- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Syvende Bind /
406

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tyske Personligheder - Første Afdeling. Lassalle før Agitationen. - II. Hans Drengeaar. Hans oprindelige Race- og Karaktermærke. Heine skildrer ham og aner hans Fremtid - III. Forsvar og Retssager for Grevinde Hatzfeldt - IV. Herakleitos, Hegel og Lassalle

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

406 Ferdinand
Lassalle

attraaet, bl. A. en fyrstelig Formue for
Grevinden. Saa længe Sagen stod paa, havde han med
hende delt den ikke betydelige Sum, der aarligt blev
tilstaaet ham fra Hjemmet; thi i al den Tid havde
Grevinden Intet; til Gengæld havde han ved skriftlig
Overenskomst betinget sig en vis Aarpenge (4000
Thaier), .hvis Sagen vandtes. Saaledes var han fra nu
af uden Sorger for sit Udkomme og kunde hellige sig
til strengt videnskabelige, Intet indbringende Studier
uden Dag for Dag at være henvist til Bekymringen for
at tjene sit Brød.

IV

Først og fremmest vendte da Lassalle tilbage til sin
Herakleitos. Saaledes som Bogen foreligger trykt, er
det for den opmærksomme Læser ikke vanskeligt ligesom
at spore to Hænder. Den modne Mand har sammenfattet,
ordnet og udgivet, hvad Ynglingen har forsket og
fundet. Det er tydeligt nok, at en mere historisk
Opfattelse i Aarenes Løb har afløst den tidligere
virkelighedsfjerne og rent hegelianske. Alligevel
giver Bogen et forholdsvis tro Billede af Lassalles
videnskabelige Liv som ganske ung. Die Philosophie
Herakleitos des Dunkeln er en Studie i Hegelsk Aand,
en Studie henhørende til Filosofiens Historie. Der
var i Lassalles Anlæg noget, der mægtigt maatte drage
ham til den i hans første Ungdom ubetinget sejrrige
Hegelske Filosofi: hans Naturs dialektiske Anlæg
og hans Trang til at komme i Besiddelse af en Nøgle
eller Dirk. hvormed han kunde aabne sig Vej til den
Forstaaelse og Kundskab, som er Magt. Hvad lovede
den Hegelske Filosofi ikke sine Dyrkere! At Lassalle
særligt søgte til Herakleitos var, som man kan slutte,
først begrundet i hans Aands lidenskabelige Hang til
at give sig i Kast med skræmmende Vanskeligheder -
fra den graa Oldtid af bar Herakleitos jo Navnet den
Dunkle, og hvad der var tilbage af ham bestod af faa
og spredte Brudstykker og udfordrede Kundskab til
den hele Oldtidsliteratur for at fuldstændiggøres og
forstaas - dernæst har tydeligt nok den begejstrede
Hegelianer følt Lyst til at skildre en Aand, der
for ham stod som en fjern Forløber for Hegel selv og
som en saadan, der netop paa Grund af sit Slægtskab
med den moderne Mester var uforstaaet, - endelig har
den unge heftige Nutidsapostel følt Tiltrækning til
en Oldtids-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:15:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/7/0410.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free