Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tyske Personligheder - Paul Heyse (født 1830)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Paul Heyse
327
heden Skam» har ogsaa Paradiset opstillet som den
naturlige Adel i Modsætning til den paa kunstige
Leveregler beroende Noblesse.
Faa Digtere har da skildret en saadan Række af
Personer uden Falsk og uden Lavhed som Heyse. Ingen
har havt en bedre Tro tii Menneskene. Det bedste Bevis
for, hvor levende Trangen hos ham er til overalt at
fremhæve det ædle Malm i Menneskenaturen, leverer
den Omstændighed, at hvor hos ham et Omslag i den
Handlendes Karakter bereder Læser eller Tilskuer
en dramatisk Overraskelse, der beror Forbavselsen
altid paa, at Forventningen overtræffes og den
Paagældende viser sig langt bedre og dygtigere,
langt mere ædelsindet end nogen havde anet. Hos
næsten alle andre Digtere er Skuffelsen den
modsatte. I Novellerne, som f. Eks. i Barbarossa og
i Stiflndersken. kommer Forsoningen i Stand ved at
den slette Person i Fortællingen til syvende og sidst
gaar i sig selv, og da dette Selv oprindeligt er godt,
og den Paagældende vel har mangen hidsig og slet,
men ingen ond Blodsdraabe i sig, kommer en Slags
Fredsslutning mellem ham og Læseren til den sidstes
Forundring i Stand. Men af langt større Betydning
end i Novellerne har denne gode Tro til Menneskene
vist sig at være i Heyses Dramer. De skylder den
uden Spørgsmaal deres bedste og virknings-fuldeste,
maaske deres mest afgjort dramatiske Optrin. Jeg vil
anføre et Par Eksempler. I Elisabeth Charlotte har
Chevalieren af Lorraine benyttet alle Slags uædle
Midler for at styrte Heltinden og fjerne Stykkets
mandlige Hovedperson, den tyske Udsending Grev Wied,
fra Frankrig. Udfordret af Greven er han bleven haardt
saaret, og da Greven omsnæret af politiske Rænker er
blevet sendt i Bastilien, optræder han i 5te Akt i
Kongens Audiensværelse. Hvad kan han ville? Anklage
Greven yderligere? Fortsætte den uhæderlige Færd,
der har bragt hans Modstander saa megen Ulykke og
indbragt ham selv et Saar, som man maa vente, han
vil hævne? Nej han vil blot højtideligt erklære,
at Greven har handlet som en ægte Adelsmand, og at
han selv er Skyld i Duellen. Han udbeder sig endog
at blive sendt til Bastilien for at hans Modstander
ikke skal tro, han æreløst har angivet en urigtig
Anledning til Duellen; med andre Ord: selv i denne
fordærvede Hofmand lever Æresfølelsen som Rest af
den garn melfranske Ridderaand, erstatter til en
vis Grad Samvittigheden og bringer i det afgørende
Øjeblik sin Besidder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
