Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tyske Personligheder - Første Afdeling. Lassalle før Agitationen. - V. Revolutionær af Grundsætning. Ret og Magt - VI. Den erhvervede Ret. Tilbagevirkningens Teori
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ferdinand i^assalle
427
Og ikke blot med Hensyn til det Faktiske, men endnu
dybere rned Hensyn til det Retslige har han undersøgt
og begrebet Vekselforholdet mellem den gamle Rets
Magt, som de Konservative forfægter, og den nye
Aandsmagts Ret, som de radikale Partier hævder. Den
gamle Ret er den erhvervede Ret. Den nye Magt er
den nye Retsbevidsthed. Hvorledes forholder den
nye Retsbevidsthed sig til den erhvervede Ret? Den
nye Retsbevidsthed vil give Rettigheder og berøve
Rettigheder, men hvor vidt tør den i den sidste
Henseende gaa? Hvilke Rettigheder er velerhvervede,
urørligt erhvervede? Er alle de gamle Rettigheder
dette, saa er vi naaede til Stilstanden, Fortiden
slaar da Nutidens Liv ihjel. Kan omvendt Ingen bygge
paa nogen fast erhvervet Ret, saa slaar Nutiden
Fortiden ihjel. Her staar vi da ved Begrebet om den
erhvervede Ret, hvorom Lassalles mægtige Hovedværk
(System der erworbenen Rechte) handler.
VI
Den Opgave, Lassalle har stillet sig med sit Værk,
er, som han i Fortalen bemærker, ingen ringere end
Fremstillingen af den vort hele Tidehverv beherskende
politisk-sociale Tanke. Hvad er, siger han, den
inderste Aarsag til vore Kampe i Samfund og Stat? Det
er, at Begrebet om den erhvervede Ret endnu engang
er blevet Stridsgenstand. I det Juridiske, Politiske
og Økonomiske er Begrebet om den erhvervede Ret den
drivende Kilde til al videre Formning, og hvor det
Juridiske som privatretligt ganske synes at løse sig
ud fra det Politiske, der er det endnu mere politisk
end det Politiske, der er det Samfundssag. Allerede
den blotte Nødvendighed af at maatte henvise hertil
røber efter hans Anskuelse, med hvilken Overfladiskhed
Begrebet om det Politiske opfattes af Ordførerne for
det liberale Borgerskab.
Værkets Øjemed er allerede paa Titelbladet betegnet
som det at forsone den positive Retsvidenskab og
Naturretten med hinanden. I selve det Standpunkt,
Forfatteren i denne Henseende indtager, spores
et betydeligt Fremskridt fremfor Standpunktet i
Herakleitos. Han staar her friere overfor Hegel. Vel
betegner han sig endnu her som en Tilhænger af
de Hegelske Grundtanker og kunde ikke med Sandhed
gøre andet; men dette hindrer ham ikke i med stor
Aandsfrihed at dømme et
28*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
