Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tyske Personligheder - Anden Afdeling. Lassalle som Agitator - III. Lassalle som Taler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
492 Ferdinand
Lassalle
lod mellem Dem og mig. I Deres Interesse altsaa maa
jeg være grov. Og ligeledes kan og tør jeg være
det, thi naar Hr. Max Wirth, hvem det jo staar
frit for senere at svare mig, vilde være lige
saa grov mod mig, saa vilde der dog være en uhyre
Forskel paa det, som han siger, og det, som jeg
siger. Naar han f. Eks. ligeledes vilde kalde mig en
tankeløs Sammenplukker, saa vilde det kun vække alle
Videnskabsmænds uhyre Latter. Men naar jeg kalder ham
saaledes, saa véd enhver Mand af Faget, hvor uhyre
sandt det er, og ethvert af mine Ord træffer ham som
med Kølleslag.* (Stort Bifald).
Er ikke denne Passus, i hvilken Ordet «uhyre»
iøvrigt forekommer tre Gange i Træk, et sandt Mønster
paa oratorisk Fynd og Aandsnærværelse? Ikke i den
(paa dette Sted yderst tynde) Tilsløring af det
personlige Angreb, hvorpaa efter Lassalles her givne
Begrebsbestemmelse Talerens Færdighed beror, lægger
hans Talent sin Beskaffenhed for Dagen, men i den
Maade, føvorpaa han gør Front mod Irettesættelsen. Der
er i hans Stil ikke en eneste af de Ejendommeligheder,
som betegner Skribenter, der paa Grund af en Regerings
eller en fjendtlig Stemnings Tryk er tvungne til
streng Selvbeherskelse. Saadanne Skribenter taler
mest til Indbildningskraften, hvilken det nøgne
Udtryk hæmmer, men det tilslørede Udtryk sætter i
Bevægelse. Læseren, der véd, hvor stærkt Skribenten
maa tage sig iagt og hvor lidt af sin egenlige og
dybeste Mening han tør sige, læser med Opmærksomhed,
og der danner sig mellem ham og Forfatteren et
hemmeligt Forbund. Den ene skjuler hvad han mener,
den anden hvad han forstaar. Om sligt er der hos
Lassalle saa at sige ikke Tale. Han siger Alt lige
ud, siger Alt lige indtil det Punkt, hvor efter
hans Overbevisning Lovens Straf for Ophidselse
af Tilhørerne eller for Højforræderi vilde kunne
anvendes. Han appellerer med andre Ord ikke til
Fantasien, men til Viljen og Energien.
Man har nu Prøver paa Stilen og Tonen, men det
lønner Umagen fra den kunstneriske Side af hans
Taler at kaste et Blik paa deres indre logiske
Bygning. Oldtidens Talekunstnere lærte, at hvad
Anordningen af Stof og Bevisgrunde angik, da var
den højeste Lov den, ikke at lade nogen Lejlighed
gaa bort til at gøre et dybt Indtryk. Man kan sige,
at var denne Lov ikke bleven opfyldt før, saa havde
Lassalle oprindeligt opdaget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
