Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tyske Personligheder - Første Afdeling. Lassalle før Agitationen. - VI. Den erhvervede Ret. Tilbagevirkningens Teori
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
428 Ferdinand
Lassalle
vigtigt Parti af Hegels og hans Skoles
Tankebygning. Det viser sig da snart, at han er
nieget nær ved at gøre den Vending, som Fortalen
tii Herakleitos . (ikke Værket) allerede betegnede,
den samme Vending, som Hegels franske Disciple senere
foretog, ’nemlig den at forvandle den Filosofi, der
mere end nogen tidligere kun vilde give sig af med
det Ubetingede, til en Filosofi af det Relative,
og omdanne den fremfor nogen Lære metafysiske
Verdensbetragtning til en historisk. Afstanden mellem
dette /Vands-standpunkt og det Stade, som indtages
af Den, der vil anlægge Erfaringsvidenskabernes
Fremgangsmaade paa Retsvidenskaben, er tilsyneladende
vel kun ringe, men Lassalles Bandethed til den
Hegelske Dialektik, hans mere dristige og højtflyvende
end taal-modige og forsigtige Aands Hang til store
paa blotte Fornuftgrunde støttede Gisninger og
Tankebygninger fjerner ham lige fuldt stærkt fra vore
Dages videnskabelige Metode.19
Hegel har efter Lassalles Anskuelse blot givet
det almindelige logiske Udkast til Værket,
og da Hegelianerne, med deres sædvanlige Skræk
for at indlade sig med Stoffets Fylde, kun har
tygget Drøv paa ham, er Retsfilosofien og den
positive Retsvidenskab som Følge deraf forblevne
lige saa fremmede for hinanden som Naturfilosofi
og Naturvidenskab. Hegels Aandsfilosofi kan jo
overhovedet kun følgestridigt fremgaa af hans egen
Metode. Naar man paa Hegels Tid talte om Naturret,
blev den opfattet som en fra Evighed af og alment
gyldig, fornuftgyldig Ret, der stod i samme
Forhold til den positive eller historiske Ret, som
en almindelig Tankekærne til sin Udførelse, og man
indsaa ikke, at Naturretten selv er af historisk Natur
og historisk Ret. Saaledes blev da Retsfilosofiens
Grundbegreber opfattede som evige og ubetingede, som
Kategorier af det logiske Begreb, og saaledes forblev
da den historiske Ret ubegrebet af Hegel, antoges
at flyde af Ufornuft, Vilkaarlighed og Vold. Men
Aanden selv er jo en Vorden i Historien. Heraf
følger, at man i Retsfilosofien slet ikke kan tale
om Ejendomme/z, Uret/e/z, Familien, Arverette/z,
det borgerlige Samfund. Staten, men at man af den
græske, romerske, germanske Aands historiske Begreb
maa udvikle Begrebet om græsk, romersk, germansk
Ejendom etc. l Religionsfilosofien bærer Hegel sig
jo ogsaa ganske anderledes ad. Hvad vilde der vel
være kommet ud som Resultat, ifald han istedenfor at
studere de forskellige Religioner havde talt om Guden,
Dogme/, det Hinsides o. s. v.! Det gælder da om at
gaa historisk, ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
