Troen var ikke Andet end Fornuftens Liv i
Mennesket, og derfor kunde ogsaa Hedninger have
Troen. Ved denne Tro blev
G. Brandes: Samlede Skrifter. VIL
33
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
