Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tyske Personligheder - Anden Afdeling. Lassalle som Agitator - III. Lassalle som Taler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
488 Ferdinand
Lassalle
bestandig under Paaskud af at forfægte aandelige
Interesser, ved Annoncevæsenet blev en vindskibelig
Pengespekulation. Det gælder da simpelthen om at
skille disse to Ting, der ikke har noget som helst med
hinanden at gøre. For saa vidt Pressen er Talsmand
for aandelige Interesser, kan den sammenlignes med
Folkeskolelæreren eller Præsten; for saa vidt den
bringer Annoncer er den den offenlige Udraaber,
den offenlige Trompeter, der med hundrede tusind
Stemmer melder Publikum, hvor en Uhrkæde er tabt,
hvor den bedste Tobak, hvor den HofFske Maltekstrakt
faas. Hvad har Præsten at gøre med den offenlige
Trompeter, og fremkommer der ikke et Misforhold,
naar disse to Væsener forenes med hinanden? I en
socialdemokratisk Stat maatte der altsaa gives en Lov,
som forbød en Avis at bringe nogen som helst Annonce
og udelukkende henviste disse til de af Staten og
Kommunen udgivne Blade . . . Hold De da fast og med
glødende Sjæl fast ved det Løsen, som jeg tilslynger
Dem: Had og Foragt, Død og Undergang for vore Dages
Presse! Det er et dristigt Løsen givet af én Mand mod
Bladenes tusindarmede Institution, hvormed selv Konger
har kæmpet forgæves. Men saa sandt De lidenskabeligt
og begærligt hænger ved mine Læber, og saa sandt
min Sjæl nu skælver i den reneste Begejstring, idet
den strømmer over i Deres, saa sandt gennemfarer mig
Visheden om, at det Øjeblik vil komme, da vi slynger
det Lyn, som begraver denne Presse i evig Nath
Det er meget langt fra, at jeg anser det af Lassalle
anbefalede Middel mod Pressefordærvelsen for virksomt
eller endog blot for gennemførligt; men den Harme,
der har sydet i Lassalle som et glødende Malm, har
her i sin Størknen af sig selv antaget den kraftigste
Sprogform.
Jeg sagde, at Lassalle, skønt født til Taler,
dog havde udviklet sig i Brugen af det mundlige Ord
gennem* Øvelsen i at tumle det skrevne. Saa sprudlende
veltalende han var i selskabeligt Samkvem, manglede
han tilsyneladende Gaven til den uforberedte Tale
og søgte aldrig at fremelske den hos sig. Lige fuldt
talte han saa godt, at man troede at høre Øjeblikkets
Indskydelse i hvad han sagde, og saa frit, at han,
saa snart han blev afbrudt eller maatte møde et
uforudset Spørgsmaal, formaaede at væve Øjeblikkets
Indfald saaledes ind i den forberedte Tale, at ingen
Skillelinje kan spores. Cicero siger om denne Evne:
«Hvem der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
