Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tyske Personligheder - Anden Afdeling. Lassalle som Agitator - III. Lassalle som Taler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ferdinand Lassalle
493
den, han, hvis Særevne det var med en Aandsnærværelse
uden Mage at tage Lejligheden ved Haarene og
bemægtige sig den. De Gamle sagde fremdeles, at
hvad det i en Tale fortrinsvis og allerførst gjaldt
om, var at fastsætte det egenlige Stridspunkt, at
bestemme Kendsgerningerne og give dem deres rette
Benævnelse. Faa dette Omraade er Lassalle en af de
største Mestre, der har levet. Den Evne, som her
udfordres, er Virkelighedssans, og Virkelighedssans
vil hos den politiske Taler sige politisk Blik. Det
politiske Blik kan efter min Opfattelse bestemmes som
et Blik for Tyngdepunktet. At se, hvor dette under de
politiske Magtforhold ligger, er den første Betingelse
for at kunne gribe Ind. Den politiske Evne kan da i
Overensstemmelse hermed bestemmes som Evnen til at
flytte dette Tyngdepunkt. At se Midlerne, hvormed
Tyngdepunktet kan forrykkes, er den anden Betingelse
for at kunne virke politisk. Den tredje og sidste er
at have disse Midler i sin Magt og forstaa Brugen af
dem.
I nøje Overensstemmelse med den stilistiske
Ejendommelighed hos Lassalle: at sige Alt rent ud,
staar denne realistiske Ejendommelighed hos ham,
at han overalt fremhæver den nøgne Kendsgerning
og udtaler den. Hans Agitations logiske og
virkelige Udgangspunkt er bestandig en Afsløring, en
Tilintetgørelse af Skinnet. Jeg vælger som Eksempel en
Tale, hvor han hæver sin egen Praksis til politisk
Teori. Det var gaaet Lassalle forunderligt med
det Flyveskrift, i hvilket han havde fremhævet,
at Forfatningsspørgsmaal altid oprindeligt er
MagtspørgsmaaL Udsendt midt under Forfatningskampen
1862 havde det vakt Opsigt især i Regeringens Lejr;
Krigsministeren misbilligede det og udtalte i samme
Aandedræt dets ledende Tanke, Førsteministeren
Hr. von Bismarck brugte Vendinger, der løb ud paa
ganske det Samme, som det, Lassalle havde sagt;
den reaktionære Kreuz-zeitung helligede Skriftet en
ledende Artikel og kaldte det i sit Sprog: «en Tale,
holdt af en i sin Tid ofte nævnt revolutionær Jøde,
der med rigtigt Instinkt har truffet Sømmet paa
Hovedet». Idet Lassalle nu i et følgende Flyveskrift
(Was niz/z?) overvejer, hvilke Midler Kammeret da
har til overfor en saa fast besluttet og saa mægtig
Regering at sætte sin Vilje igennem, viser det sig,
at det naturligste Middel, det at forordne almindelig
Vægring ved at betale Skatterne, vilde være aldeles
uvirksomt. Ufejlbart som det vilde være i England,
hvor Hæren er af forsvindende Betydning, hvor de
virkelige Magtmidler altsaa er paa Nationens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
