Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tyske Personligheder - Paul Heyse (født 1830)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
326 Paul
Heyse
Gemene Mennesker bryder sig om, hvad Folk siger om dem
og beder Andre om Oplysninger angaaende, hvorledes de
egenlig skal være. Den, der har Adel i sig, lever
og dør af sin egen Naade og er altsaa suveræn.>
Denne Art af Adel er da det Stempel, som hele den af
denne Digterhjerne udsprungne Menneskerace bærer. De
besidder den alle fra Bonden til Filosof en og fra
Fiskerpigen til Grevinden. Den simple Opvarteingspige
i Rejsen efter Lykken, der selv betegnes som «fornem»,
udtaler en Livsanskuelse, der nøje falder sammen med
den nys anførte, og Den, der overhovedet vil gøre sig
den Ulejlighed at gennemblade Heyses Skrifter, vil
finde, at det lille Ord fornem eller et beslægtet
altid er et af de første, han anbringer, naar det
gælder om at prise. Man se f. Eks. i et enkelt Bind
af Novellerne Brugen af Ordet fornem for at betegne
den ydre Tilsyneladelse, Blik og Holdning. Eller man
gennemblade for at overbevise sig om dette Særmærkes
gennemgribende Betydning Heyses to Romaner. Alle
de tiltalende Personer betegner hverandre som
adelige Aander: Franzelius kalder Edwin og Balder
Menneskehedens sande Aristokrater, Edwin finder
i Lidenskabens Sværmeri ingen højere Ros for
Toinette og Lea end den, at de bærer Adelspræget,
og da Toinette efter Mødet med Lea anerkender hende
som Edwins værdige Hustru, er det atter det samme
Udtryk, der allerførst frembyder sig for hende; hun
betegner i Brevet Lea som Edwins «saa fornemme, kloge
og indtagende Hustru* *). Og i Romanen Paradiset,
hvis første Udkast man rimeligvis har i et Brudstykke
paa Vers Schlechte Gesellschaft, staar helt igennem
det saakaldt «daarlige» Kunstnerselskab som det i
Sandhed gode og fornemme overfor det saakaldt fine
Selskab. Af Kunstnerne er ingen i Ordets gængse
Mening Adelsmand. Deres Byrd er gennemgaaende yderst
uanselig og de har næsten alle saare folkelige
Grundsætninger. Men Fornemheden ligger dem i Blodet,
de hører til de Udkaarne, der handler godt og skønt
og rigtigt ikke af Pligtfølelse eller ved møjsom
Overvindelse af slette Drifter, men af Natur. Hvad
Toinette etsteds kalder «den redelige Vilje til ikke
at gøre Menneske-
*) G. W. V, 175-201. Mutter und Kind, Am todten See,
Ein Aben-teuer. G. W. VIII, 44, 246, 321. K. d. W. II,
333, III, 335: «Dass du das besste, tiefste, holdeste,
adligste Menschenbild bist.» - «Das arme tapfre,
freigeborne Herz - es hat seinen Adel bewåhrt.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
