- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Syvende Bind /
361

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tyske Personligheder - Huset Hohenzollern - Kejser Wilhelm I (1797–1888)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Huset Hohenzollern
361

en Række af andre fyrstelige Herrer med lignende
guddommelig, ufortabelig Ret.

Det er da ikke Kejser Wilhelm, der har sendt Bud
efter Bismarck for gennem ham som Redskab at bekæmpe
Fyrstemagten af Guds Naade i en hel lille Hærskare
af Fyrsters Personer, endog stundom i Forbund med
Mænd som Garibaldi og Kossuth. Det er ikke ham, som
har villet erobre, afsætte og annektere. Nej, det har
været Bismarcks Kunst at bringe denne troende Hævder
af det Nedarvede til at stille sig i Spidsen for en
national Enhedsbevægelse og bygge en ny dynastisk
Magt paa den almindelige Stemmerets brede Grundlag.

Der blev sendt Bud efter Bismarck af den Grund, at
han stod udpeget som Manden, der havde Haardnakkethed
nok i sig til at gennemføre den Hærordning, hvilken
for Kongen som Militærkonge var Velfærdssagen. Det
var fra først af Alt.

Og idet Kong Wilhelm oprindeligt følte sig udelukkende
som Konge af Prøjsen uden Hang til Udvidelse af sit
Lande-Omraade paa andre Fyrsters Bekostning, var
han i nøje Overensstemmelse med dette Aarhundredes
prøjsiske Overlevering.

Man maa gaa saa langt tilbage som til den store
Frederiks Dage, for at se Planen spire til et tysk
Fyrsteforbund under den prøjsiske Ørns Vinger. I
1784 udtaler Frederik den Store denne Plan i et
Brev til sine Ministre. I 1785 svarer hans franske
Sendebud fra Paris, at Hoffet der ikke vil finde
en saadan Sammensmeltning efter sin Smag, men vil
foretrække selv at holde de sydtyske Fyrster i
Afhængighed. Frederik svarer omgaaende paany, at om
Frankrig billiger eller misbilliger Planen, i Grunden
er ligegyldigt: «Jeg mener at vi hverken burde være
Franskmændenes eller Russernes eller Østerrigernes
lydige Tjener. > I Juli 1785 blev foreløbigt
Forbundet med Sachsen og Hannover undertegnet, med
den udtrykkelige Bestemmelse, at de tyske Fyrster
efterhaanden alle skulde opfordres til at tiltræde
det. Fjorten Fyrster tiltraadte det, Afslutningen
af en Militær-Overenskomst blev indledet. Men Aaret
derefter blev med Frederik selv ogsaa Fyrsteforbundet
under prøjsisk Ledelse begravet.

Dette er i ^7irkeligheden det eneste forudgaaende,
regelgivende Tilfælde for det, som skete i 1866 og
fuldendtes i 1870.

Fire Gange derefter har prøjsiske Konger afslaaet at
gaa ind paa Sligt.

Første Gang i 1804. Da var det, at Napoleon, der
lige stod

G. Brandes: Samlede Skrifter. VIL
24

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:15:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/7/0365.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free