Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tyske Personligheder - Anden Afdeling. Lassalle som Agitator - IV. Kilderne til hans Ideer i Fortiden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
504 Ferdinand
Lassalle
opretholdt, ved Ordet vil den ogsaa omformes, og som
Antikristen har faaet sit uden Vold, saaledes vil han
ogsaa falde uden Vold.» Man ser at det er paa disse
Ord, Lassalle i sin Franz v. Sickin-gen lader Hutten
svare med Sværdrepliken.
Den Vending i Luthers Liv, som her indtraadte, den
hele Købslaaen og Prutten om de Institutioner og
Troessætninger, der skulde reformeres, den hele
uskønne Diplomatiseren, Indrømmen, Intrigeren
og Akkorderen, hvis Resultat var den Augsburgske
Troesbekendelse, stod for de skuffede Radikale 1848
som en Art Forbilled for alle de Overenskomstforsøg,
al den Tingen og Prutten, hvortil de som Tilskuere
til de tyske Nationalforsamlingers Væsen havde været
Vidne. I den officielle Reformations spidsborgerlige
Beskaffenhed saa de Lighed med de borgerlige Partiers
Forsøg paa forsigtigt at krydse frem mellem Afskaffen
og Opretholden.
Men ogsaa til Borgerskabets reaktionære Omslag
fandt man i Reformationshistorien et Modstykke. Da
Bondekrigen udbrød og det i Egne, hvor- Fyrster
og Adel for største Delen var katolske, søgte
Luther at indtage en mæglende Holdning. Han angreb
afgjort Regeringerne: de var Skyld i Opstanden
ved deres Undertrykkelser; ikke Bønderne alene
opbragte de imod sig, men Gud selv; Opstanden var
dog ganske vist ogsaa syndig og imod Evangeliet,
derfor raadede han begge Parter til Eftergivenhed
og Forlig. Da imidlertid Opstanden trods disse
velmente Mæglingsforslag udbredte sig hurtigt,
endog forplantede sig til protestantiske Lande og
rask voksede den borgerlige Reform over Hovedet,
da Oprørernes mest besluttede Afdeling under Munzer
opslog sit Hovedkvarter i Luthers nærmeste Nærhed i
Thuringen, da der endnu kun behøvedes et Par heldige
Kampe og Tyskland stod i Flammer, da tænktes der
ikke paa Mægling mer. Overfor Revolutionen var alt
gammelt Fjendskab glemt og Fyrster, Adel, Præster,
Luther og Pave forenede sig «imod Bøndernes morderiske
og røveriske Bander*: «Man skal knuse dem, myrde dem,
stikke dem, hemmeligt og offenligt, hvo som kan, som
man slaar en gal Hund ihjeh, raabte Luther. «Derfor,
kære Herrer, frelser her, redder der, stikker, slaar
og slagter, hvo af jer som kan! Dør du selv derved,
saa Held dig, saligere Død kan du aldrig dø».u Han
hævdede, at man skulde kun ingen falsk Barmhjertighed
have med Bønderne, med hvem selv Gud ikke havde nogen
Barmhjertighed. Sidenhen vilde Bønderne selv sige Tak,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
